Flere og flere virksomheder tilbyder deres medarbejdere firmafitnessprogrammer, f.eks. adgang til fitnesscentre eller online sundhedskurser. Dette rejser konkrete spørgsmål i skattemæssig henseende: Udgør dette en økonomisk fordel for medarbejderne, og kan arbejdsgiveren gøre krav på en skattefritagelse? Det bayerske skattestyrelse (BayLfSt) har den 4. marts 2026 offentliggjort en afgørelse herom (S 2334.1.1–64/13 St36), som giver arbejdsgivere vigtig vejledning i praksis.
Virksomhedsfitness betragtes som udgangspunkt som en del af lønnen
Den, der giver sine medarbejdere adgang til et firmafitnessprogram, giver dem dermed en økonomisk fordel. Ifølge indkomstskatteloven henregnes sådanne naturalydelser til den skattepligtige løn (§ 8, stk. 2, 1. sætning, EStG). Værdien anses normalt for at være den sædvanlige markedspris for et tilsvarende tilbud.
Hvis der imidlertid ikke findes et tilsvarende offentligt tilgængeligt tilbud, fordi firmamedlemskabet udelukkende er beregnet til arbejdsgivere eller deres medarbejdere, kan der ikke fastsættes en markedspris. I dette tilfælde skal arbejdsgiverens faktiske omkostninger, inklusive moms og sideomkostninger, ifølge BayLfSt være afgørende.
Hvordan fordeles omkostningerne?
BayLfSt skelner mellem tre omkostningskategorier ved fordelingen:
- Direkte henførbare omkostninger Individuelle medlemsbidrag fordeles direkte til den pågældende medarbejder.
- Faste gebyrer, som ikke kan henføres til en bestemt person, fordeler arbejdsgiveren ligeligt på alle registrerede deltagere.
- Generelle administrationsomkostninger fordeles på alle medarbejdere, der i princippet kunne benytte sig af tilbuddet.
Det er vigtigt at bemærke, at der opstår en økonomisk fordel allerede ved tilmeldingen til programmet, ikke først ved den faktiske brug. Den, der tilmelder sig, men aldrig går i fitnesscentret, har alligevel opnået en fordel set ud fra et skattemæssigt synspunkt.
Hvornår gælder skattefritagelsen for sundhedsfremme?
I henhold til § 3, nr. 34, i EStG kan arbejdsgivere yde deres ansatte skattefrie tillægsydelser til sundhedsfremme på arbejdspladsen på op til 600 euro om året. Forudsætningen er, at tilbuddene opfylder kvalitetskriterierne i den lovpligtige sygesikring (§§ 20 og 20b i SGB V). Traditionelle fitnessmedlemskaber falder dog ikke ind under denne bestemmelse.
Fritagelsen kan gælde for online-forebyggelseskurser om emner som ernæring, motion eller stresshåndtering, men kun hvis deltagelsen også kan dokumenteres. Deltagelsesbeviser eller certifikater skal derfor absolut opbevares. Mangler et sådant bevis, bortfalder skattefritagelsen, selvom kurset indholdsmæssigt opfylder alle betingelser.
Husk grænsen på 50 euro for naturalydelser
Ud over den sundhedsrelaterede bestemmelse kan den generelle fritagelsesgrænse for naturalydelser på 50 euro om måneden (§ 8, stk. 2, sætning 11, i EStG) under visse omstændigheder også finde anvendelse. Hvis den økonomiske fordel ved virksomhedens fitnessprogram ligger under denne grænse, og de øvrige betingelser er opfyldt, forbliver den skattefri.
Arbejdsgivere, der tilbyder eller planlægger at tilbyde deres medarbejdere firmafitness, bør nøje undersøge den skattemæssige behandling og tage dokumentationskravene alvorligt. I konkrete tilfælde anbefales det at søge skatterådgivning for at sikre en korrekt vurdering af den økonomiske fordel samt en korrekt afspejling af eventuelle skattefritagelser.
Kilde: Haufe: Skat
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.