Hvis man som iværksætter eller GmbH besidder værdipapirer i virksomhedens formue, står man ved årets udgang over for et vigtigt spørgsmål: Hvad sker der skattemæssigt, hvis kurserne er faldet? Svaret er mindre entydigt, end mange antager. For mens handelsretten i visse tilfælde pålægger en obligatorisk nedskrivning, giver skatteretten mulighed for at vælge. Og denne valgmulighed er ikke altid fordelagtig.
Delværdi i stedet for børskurs: Det skattemæssige værdiansættelsesgrundlag
Ifølge indkomstskattelovgivningen værdiansættes aktiver i driftsformuen efter den såkaldte delværdi. Enkelt sagt er dette den værdi, som en hypotetisk køber af hele virksomheden ville fastsætte for det enkelte aktiv. For børsnoterede værdipapirer svarer delværdien som regel til børskursen på balancedagen.
Det afgørende er dog: En skattemæssig afskrivning til den lavere restværdi er kun mulig, hvis værdiforringelsen forventes at være varig. Hvis der ikke er tale om en varig værdiforringelse, er en afskrivning til restværdien endda forbudt.
5‑procent-grænsen som retningslinje
Den tyske forbundsfinansdomstol har udviklet en tommelfingerregel for børsnoterede værdipapirer: Hvis børskursen på balancedagen ligger mere end fem procent under anskaffelsesprisen, tyder det som udgangspunkt på en varig værdiforringelse. Denne grænse er dog ikke en fast regel, men et væsentligt tegn. I konkrete tilfælde kan andre omstændigheder ændre billedet.
For obligationer med fast rente gælder der desuden særlige forhold. Hvis det forventes, at udstederen tilbagebetaler det nominelle beløb fuldt ud ved forfald, udgør et midlertidigt kursfald som følge af stigende markedsrenter som udgangspunkt ikke en varig værdiforringelse. En delvis nedskrivning kommer her snarere på tale, hvis debitorens kreditværdighed er forringet.
Den særlige risiko ved selskaber
Der gælder en vigtig undtagelse for GmbH’er og andre selskaber med begrænset ansvar. De kan ganske vist i princippet foretage en delvis afskrivning på aktier i tilfælde af vedvarende værdiforringelser. Men i henhold til § 8b i selskabsskatteloven har denne afskrivning som regel ingen skattemæssig virkning for selskaber med begrænset ansvar. Den forventede skattebesparelse indtræffer altså slet ikke.
Dette bliver især problematisk, når kurserne senere stiger igen. For da er der både i henhold til handels- og skatteretten en forpligtelse til at foretage en værdiregulering op til de oprindelige anskaffelsesomkostninger. I praksis taler man om den såkaldte opskrivningsfælde: Den tidligere afskrivning har ikke givet nogen skattemæssig fordel, men den senere opskrivning kan udløse skattepligtige indtægter.
Et regneeksempel fra praksis
Et GmbH køber aktier for 100.000 euro. På balancedagen ligger kursen på 90.000 euro. I henhold til handelsretten skal det undersøges, om værdiforringelsen er varig; i givet fald er der afskrivningspligt. Skattejuridisk ville en delvis afskrivning ganske vist være mulig, men i henhold til § 8b i den tyske selskabsskattelov (KStG) ville den ikke have nogen skatteeffekt. Hvis kursen senere igen stiger til 100.000 euro, skal der foretages en tilskrivning, hvilket kan have skattemæssige konsekvenser. I dette tilfælde ville det have været klogere ikke at gøre brug af denne valgmulighed.
Hvad betyder det for virksomhederne?
Det afgørende spørgsmål er ikke blot, om en skattemæssig afskrivning er tilladt, men også, om den i det konkrete tilfælde er fornuftig. Netop når det gælder kapitalandele og aktier i selskabsformede virksomheders driftsformue, bør beslutningen træffes omhyggeligt og med henblik på kommende regnskabsår. Den, der i dag foretager en afskrivning, der ikke giver nogen skattemæssig fordel, risikerer i morgen en uventet skattebyrde. Tidlig rådgivning fra en skatterådgiver hjælper med at undgå sådanne faldgruber.
Kilde: Haufe: Skat
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.
