Mange arbejdsgivere stiller en firmabil til rådighed for deres medarbejdere, også til privat brug. Det, der er velkendt inden for indkomstskatten, har også en momsretlig dimension, som hurtigt bliver kompleks, især i forbindelse med grænseoverskridende sager. Skattekontoret i Niedersachsen (LfSt Niedersachsen) har i denne forbindelse fremsat vigtige præciseringer i en afgørelse af 26. marts 2026.
Firmabil til privat brug som udlejningsydelse
Hvis en virksomhed stiller et køretøj til rådighed for en medarbejder, også til privat brug, betragtes dette i momsretlig henseende som en ydelse mod vederlag. Medarbejderen modtager køretøjet så at sige som en del af sin løn. I momsretlig henseende klassificeres denne transaktion som en langvarig udlejning af et transportmiddel til en ikke-erhvervsdrivende. LfSt Niedersachsen bekræfter udtrykkeligt denne opfattelse og henviser i den forbindelse til anvendelsesbekendtgørelsen om moms samt til et brev fra det tyske finansministerium (BMF) af 3. marts 2026.
Arbejdstagerens bopæl bestemmer, hvor ydelsen skal leveres
Denne klassificering har en vigtig praktisk konsekvens: Det sted, hvor moms skal betales, afhænger af arbejdstagerens bopæl. Dette fremgår af § 3a, stk. 3, nr. 2, 3. sætning, i den tyske moms lov (UStG). Bor en medarbejder altså i et andet EU-land, flyttes momspligten som udgangspunkt til den pågældende anden medlemsstat.
Ikke alle EU-lande ser det på samme måde
Her opstår problemet. Ikke alle EU-medlemsstater er enige i den tyske klassificering som udlejningsydelse. Nogle lande klassificerer udlån af køretøjer anderledes, f.eks. som en værdioverdragelse uden vederlag, og støtter sig herved til en dom fra Den Europæiske Unions Domstol af 20. januar 2021 (sag nr. C‑288/19). Disse stater lokaliserer i stedet ydelsen på arbejdsgiverens hjemsted. Dette kan medføre dobbeltbeskatning eller manglende beskatning. Skatte- og afgiftsmyndigheden i Niedersachsen accepterer udtrykkeligt denne konsekvens og iværksætter ingen korrigerende foranstaltninger ud over den nationale vurdering.
Fradrag for indgående moms forbliver uændret
Et andet centralt punkt i afgørelsen vedrører arbejdsgiverens fradrag for indgående moms i forbindelse med køb af køretøjet eller leasingaftalen. Selv hvis der i udlandet ikke opkræves skat for brugsretten, ændrer dette ikke på noget. Hvis de generelle betingelser i henhold til § 15 i den tyske moms lov (UStG) er opfyldt, og køretøjet er henført til virksomhedens aktiver, bevares det fulde fradrag for indgående moms. En nedsættelse er ifølge afgørelsen udtrykkeligt udelukket.
Hvad betyder det i praksis?
Denne præcisering er relevant for virksomheder med medarbejdere i andre EU-lande. De behøver ikke foretage fradrag i indgående moms, blot fordi den udenlandske lovgivning ikke betragter stillingen af køretøjer som en afgiftspligtig omsætning. Samtidig bør de holde øje med, om der kan opstå indberetningspligter i det pågældende land. Da klassificeringen varierer på tværs af EU, anbefales det i konkrete tilfælde at søge skatterådgivning, der også tager højde for den pågældende udenlandske lovgivning.
Kilde: LfSt Niedersachsen, afgørelse af 26. marts 2026, sagsnr. S 7117-e-St 183‑5510/2026
Kilde: Haufe: Skat
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.