Skat & Jura – Advo­kat­firm­aet Ina Ree­se – Flens­burg | Harrislee

Ytringsfrihed i ansættelsesforholdet: Hvad medarbejdere må sige, og hvor grænserne går

Hvad må medar­bej­de­re sige offent­ligt om deres arbejds­gi­ver? En nylig dom viser græns­er­ne for ytrings­fri­he­den på arbejdspladsen. 
Ytringsfrihed i ansættelsesforholdet: Hvad medarbejdere må sige, og hvor grænserne går

Ytringsfrihed i ansættelsesforholdet: Hvad medarbejdere må sige, og hvor grænserne går

En DHL-medar­bej­der kri­ti­se­re­de offent­ligt sin arbejds­gi­ver for våben­trans­por­ter på vegne af Rhein­me­tall. Virksom­he­dens reak­ti­on var en ops­igel­se med øje­b­lik­ke­lig vir­k­ning på grund af pås­tået kræn­kel­se af for­ret­nings­hem­me­lig­he­der. Arbejds­ret­ten i Leip­zig fast­slog imid­lert­id, at ops­igel­sen var ulo­v­lig. Kun­de­for­hol­det hav­de læn­ge været alment kendt, medar­bej­de­ren hav­de ikke frem­sat usan­de påstan­de og hav­de der­for med ret­te beholdt sit job.

Den­ne sag viser, hvor kom­pl­eks ytrings­fri­he­den er i et ansæt­tel­ses­for­hold, og det gæl­der for beg­ge parter.

Grundlæggende beskyttelse i henhold til forfatningen

Arti­kel 5 i Grund­l­oven bes­kyt­ter ytrings­fri­he­den. Den­ne bes­kyt­tel­se gæl­der også i ansæt­tel­ses­for­hol­det. Den tyske for­bunds­ar­bejds­ret har aller­e­de i 2005 præcis­e­ret, at ansat­te som udgangs­punkt frit må udtrykke deres mening, uan­set om udta­lel­sen er ratio­nel eller følel­ses­la­det (BAG, dom af 24. novem­ber 2005, sag nr. 2 AZR 584/04). Arbejds­gi­ve­ren dra­ger i øvrigt også for­del af den­ne bes­kyt­tel­se: Ikke enhver kri­tisk udta­lel­se fra che­fen over for medar­bej­der­ne udgør auto­ma­tisk en kræn­kel­se af per­son­lig­heds­ret­tig­he­der­ne eller mobning.

Hvor går grænsen for arbejdstagernes rettigheder?

Ytrings­fri­he­den er ikke en fri­bil­let til enhver form for ytring. Der er kla­re grænser:

  • Fals­ke påstan­de om fak­tis­ke for­holder fra star­ten ude­luk­ket fra ytrings­fri­he­dens beskyttelsesområde.
  • Fornær­mel­ser, ned­vær­di­gen­de kri­tik og for­mel­le fornær­mel­serover for over­ord­ne­de eller kol­le­ger er ikke omfat­tet af arti­kel 5 i Forfatningen.
  • Offent­lig kri­tik, der ska­der virksom­he­dens omdøm­me eller spre­der ryg­ter om arbejds­gi­ver­ens sol­vens, kan med­fø­re kon­sek­ven­ser i hen­hold til arbejdsretten.
  • Udta­lel­ser på socia­le medierbetrag­tes som offent­li­ge, sel­vom det kun er en begræn­set kreds af per­soner, der kan se indlæg­ge­ne. Der er altid en risi­ko for ukon­trol­ler­et spredning.

Intern kritik kontra offentlige udtalelser

Om en ytring er til­ladt, afhæn­ger blandt andet af, om den frem­sæt­tes internt eller offent­ligt. Objek­tiv kri­tik på arbejds­p­lad­sen er som udgangs­punkt til­ladt. Den, der afs­lø­rer ure­gel­mæs­sig­he­der af offent­lig inter­es­se, kan under vis­se omstæn­dig­he­der også påberå­be sig loven om bes­kyt­tel­se af whist­le­b­lo­we­re. Virksom­he­der med 50 eller fle­re medar­bej­de­re er forp­lig­tet til at opret­te en intern indber­et­nings­in­stans til sådan­ne henvendelser.

Særlige forhold inden for bestemte områder

For ansat­te i den offent­li­ge sek­tor gæl­der der sær­li­ge loya­li­tets­forp­lig­tel­ser afhæn­gigt af deres funk­ti­on og opga­ver. BAG fast­slog imid­lert­id i 2009, at ansat­te i den offent­li­ge sek­tor, der ikke udø­ver offent­li­ge befø­jel­ser, i prin­cip­pet er under­lagt de sam­me stan­dard­er som ansat­te i den pri­va­te sek­tor (BAG, dom af 10. sep­tem­ber 2009, sag nr. 2 AZR 257/08).

I såkald­te »ten­den­spræ­ge­de virksom­he­der«, det vil sige for eks­em­pel fag­fo­ren­in­ger, kir­ker eller poli­tis­ke insti­tu­tio­ner, gæl­der der skær­pe­de krav. Den, der arbej­der der, skal også uden for arbejdsti­den pas­se på ikke at hand­le i strid med virksom­he­dens grund­læg­gen­de ret­ningslin­jer (BAG, dom af 23. okto­ber 2008, sag nr. 2 AZR 483/07).

For medar­bej­der­re­præ­sen­tan­ter gæl­der der desu­den et lov­mæs­sigt for­bud mod par­ti­po­li­tisk akti­vi­tet i hen­hold til § 75, stk. 2, 3. punk­tum, i BetrVG, hvis der fore­lig­ger en kon­kret til­knyt­ning til et parti.

Hvad betyder det i praksis?

Arbejds­gi­ve­re må reage­re på uac­cep­ta­ble udta­lel­ser med en advar­sel eller, i alvor­li­ge til­fæl­de, med afske­di­gel­se. Det afgø­ren­de er dog altid en omhyg­ge­lig afve­j­ning i det enkel­te til­fæl­de. En medar­bej­der, der er i tvivl om, hvor­vidt en plan­lagt udta­lel­se kan have kon­sek­ven­ser i hen­hold til arbejds­ret­ten, eller en arbejds­gi­ver, der øns­ker at reage­re på en udta­lel­se, bør søge juri­disk råd­giv­ning, inden der træf­fes for­has­tede foranstaltninger.

Det­te indlæg og bil­le­det til artik­len er udar­bej­det med hjælp fra kunst­ig intel­li­gens og redak­tio­nelt gennemgået.

Det her kunne også interessere dig