Forretninger med Danmark: moms, fast driftssted og kontrakter
Fra Flensburg til Padborg tager det ti minutter, til Aabenraa en halv time. For mange virksomheder i regionen er Danmark derfor ikke et eksportmarked, men en del af den daglige forretning. Grossisten leverer til danske kunder, metalvirksomheden monterer en hal i Sønderborg, og el-firmaet sender to montører til en byggeplads i Kolding i tre uger.
Retsligt og skattemæssigt er der hver gang en grænse, der skal tages højde for. For den tyske side gælder den tyske lovgivning om moms og indkomstskat samt dobbeltbeskatningsaftalen mellem Tyskland og Danmark. Derudover gælder danske anmeldelses- og registreringsforpligtelser. Vi viser, hvor de typiske fejl opstår i praksis, og hvordan de kan undgås.
Vareforsendelser til danske virksomheder
Hvis en tysk virksomhed leverer varer til en dansk virksomhed, og varerne ankommer til Danmark, er leveringen i Tyskland fritaget for moms (§ 4, nr. 1, litra b, § 6a i den tyske momslov (UStG)). Den danske kunde betaler moms af købet i Danmark. Momsfritagelsen er betinget af tre forudsætninger, som skattemyndighederne nøje kontrollerer i forbindelse med en skatterevision. Momsregistreringsnummer og oversigtsopgørelse er siden 2020 udtrykkeligt en forudsætning for fritagelsen:
- Kundens gyldige momsnummer: Kunden skal anvende et dansk momsnummer. Dets gyldighed kan kontrolleres hos det tyske skattevæsen (§ 18e UStG). Den kvalificerede bekræftelsesforespørgsel kontrollerer desuden navn og adresse og bør foretages før den første levering og derefter regelmæssigt.
- Korrekt sammenfattende indberetning: Leveringen skal fremgå af den samlede angivelse til det føderale centralkontor. Mangler den eller er den forkert, bortfalder skattefritagelsen, så længe angivelsen ikke er blevet rettet. En rettelse har tilbagevirkende kraft. Meldingen skal indsendes senest den 25. i den følgende måned. Hvis leverancerne hverken i det løbende kvartal eller i et af de fire foregående kvartaler har oversteget 50.000 euro, er det tilstrækkeligt at indsende en kvartalsvis melding (§ 18a UStG).
- Bevis for, at varerne er ankommet til Danmark: Standarddokumentet er modtagelsesbekræftelsen (§ 17b UStDV). Den indeholder kundens navn og adresse, varens mængde og art, modtagelsessted og ‑måned, udstedelsesdatoen samt kundens underskrift, som kan udelades ved elektronisk fremsendelse. En samlet bekræftelse for et kvartal er tilladt.
Fakturaen skal desuden indeholde en henvisning til den afgiftsfrie levering inden for EU samt begge parters momsnummer (§ 14a, stk. 3, i den tyske momslov (UStG)).
Afhentningen er særligt udsat for fejl. Hvis den danske kunde selv afhenter varerne i Flensburg, har leverandøren ikke sit eget fragtbrev. Den underskrevne modtagelsesbekræftelse er da ofte det eneste bevis på, at varerne har passeret grænsen. Den bør derfor underskrives straks ved afhentningen. Konsekvensen er 19 procent moms, som leverandøren næppe kan opkræve hos kunden efterfølgende.
Tjenesteydelser til danske virksomheder
Ved levering af tjenesteydelser til danske virksomheder er leveringsstedet som udgangspunkt i Danmark, på kundens hjemsted (§ 3a, stk. 2, i lov om moms). Kunden er forpligtet til at betale dansk moms efter reverse-charge-ordningen. Den tyske faktura udstedes uden moms og skal indeholde angivelsen „Modtageren er momspligtig“ samt begge parters momsnummer. Den skal udstedes senest den 15. i den følgende måned (§ 14a, stk. 1, i den tyske momslov). Også disse ydelser skal medtages i den samlede angivelse.
