Sommertemperaturer på over 35 grader er for længst ikke længere nogen sjældenhed i Tyskland. For virksomhederne rejser dette et praktisk spørgsmål, som mange undervurderer: Hvad skylder de egentlig deres medarbejdere, når kontoret bliver til en varmekammer? Der cirkulerer vedholdende misforståelser omkring dette emne, som vildleder både arbejdsgivere og arbejdstagere.
Misforståelse 1: Fra en bestemt temperatur er der fri for skole på grund af varmen
Den mest kendte myte holder sig særligt sejt: Fra en bestemt temperatur må arbejdstagere simpelthen blive hjemme. Det er ikke helt rigtigt. Den tyske arbejdsret kender ikke til nogen lovfæstet ret til frihed på grund af hedebølger. Den, der på egen hånd udebliver fra arbejde, fordi det er for varmt, risikerer en advarsel. Der findes ikke en automatisk ret til at blive fritaget for arbejde.
Misforståelse 2: Arbejdsgivere skal først reagere ved ekstrem varme
Mange virksomheder venter, indtil temperaturerne næsten ikke længere er til at udholde. Faktisk træder arbejdsmiljøbestemmelsen ASR A3.5 i kraft allerede ved 26 grader Celsius. Fra denne tærskel bør arbejdsgivere undersøge, hvilke foranstaltninger der er hensigtsmæssige, f.eks. solbeskyttelse, bedre ventilation eller flytning af belastende opgaver til køligere tidspunkter på dagen. Fra 30 grader bliver det, der før var en anbefaling, et krav: Da kræves der udtrykkeligt konkrete foranstaltninger såsom ventilatorer, drikkevarer eller mere fleksible arbejdstider.
Misforståelse 3: Man må ikke længere arbejde, når temperaturen udendørs overstiger 35 grader
Den ofte nævnte 35-gradersgrænse henviser til den faktiske rumtemperatur på arbejdspladsen, ikke til udetemperaturen. Først når temperaturen i selve rummet overstiger 35 grader, anses arbejdspladsen for ikke længere at være egnet uden yderligere beskyttelsesforanstaltninger. Arbejdsgiverne skal da gribe ind, for eksempel ved at stille alternative lokaler til rådighed, sørge for regelmæssige ophold i køligere områder eller installere tekniske beskyttelsesanordninger.
Misforståelse 4: Hvis man har det for varmt på kontoret, har man ret til at arbejde hjemmefra
Siden pandemien har det at arbejde hjemmefra fremstået som en oplagt løsning i varmen. Juridisk set er det dog ikke en selvfølge. Der findes ikke en ensidig ret til hjemmearbejde, medmindre der foreligger en aftale herom i ansættelseskontrakten eller i en virksomhedsaftale. Desuden løser hjemmearbejde ikke automatisk temperaturproblemet: Medarbejderen er som regel selv ansvarlig for forholdene på sin hjemmearbejdsplads. Der er principielt ingen ret til en ventilator, der finansieres af arbejdsgiveren.
Misforståelse 5: De samme regler gælder for alle ansatte
Hede påvirker mennesker i forskellig grad. Der gælder særlige beskyttelsesforpligtelser for gravide, som arbejdsgiverne aktivt skal overvåge. Dem, der arbejder udendørs, på byggepladser, på tage eller i havebrug, er udsat for ekstra belastninger, og der skal derfor træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger. Det kan være solsejl, tilstrækkeligt drikkevand eller længere pauser.
Hvad det betyder i praksis
De gældende regler for arbejdsmiljøstøtte stammer for størstedelens vedkommende fra 1970’erne og 1980’erne. Dengang var ugelange hedebølger i Tyskland en undtagelse. I dag er det i stadig mindre grad tilfældet. Arbejdsgivere, der handler i god tid, udvikler fleksible løsninger og etablerer klare procedurer for varme dage, reducerer ikke blot arbejdsretlige risici, men beskytter også deres medarbejderes sundhed på lang sigt. Ved konkrete spørgsmål om forpligtelser vedrørende beskyttelse mod varme, virksomhedsaftaler eller mulige advarsler anbefales det at søge juridisk rådgivning.
Kilde: Haufe: Personale
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.
