Den, der indgiver en klage til skatteretten, skal benytte den korrekte elektroniske indsendelseskanal. Hvis der sker en fejl i den forbindelse, kan klagen afvises som uantagelig, selvom den indholdsmæssigt ville være begrundet. Forbundsskatteretten (BFH) har nu i en dom af 24. februar 2026 (sagsnr. VII R 34/24) præciseret, under hvilke omstændigheder de berørte parter alligevel kan få en ny chance.
Hvad var der sket?
En sagsøger lod sig repræsentere af en advokat i sin sag ved finansretten. Hendes advokat indgav stævningen elektronisk, dog ikke via den foreskrevne særlige elektroniske advokatpostkasse (beA), men via den såkaldte EGVP (elektronisk rets- og forvaltningspostkasse). Desuden manglede den påkrævede kvalificerede elektroniske signatur.
Skatteretten bemærkede fejlen, men forblev i første omgang tavs. Formanden for senatet bekræftede endda modtagelsen af klageskriftet og opfordrede sagsøgeren til at begrunde sagen. Først længe efter udløbet af klagefristen påpegede retten, at klageskriftet muligvis ikke var blevet modtaget på gyldig vis. Skatteretten afviste herefter klagen som uantagelig.
Hvad siger BFH om dette?
BFH gav sagsøgeren medhold i appelsagen. Det var ganske vist korrekt, at stævningen ikke var blevet indgivet på den måde, der er foreskrevet i § 52a, stk. 3 og 4, i loven om finansretten (FGO). Denne formfejl var i princippet procesfuldmægtigens ansvar.
I det konkrete tilfælde havde skatteretten imidlertid tilsidesat sin såkaldte procesmæssige omsorgspligt. Hermed menes rettens pligt til at gøre parterne opmærksom på åbenlyse fejl, såfremt dette stadig er muligt i tide. Senatsformanden havde gennemgået og bekræftet den fejlagtige indgivelse, og der ville have været tilstrækkelig tid indtil udløbet af klagefristen til at gøre advokaten opmærksom på den let genkendelige formfejl.
Da retten undlod at gøre dette, var sagsøgeren efter BFH’s opfattelse Genindsættelse i den tidligere situation at indrømme. Det betyder, at hun behandles, som om hun havde overholdt fristen, og sagen kan fortsætte med hensyn til indholdet.
Hvad betyder det for klienterne?
Denne dom er især relevant for alle, der fører skattemæssige tvister ved skatteretten. Den viser to ting: For det første skal processkrifterne absolut indgives via beA og med den korrekte signatur, ellers risikerer man, at sagsanlægget erklæres uantageligt. For det andet har retten en oplysningspligt, hvis den opdager en fejl i tide.
- Indsendelse via EGVP uden kvalificeret signatur er ikke tilstrækkeligt til at anlægge en gyldig sag ved skatteretten.
- Hvis retten tilsidesætter sin omsorgspligt, kan der ansøges om genindsættelse i fristen, selvom fristen er overskredet.
- Genindsættelse forudsætter imidlertid, at der ikke foreligger en udelukkende skyld hos sagsøgeren eller dennes advokat.
Hvis man er i tvivl om, hvorvidt en indgivet stævning eller et andet fristbundet processkrift opfylder de formelle krav, bør man hurtigst muligt afklare dette med en advokat eller en skatterådgiver.
Kilde: Pressemeddelelser fra BFH
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.