Dette gælder f.eks. rådgivning, planlægning, softwareudvikling, reklame eller reparation af løsøre. Der gælder undtagelser for bl.a. tjenesteydelser i forbindelse med fast ejendom, personbefordring og adgangsbilletter til arrangementer.
Håndværk og montering i Danmark
Ydelser i forbindelse med en ejendom leveres dér, hvor ejendommen er beliggende (§ 3a, stk. 3, nr. 1, i den tyske moms lov (UStG)). Dette gælder byggearbejder, installationer, reparationer af bygninger og ekspertvurderinger af ejendomme. Hvis virksomheden leverer materialet og monterer det fast, er der i momsretlig forstand tale om en levering af arbejde og materiale, som ligeledes udføres på monteringsstedet i Danmark. Læs mere om afgrænsningen i vores artikel Levering af et værk eller udførelse af et værk.
Det afgørende er altså, hvem man arbejder for:
- Dansk virksomhed som kunde: Ifølge dansk lovgivning er det som regel den danske kunde, der skal betale moms, når en virksomhed, der ikke er hjemmehørende i Danmark, udfører bygge- og anlægsarbejder eller leverer og monterer varer. Den tyske virksomhed behøver i dette tilfælde ikke at lade sig registrere i Danmark. Den danske skatteforvaltning nævner dog en vigtig undtagelse: Hvis den tyske hovedentreprenør på sin side anvender tyske underentreprenører, kan han blive registreringspligtig i Danmark.
- Privatkunde i Danmark: Der findes ikke en reverse charge-ordning her. Virksomheden skal opkræve og indbetale dansk moms på 25 procent. Ved levering af arbejde er det som regel nødvendigt at være registreret i Danmark, og ansøgningen herom bør indgives mindst otte dage før arbejdet påbegyndes. Ved rene tjenesteydelser uden levering af materialer, f.eks. en reparation, kan den danske moms i stedet angives via OSS-ordningen hos det tyske skattevæsen (§ 18j UStG). Hvilken fremgangsmåde der gælder, afhænger altså af, om der er tale om en levering af arbejde eller en tjenesteydelse.
Der findes ingen samlet indberetning for tjenesteydelser i forbindelse med fast ejendom. Til gengæld gælder der yderligere forpligtelser i Danmark.
RUT-registret
Den, der midlertidigt sender arbejdstagere til Danmark for at udføre en tjenesteydelse, skal registrere sig i det danske „Register for udenlandske tjenesteydere“ (RUT). For selvstændige uden ansatte gælder denne forpligtelse i visse brancher, især inden for bygge- og anlægsbranchen samt ved installation og reparation af maskiner. Tilmeldingen skal ske senest ved arbejdets påbegyndelse, og ændringer skal indberettes senest den følgende arbejdsdag. Ved forsinket indberetning risikerer man en bøde på 10.000 danske kroner, svarende til ca. 1.340 euro.
Danske arbejdsgivere inden for byggeri, landbrug, gartneri og rengøring er forpligtet til at kræve at få forelagt RUT-beviset. Mangler dette, skal de underrette den danske arbejdsmiljømyndighed. Danmark har skærpet kontrollen i de seneste år. Siden 1. januar 2026 skal der desuden ved tilmeldingen uploades en kopi af tjenesteydelseskontrakten i RUT. En tysk virksomhed uden RUT-nummer bliver derfor hurtigt et problem for sin opdragsgiver på danske byggepladser.
Hvornår opstår der et fast driftssted i Danmark?
Så længe en tysk virksomhed ikke har et fast driftssted i Danmark, beskattes dens overskud fra aktiviteterne i Danmark i Tyskland. For byggepladser og monteringsarbejder fastsætter dobbeltbeskatningsaftalen en klar grænse: Et bygge- eller monteringsarbejde betragtes først som et fast driftssted, hvis dets varighed overstiger tolv måneder (artikel 5, stk. 3, i dobbeltbeskatningsaftalen med Danmark). Uafhængigt heraf kan en fast forretningsfacilitet i Danmark, f.eks. et kontor eller et værksted, udgøre et fast driftssted. Et rent lager eller udleveringslager er ikke tilstrækkeligt hertil (artikel 5, stk. 4, i dobbeltbeskatningsaftalen med Danmark).
