Den 2. juli 2026 offentliggjorde Forbundsfinansdomstolen fem nye afgørelser, som kan have stor betydning for ejendomsejere, virksomheder og skatterådgivere. Her følger et overblik over de vigtigste emner.
Ejendomsskatteloven i Baden-Württemberg er forfatningsmæssig
Hele to domme af 22. april 2026 (sagsnr. II R 26/24 og II R 27/24) omhandler loven om ejendomsskat i delstaten Baden-Württemberg. I disse domme har Forbundsfinansdomstolen (BFH) bekræftet, at loven både formelt og indholdsmæssigt er forenelig med forfatningen. Baden-Württemberg havde gjort brug af den såkaldte åbningsklausul i Grundloven og indført en egen ejendomsskat, der udelukkende baseres på jordværdien. I modsætning til den føderale model spiller værdien af de opførte bygninger her ingen rolle.
Konkret præciserede BFH, at standardgrundværdien kan anvendes generelt på alle grunde i en standardgrundværdizone. Den, der ønsker at gøre en lavere værdi gældende, skal opfylde de strenge lovmæssige betingelser i § 38, stk. 4, i LGrStG BW. En generel henvisning til særlige egenskaber ved den egne ejendom er ikke tilstrækkelig. Ejere i Baden-Württemberg, der har anfægtet deres ejendomsskattefastsættelse, bør holde øje med disse afgørelser og om nødvendigt søge skatteretlig rådgivning.
Medregning af hensættelser til bøder ved virksomhedsvurderingen
Dommen af 25. marts 2026 (sag nr. II R 17/23) vedrører den forenklede indtægtsbaserede værdiansættelsesmetode, der anvendes ved værdiansættelse af virksomheder, f.eks. med henblik på arve- eller gaveafgift. BFH fastslog, at udgifter fra en hensættelse til en bøde i henhold til kartellovgivningen skal lægges til den relevante udgangsværdi, hvis bøden udelukkende har karakter af en straf. Sådanne ekstraordinære udgifter skal ikke permanent mindske det skattemæssige vurderingsresultat. I forbindelse med virksomhedsgenerationsskifte og gaver kan dette have en mærkbar indflydelse på vurderingsgrundlaget og dermed skattebyrden.
Depotforvaltning og ejendomsoverførselsafgift for personlige selskaber
Dommen af 25. marts 2026 (sagsnr. II R 30/25) afklarer et praksisrelevant spørgsmål vedrørende forvaltningsforhold i personlige selskaber, der ejer fast ejendom. Når en selskabsdelager på betroet grundlag forvalter sin andel for en tredjemands regning, forbliver ejendommen skattemæssigt fortsat en del af selskabets formue. Den blotte betroelsesaftale vedrørende selskabsandelen udløser endnu ikke en ejendomsoverførselsafgiftspligt. Imidlertid kan den senere overdragelse af andelen fra forvalteren til forvalterens opdrager under visse forudsætninger opfylde betingelserne i § 1, stk. 2a, i loven om ejendomsoverførselsafgift (GrEStG) og dermed udløse ejendomsoverførselsafgift. Den, der besidder eller planlægger at besidde andele i selskaber, der ejer fast ejendom, via trustkonstruktioner, bør lade de skattemæssige konsekvenser undersøge nøje.
Elektronisk indsendelse af processkrifter: Tag formkravene alvorligt
Dommen af 24. februar 2026 (sagsnr. VII R 34/24) har snarere procesretlig karakter. Den omhandler kravene til elektronisk fremsendelse af processkrifter til skatteretterne. Et enkelt underskrevet processkrift, der indgives via en ikke-godkendt overførselskanal, opfylder ikke de lovmæssige formkrav. Domstolene er ganske vist forpligtet til at påpege let genkendelige formfejl og give mulighed for at rette fejlen inden for den løbende frist. Men hvis man benytter en ikke-godkendt overførselskanal, risikerer man at miste retten til at indbringe en klage. Især i igangværende skatte- eller finansretssager bør det absolut sikres, at indsendelsen sker elektronisk i overensstemmelse med formkravene.
For alle de nævnte afgørelser gælder det, at de konkrete konsekvenser afhænger af den enkelte sag. Det anbefales at søge individuel skatterådgivning.
Kilde: Haufe: Skat
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.
