Hvis man ønsker at blive skilt i Tyskland, skal man som udgangspunkt have levet adskilt i et år, før familieretten opløser ægteskabet. Det fremgår af § 1565, stk. 2, i BGB. I meget snævert definerede undtagelsestilfælde kan dette separationsår dog fraviges, hvis det ville være urimeligt at forlange, at den ene ægtefælle skal fortsætte ægteskabet. Forbundsdomstolen har nu med en udeblivelsesafgørelse af 8. juli 2026 (sagsnr. XII ZB 576/25) præciseret, under hvilke forudsætninger dette kan være tilfældet.
Sagen: Vold, seksuelt misbrug og en omstridt skilsmissebegæring
Ægteparret havde giftet sig i 2009. Allerede kort efter brylluppet havde manden brækket sin kones næseben og blev strafferetligt dømt for det. Alligevel fandt de to gang på gang tilbage til hinanden. I januar 2025 begik manden seksuelle overgreb mod deres dengang seksårige fælles datter. Han indrømmede hændelsen, undskyldte og flyttede derefter ud af den fælles bolig. Konen ansøgte herefter om skilsmisse, endnu før separationsåret var udløbet. Hun argumenterede for, at det i lyset af disse begivenheder simpelthen ikke var rimeligt at forvente, at hun skulle vente på, at separationsperioden på et år var udløbet.
Familieretten afviste begæringen. Appelretten i Karlsruhe stadfæstede denne afgørelse. Den vurderede ganske vist hændelserne som alvorlige, men anså den resterende ventetid på få måneder for rimelig, da manden var flyttet ud og ikke længere havde kontakt til datteren. Retten tog stort set ikke hensyn til de tidligere voldshandlinger, da ægtefællerne på det tidspunkt havde forsonet sig.
Forbundsdomstolen ophæver afgørelsen og præciserer vurderingen
Forbundsdomstolen var af en anden opfattelse og ophævede afgørelsen fra OLG Karlsruhe. Den henviste sagen til fornyet behandling. Forbundsdomstolens kritik rettede sig først og fremmest mod den isolerede betragtning af de enkelte hændelser. I stedet burde OLG have vurderet alle omstændighederne i sagen samlet og i deres helhed.
Desuden kritiserede Forbundsdomstolen, at tidligere voldshandlinger blev betragtet som irrelevante alene af den grund, at kvinden på det tidspunkt havde forsonet sig med gerningsmanden. En forsoning udelukker ikke nødvendigvis, at tidligere overgreb tages i betragtning ved vurderingen af, om der foreligger et særligt alvorligt tilfælde.
Hvad Forbundsdomstolen præciserer med henblik på fremtiden
Afgørelsen indeholder tre vigtige retningslinjer for praksis:
- Fortsat virkning trods geografisk adskillelse:Alvorlige forseelser, såsom fysisk vold mod ægtefællen eller seksuelt misbrug af et mindreårigt barn, kan stadig virke uacceptabelt på den anden ægtefælle, selvom den fysiske adskillelse allerede er gennemført, og der ikke længere er nogen kontakt.
- Det er nødvendigt at se på helheden:Retten skal vurdere alle relevante omstændigheder under ét. En vurdering, hvor enkelte hændelser vurderes isoleret og derefter afvises hver for sig, er ikke tilstrækkelig.
- Forsoning er ikke en grund til udelukkelse:Selv om ægtefællerne er blevet forsonet efter et overgreb, betyder det ikke, at hændelsen må ignoreres ved en senere vurdering af, om der foreligger en særlig alvorlig situation.
Hvad betyder det for de berørte?
Den, der er udsat for vold i et ægteskab og spekulerer på, om en skilsmisse er mulig inden udløbet af separationsåret, bør kende den aktuelle afgørelse fra Forbundsdomstolen (BGH). Den gør det klart, at domstolene er forpligtet til at se på det samlede billede og ikke blot afkrydse enkelte hændelser isoleret. I hvilke tilfælde betingelserne i § 1565, stk. 2, i BGB (den tyske borgerlige lovbog) faktisk er opfyldt, afhænger dog altid af den konkrete sag. Det anbefales på det kraftigste at søge rådgivning hos en advokat.
Kilde: Haufe: Jura
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.