Hvis der opstår et fast driftssted, må Danmark beskatte de overskud, der kan henføres til dette. Tyskland fritager disse overskud for beskatning (art. 24 i dobbeltbeskatningsaftalen med Danmark). For enkeltmandsvirksomheder og selskabsdeltagere i personlige selskaber medfører dette dog en forhøjelse af skattesatsen for de øvrige indtægter (progressionsforbehold). I Danmark opstår der da særskilte oplysnings- og regnskabspligter.
Ved store projekter er det en god idé at holde øje med tolvmånedersgrænsen lige fra starten. Forsinkelser, midlertidige afbrydelser og efterarbejde tæller som regel med. Start- og slutdatoen for arbejdet på stedet bør derfor dokumenteres nøje.
Ansætte medarbejdere i Danmark
Indkomstskat
Hvis medarbejdere fra en tysk virksomhed midlertidigt arbejder i Danmark, forbliver deres løn skattepligtig i Tyskland i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen, hvis tre betingelser er opfyldt samtidigt (art. 15, stk. 2, i dobbeltbeskatningsaftalen med Danmark): Medarbejderen arbejder højst 183 dage i Danmark i løbet af kalenderåret, arbejdsgiveren er ikke hjemmehørende i Danmark, og lønnen afholdes ikke af et dansk fast driftssted. Det er arbejdsdagene i Danmark, der tæller, ikke opholdsdagene.
En dansk særregel kan sætte en stopper for denne beregning. Hvis medarbejderne arbejder på timebasis og efter anvisninger fra den danske kunde, som om de var en del af dennes virksomhed, betragter Danmark dette som udlejning af arbejdskraft („arbejdsudleje“). Lønnen er i så fald skattepligtig i Danmark fra første dag med en fast skatteprocent på ca. 35 procent. For erhvervsmæssig udlejning af arbejdskraft gælder aftalens 183-dages-regel heller ikke (art. 15, stk. 4, i dobbeltbeskatningsaftalen med Danmark). Tyskland fratrækker da den danske skat. Danmark fortolker imidlertid begrebet udlejning bredere end Tyskland. Hvis det tyske skattevæsen ikke anser det for at være udlejning af arbejdskraft, beskatter begge stater lønnen, og der er risiko for dobbeltbeskatning. En entreprisekontrakt med fast pris, egen byggeledelse og den tyske virksomheds egen ret til at udstede instrukser holder denne risiko på et lavt niveau.
Socialforsikring
EU-reglerne gælder for socialforsikringen. Ved udstationering i op til 24 måneder forbliver medarbejderne omfattet af den tyske socialforsikring (art. 12 i forordning (EF) nr. 883/2004). A1-attesten tjener som bevis herfor og bør ansøges om, også ved korte udstationeringer.
Arbejdsforhold
I Danmark findes der ingen lovbestemt mindsteløn. Lønninger og arbejdsvilkår reguleres gennem overenskomster. Hvilke danske arbejdsvilkår der gælder for udstationerede medarbejdere, og hvad der bør stå i ansættelseskontrakten ved udstationering i udlandet, redegør vi for i Arbejdsret.
Grænsependlere blandt virksomhedens egne medarbejdere
Mange virksomheder i regionen beskæftiger medarbejdere, der bor i Danmark og arbejder i Tyskland. Deres løn beskattes som udgangspunkt i Tyskland (art. 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsaftalen med Danmark), og aftalen indeholder ingen særlig bestemmelse om grænsependlere. Hvis sådanne medarbejdere til tider arbejder hjemmefra i Danmark, kan kompetencen for beskatning og socialforsikring ændre sig. Dette bør undersøges, inden der indgås en aftale om hjemmearbejde.
