Ejendomsadministrationsselskaber, der samtidig fungerer som ejendomsmæglere, mister deres ret til provision. Dette har Forbundsdomstolen præciseret i en dom af 21. maj 2026 (BGH, sag nr. I ZR 224/25). Afgørelsen vedrører ikke kun provisioner, som lejere betaler, men udtrykkeligt også dem, som udlejere betaler til ejendomsadministratoren.
Hvad var der sket?
En ejer havde overdraget omkring 129 boliger til et administrationsselskab. I administrationsaftalen var det aftalt, at administrationsselskabet også skulle finde nye lejere og for hver nyudlejning modtage en provision på to måneders leje ekskl. omkostninger, dog med et loft på 10.000 euro om året. I løbet af tre år blev 13 lejligheder genudlejet, og ejeren betalte i alt omkring 16.800 euro i provision. Da kontrakten udløb, krævede hun pengene tilbage.
Mens Landgericht Krefeld (dom af 22. maj 2024, sag nr. 7 O 15/24) endnu afviste kravet om tilbagebetaling, gav OLG Düsseldorf (dom af 24. oktober 2025, sagsnr. 7 U 101/24) og til sidst Forbundsdomstolen (BGH) ejeren medhold.
Det juridiske grundlag
Det afgørende er loven om boligformidling, kort sagt WoVermittG. § 2, stk. 2, sætning 1, nr. 2, i denne lov udelukker krav på provision, hvis boligformidleren samtidig er boligadministrator. Indtil afgørelsen fra Forbundsdomstolen (BGH) var det omstridt, om dette forbud kun gjaldt over for lejere eller også over for udlejere.
Forbundsdomstolen har nu taget klart stilling: Da bestemmelsen ikke udtrykkeligt tager udgangspunkt i begrebet »boligsøgende«, er den bevidst formuleret bredt. Retten begrunderer dette med, at en udlejer økonomisk set kunne videresende provisionsomkostningerne til lejeren via lejen. Dermed ville lejeren indirekte alligevel komme til at afholde provisionen, hvilket lovgiveren netop ønskede at forhindre.
Hvad betyder det i praksis?
For ejendomsadministrationsselskaber, der hidtil har modtaget provision for formidling af lejligheder fra deres boligbestand, er konsekvenserne betydelige. Allerede udbetalte provisioner kan kræves tilbagebetalt, og det med tilbagevirkende kraft inden for den lovbestemte forældelsesfrist. Denne udgør tre år, regnet fra udgangen af det år, hvor kravet opstod, og hvor udlejeren havde eller burde have haft kendskab hertil.
Ved store boligbestande med regelmæssige genudlejninger kan der hurtigt opstå tilbagebetalingsbeløb i fem- eller sekscifret størrelse.
Undtagelse: WEG-administrator
Ifølge fast retspraksis fra Forbundsdomstolen (BGH) betragtes en person, der udelukkende forvalter fællesarealerne i et ejerlejlighedsselskab, ikke som administrator for de enkelte lejligheder. Sådanne WEG-administratorer må i princippet fortsat kræve provision for formidling af ejerlejligheder i deres boligkompleks. Afgørende er dog også her de nøjagtige kontraktmæssige aftaler i det enkelte tilfælde.
Pas på forsøg på at omgå reglerne
Ifølge BGH løber man ind i den næste fælde, hvis man forsøger at omgå forbuddet mod provision ved at forhøje det løbende administrationshonorar eller ved at udlicitere mæglervirksomheden til et datterselskab. Loven omfatter udtrykkeligt også økonomisk forbundne selskaber, og skjulte provisionsaftaler er generelt ugyldige.
Hvad forvaltere og ejere bør gøre
Eksisterende forvaltningsaftaler med provisionsklausuler for nye lejemål bør hurtigst muligt gennemgås og om nødvendigt genforhandles. Her kræves der takt og følsomhed, da en åben drøftelse af emnet med udlejerne først kan gøre dem opmærksomme på eventuelle krav om tilbagebetaling. Hvis man ønsker at være på den sikre side, bør man søge juridisk rådgivning.
Kilde: Haufe: Ejendomme
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.