Flere og flere virksomheder binder deres medarbejdere til virksomheden gennem reelle selskabsandele. En særlig form herfor er de såkaldte hurdle-aktier. Det bayerske skattestyrelse (BayLfSt) har nu i en afgørelse af 28. maj 2026 præciseret, hvordan disse andele skal behandles skattemæssigt.
Hvad er hurdle-aktier?
Hurdle-Shares er medarbejderaktier med en såkaldt negativ likvidationspræference. Det lyder kompliceret, men er i bund og grund en enkel tanke: Medarbejderen skal kun have andel i virksomhedens fremtidige værdiforøgelser, men ikke i den allerede eksisterende virksomhedsværdi.
Teknisk set fungerer det således: Den aktuelle virksomhedsværdi fastsættes som en tærskel. Indtil denne tærskel nås, tilfalder udlodninger og salgsgevinster udelukkende de øvrige selskabsdelere. Først når salget af virksomheden eller en udlodning overskrider denne tærskelværdi, får medarbejderen udbytte af sine hurdle-aktier.
Et konkret regneeksempel
En medarbejder erhverver ti andele til 1 euro stykket, altså i alt 10 euro. Den faktiske værdi af en andel udgør 10.000 euro. Samtidig aftales der en negativ likvidationspræference på 9.999 euro pr. andel. Hvis virksomheden senere sælges for 15.000 euro pr. andel, modtager medarbejderen pr. andel kun det beløb, der ligger over tærsklen, altså 5.001 euro. Med ti andele udgør det 50.010 euro.
Ingen løn ved udlodningen af andelene
Om der opstår en skattepligtig økonomisk fordel ved tildelingen af aktierne, afhænger af, om medarbejderen har erhvervet aktierne til en nedsat pris. Det afgørende er her aktiernes faktiske værdi under hensyntagen til den negative likvidationspræference. Denne mindsker den almindelige værdi betydeligt.
I ovenstående eksempel udgør den almindelige værdi efter fradrag af tærsklen på 9.999 euro nøjagtigt 1 euro pr. andel. Hvis medarbejderen betaler dette beløb, er der ikke tale om en prisnedsættelse. Der opstår på dette tidspunkt hverken en pengeværdi eller dermed en løn.
Hvornår beskattes indtægter, der modtages på et senere tidspunkt, som løn?
Det er mere interessant at se på, hvordan senere gevinster fra udbytter eller salg af virksomheden skal behandles. BayLfSt præciserer: Den negative likvidationspræference i sig selv medfører ikke, at disse indtægter automatisk betragtes som løn. De er i princippet indtægter fra kapitalandelen.
Der kan dog opstå løn, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Myndigheden nævner konkret:
- Arbejdstageren er ikke den økonomiske ejer af aktierne i henhold til § 39, stk. 2, nr. 1, i skatteloven.
- Deltagelsen blev ikke retligt gyldigt etableret eller blev ikke i praksis gennemført som aftalt.
- Arbejdstageren modtager mere, end der var aftalt i henhold til selskabsretten.
- Salget af andelen sker ikke til markedspris.
- Deltagelsen har ingen selvstændig økonomisk betydning, f.eks. fordi indtægterne udelukkende forventes at opstå ved aktiv udførelse af arbejdet.
Sidstnævnte spiller en vigtig rolle i praksis. Hvis indtægterne fra deltagelsen også tilkommer medarbejderen, selvom vedkommende er fraværende på grund af sygdom, tyder det ifølge BayLfSt på, at deltagelsen har en selvstændig økonomisk værdi. Den blotte kendsgerning, at deltagelsen ophører ved ansættelsesforholdets ophør, gør ikke indtægterne til løn.
Hvad betyder det for de berørte?
Enhver, der som medarbejder eller direktør deltager i et hurdle-share-program eller planlægger et sådant program for sin virksomhed, bør få den skattemæssige behandling nøje undersøgt. Grænsen mellem skattepligtige lønindtægter og skattebegunstigede kapitalgevinster afhænger i høj grad af de konkrete kontraktvilkår. Individuel skatterådgivning anbefales på det kraftigste i sådanne tilfælde.
Kilde: BayLfSt, afgørelse af 28. maj 2026, S 2332.1.1–29/4 St36
Kilde: Haufe: Skat
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.
