Kommunale egne selskaber og deres skattemæssige klassificering er et komplekst emne. Den tyske forbundsfinansdomstol (BFH) har med sin dom af 6. maj 2026 fastlagt en vigtig grænse for, hvordan tab fra såkaldte vedvarende tabsgivende forretninger må behandles inden for en koncern i henhold til selskabsskatteloven. Sagsnummeret er I R 5/23, og dommen blev offentliggjort den 16. juli 2026.
Hvad handlede det om?
Et GmbH (sagsøgeren) var et 100 %-ejet datterselskab af en kommunal offentligretlig enhed. Denne var på sin side eneejer af et andet GmbH, det såkaldte V‑GmbH, som drev et kulturmagasin, et bogforlag og en personaletidning. Alle disse aktiviteter medførte strukturelle, vedvarende tab.
Der eksisterede et koncilskabsforhold i henhold til selskabsskatteloven mellem sagsøgeren som moderselskab og V‑GmbH som datterselskab. Det betyder, at V‑GmbH’s indkomst blev skattemæssigt tilregnet sagsøgeren, og dermed også selskabets tab.
Sagsøgeren ønskede at modregne disse tab i lejeindtægterne fra sin egen ejendomsformue. Ejendomsformuen tilhørte ikke V‑GmbH, men sagsøgeren selv. Idéen var, at begge poster skulle samles i en fælles skattemæssig kategori, således at tabene kunne modregnes i lejeindtægterne og dermed mindske skattebyrden.
Hvad er en sektorekspertise?
For kommunalt kontrollerede selskaber, der driver virksomhed med vedvarende underskud, foreskriver selskabsskatteloven (KStG) en særlig metode til beregning af overskud, den såkaldte sektoropdeling i henhold til § 8, stk. 9, i KStG. Her betragtes forskellige aktivitetsområder hver for sig. Tab i en forretningsgren må som udgangspunkt ikke modregnes i overskud fra en anden forretningsgren. Dette forhindrer, at skattemæssigt begunstigede tab fra den kommunale sektor i ubegrænset omfang opspiser andre overskud.
BFH’s afgørelse
BFH afviste sagsøgerens appel og stadfæstede den forudgående instans’ afgørelse fuldt ud. Hovedkonklusionen er entydig: Aktiver tilhørende moderselskabet, dvs. sagsøgeren, kan ikke skattemæssigt henføres til en afdeling i datterselskabet, heller ikke som såkaldt vilkårligt driftsformue.
Årsagen ligger i det grundlæggende princip for koncernbeskatning. Selvom indkomsten i det underordnede selskab tilregnes det overordnede selskab, forbliver det underordnede selskab et selvstændigt subjekt i forbindelse med indkomstberegningen. Dets tab beregnes udelukkende på grundlag af dets egne økonomiske aktiver og aktiviteter. Dette ændrer sig heller ikke, selvom der foretages en opdeling efter forretningsområder på moderselskabets niveau. V‑GmbH’s tab fra kulturforretningsområdet må derfor ikke modregnes i lejeindtægter, der stammer fra fast ejendom, som tilhører sagsøgeren og ikke anvendes til kulturvirksomhed.
Hvad betyder det i praksis?
Denne afgørelse har stor betydning for virksomheder i den kommunale sektor, der er organiseret som selskaber under kommunale moderselskaber og driver virksomheder med vedvarende underskud. En skattemæssigt attraktiv krydssubsidiering af underskud fra kulturelle eller sociale aktiviteter ved hjælp af indtægter fra moderselskabets egne aktiver er ikke mulig på denne måde.
Virksomheder, der har lignende strukturer, bør få deres skatteplanlægning nøje gennemgået. Grænserne mellem de enkelte skattepligtige enheder inden for et koncernforhold forbliver uændrede, selv ved opdeling efter forretningsområder. For at få en præcis vurdering af den egne situation anbefales det at søge rådgivning hos en skatteekspert.
Kilde: Haufe: Skat
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.
