Skat & Jura – Advo­kat­firm­aet Ina Ree­se – Flens­burg | Harrislee

BGH: En henvisning til provision under e‑mail-signaturen udgør ikke grundlag for en gyldig mægleraftale

For­bunds­dom­s­to­len (BGH): En angi­vel­se af pro­vi­si­on efter e‑mail-signa­tu­ren er ugyl­dig. Mæg­ler­kon­trak­ter skal inde­hol­de alle væsent­li­ge punk­ter i sel­ve med­del­el­sens tekst. 
BGH: En henvisning til provision under e-mail-signaturen udgør ikke grundlag for en gyldig mægleraftale

BGH: En henvisning til provision under e‑mail-signaturen udgør ikke grundlag for en gyldig mægleraftale

Den, der køber eller sæl­ger en ejen­dom og i den for­bin­del­se benyt­ter sig af en ejen­domsmæg­ler, bør vide, hvor­dan en mæg­ler­kon­trakt indgås på en juri­disk gyl­dig måde. For­bunds­dom­s­to­len har i en nylig dom præcis­e­ret, at en angi­vel­se af pro­vi­sio­nen, der først står under hil­se­nen og e‑mail-signa­tu­ren, ikke har nogen juri­disk vir­k­ning. Der blev der­med ikke indgået en gyl­dig mæglerkontrakt.

Hvad var der sket?

Sæl­ger­ne af et enfa­mi­lie­hus hav­de hyret en ejen­domsmæg­ler til i førs­te omgang at hjæl­pe dem med at købe en ny bolig. Sene­re over­tog den sam­me ejen­domsmæg­ler også for­midlin­gen i for­bin­del­se med sal­get af deres hid­tidi­ge hus. Al kom­mu­ni­ka­ti­on fore­gik via e‑mail.

I en af dis­se e‑mails hen­vis­te ejen­domsmæg­le­ren til de igang­væ­ren­de for­hand­lin­ger om køb­s­pri­sen og til­bød at fort­sæt­te sin mæg­ler­virksom­hed. Med­del­el­sen slut­te­de med den sæd­v­an­li­ge hil­sen og den ful­de signa­tur. Først deref­ter, alt­så efter signa­tu­ren, fulg­te en gene­rel hen­vis­ning til en pro­vi­si­on på op til 3,57 pro­cent af køb­s­pri­sen ved en vel­lykket afslutning.

Huset blev solgt, og pro­vi­sio­nen blev i førs­te omgang betalt. Deref­ter kræ­ve­de sæl­ger­ne deres pen­ge til­ba­ge og påberåb­te sig, at der ald­rig var ble­vet indgået en gyl­dig mæglerkontrakt.

Den tyske forbundsdomstols afgørelse

For­bunds­dom­s­to­len gav sæl­ger­ne med­hold og bekræf­te­de kra­vet om til­b­a­ge­be­ta­ling. Grund­la­get er kra­vet om skrift­lig form i den tyske civil­ret (BGB), som gæl­der for mæg­ler­kon­trak­ter vedrø­ren­de boli­ge­jen­dom­me. Kra­vet om skrift­lig form i hen­hold til § 126b i den tyske civil­l­ov­bog (BGB) bety­der, at erklærin­gen skal afgi­ves i læs­bar form på et varigt data­me­die, og at det skal frem­gå tyde­ligt, hvem der afgi­ver erklærin­gen, og hvor den slutter.

Det var netop på det­te sids­te punkt, at ejen­domsmæg­le­ren fej­le­de. Iføl­ge For­bunds­dom­s­to­len signal­e­r­er hil­se­nen efterfulgt af den ful­de under­skrift til mod­ta­ge­ren, at sel­ve med­del­el­sen er afs­lut­tet. Det, der kom­mer bagef­ter, hører for en objek­tiv læser ikke læn­ge­re til teks­tens ker­ne. En angi­vel­se af pro­vi­si­on i det­te afs­nit kan der­for ikke udgø­re et gyl­digt til­bud om indgåel­se af en aftale.

Ret­ten præcis­e­re­de desu­den, at mæg­leraf­ta­ler som udgangs­punkt kan indgås ufor­melt eller via e‑mail, herun­der også gen­nem kon­klu­de­r­en­de adfærd. Forud­sæt­nin­gen er dog, at erklærin­ger­ne som mini­mum inde­hol­der føl­gen­de oply­s­nin­ger: afta­le­par­terne, den pågæl­den­de ejen­dom eller den til­sig­te­de hove­d­af­ta­le samt pro­vi­sio­nens stør­rel­se. Dis­se oply­s­nin­ger skal frem­gå af sel­ve med­del­el­sens tekst, og nem­lig før hil­sen og navneangivelse.

Hvad betyder det i praksis?

Den­ne dom er betryg­gen­de for både købe­re og sæl­ge­re af fast ejen­dom: De kan være sik­re på, at auto­ma­tis­e­re­de klau­su­ler i e‑mail-fod­teks­ter eller signa­tur­er ikke udgør bin­den­de kon­trakt­mæs­si­ge forp­lig­tel­ser. Den, der alt­så ikke bevid­st har indgået en afta­le om pro­vi­si­on, behø­ver der­for hel­ler ikke at betale.

Hvis man i praks­is sam­ar­bej­der med en ejen­domsmæg­ler, bør man sør­ge for, at alle væsent­li­ge kon­trakt­mæs­si­ge for­hold frem­går klart og fulds­tæn­digt af sel­ve e‑mailens tekst. I tvivl­stil­fæl­de er det en god idé at indh­en­te juri­disk råd­giv­ning, inden man indgår en mæg­ler­kon­trakt, for at und­gå sene­re tvis­ter om pro­vi­si­on eller kon­trak­tens gyldighed.

For­bunds­dom­s­to­len (BGH), dom af 11. marts 2026, sag nr. I ZR 202/25

Det­te indlæg og bil­le­det til artik­len er udar­bej­det med hjælp fra kunst­ig intel­li­gens og redak­tio­nelt gennemgået.

Det her kunne også interessere dig