Virksomhedsfitness og skat: Hvad arbejdsgivere skal vide nu

Fle­re og fle­re virksom­he­der til­by­der deres medar­bej­de­re fir­ma­fit­ness­pro­gramm­er, f.eks. adgang til fit­ness­cent­re eller online sund­heds­kurser. Det­te rej­ser kon­kre­te spørgs­mål i skat­te­mæs­sig hen­se­en­de: Udgør det­te en øko­no­misk for­del for medar­bej­der­ne, og kan arbejds­gi­ve­ren gøre krav på en skat­te­fri­ta­gel­se? Det bay­er­s­ke skat­tes­ty­rel­se (BayLfSt) har den 4. marts 2026 offent­liggjort en afgø­rel­se herom (S 2334.1.1–64/13 St36), som giver arbejds­gi­ve­re vig­tig vej­led­ning i praksis.

Virksomhedsfitness betragtes som udgangspunkt som en del af lønnen

Den, der giver sine medar­bej­de­re adgang til et fir­ma­fit­ness­pro­gram, giver dem der­med en øko­no­misk for­del. Iføl­ge indkomst­skat­tel­oven hen­reg­nes sådan­ne natu­ra­ly­del­ser til den skat­tep­lig­ti­ge løn (§ 8, stk. 2, 1. sæt­ning, EStG). Vær­dien anses nor­malt for at være den sæd­v­an­li­ge mark­ed­s­pris for et tils­va­ren­de tilbud.

Hvis der imid­lert­id ikke fin­des et tils­va­ren­de offent­ligt til­gæn­ge­ligt til­bud, for­di fir­ma­med­lems­ka­bet ude­luk­ken­de er bereg­net til arbejds­gi­ve­re eller deres medar­bej­de­re, kan der ikke fast­sæt­tes en mark­ed­s­pris. I det­te til­fæl­de skal arbejds­gi­ver­ens fak­tis­ke omkost­nin­ger, inklu­si­ve moms og sideom­kost­nin­ger, iføl­ge BayLfSt være afgørende.

Hvordan fordeles omkostningerne?

BayLfSt skel­ner mel­lem tre omkost­nings­ka­te­go­ri­er ved fordelingen:

• Direk­te hen­før­ba­re omkost­nin­ger Indi­vi­du­el­le med­lems­bid­rag for­de­les direk­te til den pågæl­den­de medarbejder.
• Fas­te geby­rer, som ikke kan hen­fø­res til en bestemt per­son, for­de­ler arbejds­gi­ve­ren lige­ligt på alle regis­tre­rede deltagere.
• Gene­rel­le admi­nis­tra­ti­ons­om­kost­nin­ger for­de­les på alle medar­bej­de­re, der i prin­cip­pet kun­ne benyt­te sig af tilbuddet.

Det er vig­tigt at bemær­ke, at der ops­tår en øko­no­misk for­del aller­e­de ved til­mel­din­gen til pro­gram­met, ikke først ved den fak­tis­ke brug. Den, der til­mel­der sig, men ald­rig går i fit­ness­cen­tret, har alli­ge­vel opnået en for­del set ud fra et skat­te­mæs­sigt synspunkt.

Hvornår gælder skattefritagelsen for sundhedsfremme?

I hen­hold til § 3, nr. 34, i EStG kan arbejds­gi­ve­re yde deres ansat­te skat­te­frie til­læg­s­y­del­ser til sund­heds­frem­me på arbejds­p­lad­sen på op til 600 euro om året. Forud­sæt­nin­gen er, at til­bud­de­ne opf­yl­der kva­li­tets­kri­te­rier­ne i den lovp­lig­ti­ge syges­ik­ring (§§ 20 og 20b i SGB V). Tra­di­tio­nel­le fit­ness­med­lems­ka­ber fal­der dog ikke ind under den­ne bestemmelse.

Fri­ta­gel­sen kan gæl­de for online-fore­byg­gel­ses­kurser om emner som ernæring, moti­on eller stress­hånd­te­ring, men kun hvis del­ta­gel­sen også kan doku­men­te­res. Del­ta­gel­ses­be­vi­ser eller cer­ti­fi­ka­ter skal der­for abso­lut opbe­va­res. Mang­ler et sådant bevis, bort­fal­der skat­te­fri­ta­gel­sen, sel­vom kur­set indholds­mæs­sigt opf­yl­der alle betingelser.

Husk grænsen på 50 euro for naturalydelser

Ud over den sund­heds­re­la­te­re­de bestem­mel­se kan den gene­rel­le fri­ta­gel­ses­græn­se for natu­ra­ly­del­ser på 50 euro om måne­den (§ 8, stk. 2, sæt­ning 11, i EStG) under vis­se omstæn­dig­he­der også fin­de anven­del­se. Hvis den øko­no­mis­ke for­del ved virksom­he­dens fit­ness­pro­gram lig­ger under den­ne græn­se, og de øvri­ge beting­el­ser er opf­yldt, for­bli­ver den skattefri.

Arbejds­gi­ve­re, der til­by­der eller plan­læg­ger at til­by­de deres medar­bej­de­re fir­ma­fit­ness, bør nøje under­sø­ge den skat­te­mæs­si­ge behand­ling og tage doku­men­ta­ti­ons­kra­ve­ne alvor­ligt. I kon­kre­te til­fæl­de anbe­fa­les det at søge skat­teråd­giv­ning for at sik­re en kor­rekt vur­de­ring af den øko­no­mis­ke for­del samt en kor­rekt afs­pe­j­ling af even­tu­el­le skattefritagelser.