BFH: Kartelbøde øger virksomhedens værdi ved gaveoverdragelse

Den, der giver en andel i en virksom­hed i gave, skal få den­ne vur­de­ret med hen­blik på gaveaf­gif­ten. Den såkald­te forenk­le­de indtægts­vær­di-meto­de er en hyp­pigt anvendt meto­de i den­ne sam­men­hæng. Den tyske for­bunds­fin­ans­dom­stol (BFH) har i en dom af 25. marts 2026 (sag nr. II R 17/23) fast­slået, at hensæt­tel­ser til en kar­tel­bø­de kan med­fø­re en opjus­te­ring af den fast­sat­te virksom­heds­vær­di, hvil­ket har bety­de­li­ge skat­te­mæs­si­ge konsekvenser.

Hvad går den forenklede indtægtsværdi-metode ud på?

Den forenk­le­de indtægts­ba­se­re­de vær­di­an­sæt­tel­ses­me­to­de fast­sæt­ter vær­dien af en virksom­hed på bag­grund af det årli­ge afk­ast, der kan opnås på lang sigt. Udgangs­punk­tet er drifts­re­sul­tat­er­ne fra de senes­te tre regnskab­sår. Vis­se ekstra­or­dinæ­re udgif­ter, der engangs­mæs­sigt har pres­set over­s­kud­det ned og for­ven­tes ikke at gen­ta­ge sig i fremt­iden, læg­ges igen til udgangs­vær­dien. På den­ne måde skal der ska­bes et rea­lis­tisk bil­le­de af den vari­ge indtjeningsevne.

Sagen: Bøde for prisaftaler

Et GmbH & Co. KG-sels­kab hav­de fået en bøde på omkring 5,9 mil­lio­ner euro af det tyske kar­tel­kon­tor (Bun­des­kar­tell­amt) på grund af ulo­v­li­ge pri­saf­ta­ler. Bøden hav­de ude­luk­ken­de en straf­fen­de karak­ter; øko­no­mis­ke for­de­le blev ikke ind­d­ra­get. Virksom­he­den opret­te­de i åre­ne 2014 og 2015 tils­va­ren­de hensæt­tel­ser, dvs. for­be­hold i regnska­bet. I 2017 blev en kom­man­dit­an­del over­dra­get som gave til en søn. Ved vær­di­an­sæt­tel­sen af andelen med hen­blik på gaveaf­gift med­reg­ne­de skat­te­myn­dig­he­der­ne hensæt­tel­ses­belø­be­ne i drifts­re­sul­ta­tet igen. Det­te øge­de den fast­sat­te andels­vær­di fra ca. 4,5 mil­lio­ner euro til over 7 mil­lio­ner euro.

Det siger BFH

BFH bekræf­te­de skat­te­myn­dig­he­der­nes frem­gangs­må­de og afvis­te virksom­he­dens appel. Hensæt­tel­ser til en kar­tel­bø­de, der ude­luk­ken­de har en straf­fen­de karak­ter, skal der­for behand­les som ekstra­or­dinæ­re udgif­ter i hen­hold til § 202, stk. 1, sæt­ning 2, nr. 1, litra c, i vær­di­an­sæt­tel­ses­loven (BewG). De skal læg­ges til udgangs­vær­dien, fordi:

• ulo­v­li­ge pri­saf­ta­ler ikke er en del af den nor­ma­le for­ret­nings­drift og er for­budt ved lov,
• der var ingen tegn på, at sådan­ne bøder ville bli­ve pålagt igen i fremtiden,
• omkost­nin­ger­ne afs­pe­j­ler der­for ikke på kor­rekt vis det årli­ge afk­ast, der kan opnås på lang sigt.

BFH afvis­te virksom­he­dens argu­ment om, at afs­kaf­fel­sen af den sær­s­kil­te opvis­ning af ekstra­or­dinæ­re pos­ter i result­a­top­gø­rel­sen gen­nem loven om gen­nem­fø­rel­se af regnskabs­di­rek­ti­vet fra 2015 hav­de ænd­ret den ret­li­ge situa­ti­on. Ændrin­gen i han­dels­ret­ten har ikke umid­del­bar vir­k­ning for vær­di­an­sæt­tel­ses­ret­ten i hen­hold til BewG.

Hvad betyder det for klienterne?

Afgø­rel­sen er især rele­vant for virksom­hed­se­je­re, der øns­ker at over­dra­ge ande­le i for­bin­del­se med forud­gåen­de arve­føl­ge eller som gave. Ekstra­or­dinæ­re udgif­ter i fort­iden, såsom bøder, men også and­re engang­sud­gif­ter, kan have en bety­de­lig indfly­del­se på den virksom­heds­vær­di, der er afgø­ren­de for beregn­in­gen af gaveaf­gif­ten, for­di de fra­træk­kes. Det­te gæl­der især, når vær­di­an­sæt­tel­sen fore­ta­ges kort efter sådan­ne begivenheder.

Hvis man plan­læg­ger en virksom­heds­ge­ne­ra­ti­ons­skif­te eller øns­ker at foræ­re aktier væk, bør man nøje gen­nem­gå vær­di­an­sæt­tel­ses­grund­la­get. I kon­kre­te til­fæl­de kan indi­vi­du­el skat­te­mæs­sig eller juri­disk råd­giv­ning være en hjælp til at vur­de­re de skat­te­mæs­si­ge kon­sek­ven­ser på en rea­lis­tisk måde.

Kil­de: BFH-afgø­rel­ser

Den­ne arti­kel er udar­bej­det med hjælp fra kunst­ig intel­li­gens og redak­tio­nelt gennemgået.