Kontrakter med danske kunder
Hvilken lovgivning finder anvendelse?
Ved købsaftaler mellem virksomheder finder FN’s købslov (CISG) automatisk anvendelse mellem Tyskland og Danmark, medmindre parterne udelukker dette. Dette gælder også aftaler om varer, der først skal fremstilles. Siden 2013 gælder den også for indgåelsen af aftaler, efter at Danmark har tilbagekaldt sit tidligere forbehold. FN’s købsret adskiller sig på vigtige punkter fra den tyske købsret, f.eks. med hensyn til reklamationsfrister og erstatning.
Danmark anvender ikke den europæiske Rom I‑forordning om gældende aftaleret, men derimod den ældre Rom-konvention fra 1980. Begge giver mulighed for frit valg af lovvalg. Vi anbefaler derfor, at man i kontrakter og almindelige forretningsbetingelser udtrykkeligt fastlægger, hvilken lovgivning der finder anvendelse, om FN’s købslovgivning er udelukket, og hvilken domstol der er kompetent.
Inddrivelse af fordringer i Danmark
Den europæiske forordning om retlig kompetence og fuldbyrdelse (Bruxelles Ia) finder også anvendelse i forhold til Danmark i kraft af en aftale fra 2005. En tysk dom eller en fuldbyrdelsesbeslutning kan derfor fuldbyrdes i Danmark, uden at en dansk domstol først skal erklære den for fuldbyrdelsesbar. Det er den danske byret, der har kompetence til fuldbyrdelsen.
Der er derimod to europæiske retsmidler, der ikke kan benyttes: Den europæiske betalingspåkravsprocedure og den europæiske procedure for mindre krav gælder ikke for Danmark.
Derfor er det så meget desto vigtigere at indgå en aftale om værneting. Uden en sådan aftale er det i henhold til Bruxelles I‑forordningen ud over kundens hjemsted også opfyldelsesstedet, der er afgørende: ved vareleverancer er det det sted, hvor varerne leveres, og ved tjenesteydelser er det det sted, hvor de leveres. Den, der leverer til Danmark eller udfører monteringsarbejde der, skal derfor som regel anlægge sag ved en dansk domstol, hvis der ikke foreligger en aftale. Hvordan vi inddriver udestående fordringer over for indenlandske og udenlandske kunder, beskriver vi på vores side om Kreditstyring.
Jura og skat under ét tag
Forretningsaktiviteterne i Danmark omfatter moms, international skattelovgivning, arbejdsret og aftaleret. En fejl på ét område har ofte konsekvenser for de andre: En monteringskontrakt på timebasis kan medføre, at lønskatten skal betales i Danmark, manglende bevis for levering kan medføre tab af skattefritagelsen, og manglende angivelse af værneting kan gøre det vanskeligt at inddrive regningen.
Ina Reese er advokat, specialiseret i skatteret og skatterådgiver. Vi yder rådgivning om tysk moms og dobbeltbeskatningsaftaler som led i vores Skatterådgivning og i Skatteret, udarbejder leverings- og entreprenøraftaler samt almindelige forretningsbetingelser for forretningsaktiviteterne i Danmark og gennemgår ansættelseskontrakter i forbindelse med udlandsophold. Til registreringer og erklæringer i Danmark er det nødvendigt at benytte en dansk rådgiver. Vi koordinerer med den tyske side gennem denne rådgiver, også på engelsk.
Ofte stillede spørgsmål om handel med Danmark
Skal jeg have et dansk momsnummer for at kunne levere varer til Danmark?
Ved levering af varer til danske virksomheder er det som regel ikke tilfældet. Leveringen er afgiftsfri i Tyskland, og kunden betaler afgift af købet i Danmark. Du skal bruge dit tyske momsnummer, kundens danske momsnummer og et bevis på, at varerne er ankommet til Danmark. En registrering i Danmark kan blive nødvendig ved monteringsopgaver for privatkunder eller ved brug af tyske underleverandører.
Fra hvornår skal jeg betale skat af min fortjeneste i Danmark?
Først når De har et fast driftssted der. For byggepladser og monteringsopgaver er dette ifølge dobbeltbeskatningsaftalen først tilfældet, hvis det enkelte projekt varer længere end tolv måneder. Et fast kontor eller et værksted i Danmark kan udgøre et fast driftssted tidligere, mens et rent lager derimod ikke kan.
Skal jeg registrere mine montører i Danmark?
Som regel ja. Den, der udstationerer arbejdstagere til Danmark for at udføre en tjenesteydelse, skal anmelde udstationeringen til RUT-registret senest ved arbejdsstart. Undtagelser for meget korte udstationeringer gælder ikke for bygge- og anlægsarbejde. Med hensyn til socialforsikring skal der foreligge en A1-attest for hver medarbejder.
Hvilken lovgivning finder anvendelse i tilfælde af en tvist med en dansk kunde?
Det afhænger af kontrakten. Uden nærmere aftale finder FN’s købslovgivning anvendelse på købsaftaler mellem virksomheder. For alle øvrige spørgsmål gælder den lovgivning, der følger af lovvalgsreglerne, og en dansk domstol har ofte kompetence. Med et udtrykkeligt lovvalg og en værnetingsklausul i Tyskland skaber De klarhed, og en tysk dom kan fuldbyrdes i Danmark.
Sammenfattet
- Leverancer af varer til danske virksomheder er momsfrie, hvis momsnummer, oversigtsopgørelse og bevis for modtagelse stemmer overens.
- Tjenesteydelser til danske virksomheder faktureres uden tysk moms og med angivelse af reverse charge.
- Ved monteringsopgaver for danske virksomheder er det som regel kunden, der skal betale den danske moms, mens det for privatkunder ofte er nødvendigt at være registreret i Danmark.
- Hvis man udstationerer arbejdstagere til Danmark, skal man registrere dem i RUT-registret.
- En byggeplads betragtes først som et dansk driftssted efter mere end tolv måneder.
- Arbejde på timebasis efter instruks fra en dansk kunde kan med det samme udløse dansk lønskat.
- Valg af lov og værneting skal indgå i enhver kontrakt med danske kunder, da danske domstole ellers ofte har kompetence, og den europæiske inkassoprocedure ikke kan anvendes.
Arbejder du regelmæssigt i Danmark, eller har du planer om at komme i gang? I et indledende møde på ca. 15 minutter afklarer vi, hvilke spørgsmål der først bør afklares for din virksomhed. Kontakt os nu
Kilder
- § 3a i lov om moms: Sted for øvrige ydelser
- § 4 i lov om moms: Skattefritagelser
- § 6a i loven om moms (UStG): Levering inden for EU
- § 14a i lov om moms: Yderligere forpligtelser ved udstedelse af fakturaer i særlige tilfælde
- § 18j i lov om moms: Særlig beskatningsprocedure (OSS)
- § 18a i loven om moms (UStG): Sammenfattende indberetning
- § 18e i lov om moms: Bekræftelsesprocedure
- § 17b UStDV: Bevis for modtagelse ved leverancer inden for EU
- DBA Danmark, artikel 5: Fast driftssted
- DBA Danmark, artikel 15: Lønnet arbejde
- DBA Danmark, artikel 24: Undgåelse af dobbeltbeskatning
- Dansk Skat: Juridisk vejledning D.A.13.1 (skattepligtige, reverse charge)
- Erhvervslivet i Danmark: Registret over udenlandske tjenesteudbydere (RUT)
- Skattestyrelsen: Ansættelse af medarbejdere fra udlandet (arbejdsudlejning)
- GTAI: Anerkendelse og fuldbyrdelse af tyske retsafgørelser i Danmark
- Your Europe: Den europæiske betalingspåkravsprocedure og mindre krav (gælder ikke i Danmark)
- Forordning (EF) nr. 883/2004, artikel 12 (udstationering)
