Skat & Jura – Advo­kat­firm­aet Ina Ree­se – Flens­burg | Harrislee

Skatte- og juridisk rådgivning under ét tag

Man­ge skat­te­mæs­si­ge kon­sek­ven­ser afgø­res ikke i sel­van­gi­vel­sen, men aller­e­de på for­hånd i kon­trak­ten. Ved hjælp af eks­emp­ler fra selskabs­ret, omd­an­nel­se, leje­ret og skat­te­re­vi­si­on viser vi, hvor jura og skat hæn­ger sammen. 
Skatte- og juridisk rådgivning under ét tag

Skatte- og juridisk rådgivning under ét tag

Skat­te- og juri­disk råd­giv­ning under ét tag: Hvor jura og skat hæn­ger sammen

Et typi­sk for­løb i man­ge virksom­he­der: En advo­kat udar­bej­der selskabs­ved­tæg­ter­ne, mens revi­so­ren står for regnska­bet og sel­van­gi­vels­er­ne. Beg­ge udfø­rer deres arbej­de omhyg­ge­ligt. Alli­ge­vel kan der gå pen­ge tabt netop dér, hvor deres ans­var­som­rå­der over­lap­per hin­an­den. Skat­teeks­per­ten ser ofte først selskabs­ved­tæg­ten, når den er under­skre­vet. Advo­ka­ten ken­der ofte ikke virksom­he­dens tal i detal­jer og kan ikke altid over­s­kue, hvil­ke skat­te­mæs­si­ge kon­sek­ven­ser en bestem­mel­se har.

Skat­te­mæs­si­ge kon­sek­ven­ser ops­tår sjæl­dent først i sel­van­gi­vel­sen. Oftest står de fast, så snart en kon­trakt er indgået, et sels­kab er stif­tet eller en virksom­hed er omstruk­ture­ret. Ved hjælp af eks­emp­ler viser vi, hvor den juri­dis­ke udform­ning bestem­mer bes­kat­nin­gen, hvad råd­giv­ning fra én og sam­me kil­de bety­der i praks­is, og hvor den stø­der på sine græn­ser. Hvis du vil vide, hvad en skat­teråd­gi­ver og en advo­kat med spe­cia­le i skat­ter­et hver især må gøre, kan du læse mere om det i vores arti­kel Skat­te råd­gi­ver eller advo­kat med spe­cia­le i skat­ter­et.

Problemet ligger i grænsefladen

Skat­ter­et­ten tager udgangs­punkt i for­hold, der tid­li­ge­re er ble­vet fast­lagt juri­disk: kon­trak­ter, selskabs­bes­lut­nin­ger, køb­s­pri­ser, løn­af­ta­ler. Det, der en gang er fast­lagt og gen­nem­ført dér, kan næp­pe kor­ri­ge­res skat­te­mæs­sigt. Afta­ler, der efter­føl­gen­de skal have til­b­a­ge­vir­ken­de kraft, aner­ken­der skat­te­myn­dig­he­der­ne som udgangs­punkt ikke, bort­set fra lov­mæs­sigt fast­lag­te und­ta­gel­ser, såsom ved omd­an­nel­ser. Skat­te råd­gi­ve­ren kan da kun for­kla­re, hvad der er sket. Han kan ikke læn­ge­re påvir­ke det.

Et sim­pelt eks­em­pel viser, hvor hur­tigt det kan ske: To virksom­hed­se­je­re bli­ver eni­ge om en pris på 50.000 euro uden at afta­le noget om moms. Iføl­ge fast rets­praks­is er mom­sen i tvivl­stil­fæl­de såle­des inklu­de­ret i pri­sen. Sæl­ge­ren skal afreg­ne ca. 8.000 euro i moms og behol­der net­to ca. 42.000 euro i stedet for de for­ven­te­de 50.000 euro. Juri­disk set er kon­trak­ten gyl­dig, men øko­no­misk set mang­ler sæl­ge­ren ca. 8.000 euro.

Stiftelse og selskabsform: Ansvar og beskatning afgør sammen

Val­get af selskabs­form er en juri­disk bes­lut­ning med store skat­te­mæs­si­ge kon­sek­ven­ser. For enkelt­mands­virksom­he­der og inter­essents­ka­ber bes­kat­tes over­s­kud­det hos ejer­ne og selskabs­de­l­ta­ger­ne efter deres per­son­lige indkomst­skat­tes­ats. En erhvervss­kat, der pålæg­ges erhvervs­virksom­he­der, mod­reg­nes i vid udstræ­k­ning i indkomst­skat­ten (§ 35 EStG). I et GmbH beta­ler sels­ka­bet først selskabs- og erhvervss­kat, mens selskabs­de­l­ta­ger­ne først bes­kat­tes af udlod­nin­gen. Hvil­ken selskabs­form der er mest for­de­lag­tig, afhæn­ger blandt andet af, hvor stor en del af over­s­kud­det der skal for­bli­ve i virksom­he­den, og hvor stor den øvri­ge indkomst hos selskabs­med­lem­mer­ne er. Per­son­han­dels­sels­ka­ber, part­ner­sels­ka­ber og regis­tre­rede GbR kan efter ansøg­ning end­da bes­kat­tes som et kapi­tal­sels­kab (§ 1a KStG).

Det er ikke nok blot at væl­ge en selskabs­form. I selskabs­ved­tæg­ter­ne fast­læg­ges for­de­lin­gen af over­s­kud, udtræk, fra­træ­del­ses­godt­gø­rel­ser og gene­ra­ti­ons­skif­tet. Hver af dis­se bestem­mel­ser har en skat­te­mæs­sig side. Det­te frem­går sær­ligt tyde­ligt i for­bin­del­se med en selskab­s­in­de­ha­ver og admi­nis­tre­ren­de direk­tør i et GmbH:

  • Løn og bonus: Hvis veder­la­get er uri­me­ligt højt, behand­ler skat­te­myn­dig­he­der­ne den for høje del som en skjult udlod­ning af over­s­kud (§ 8, stk. 3, i selskabs­skat­tel­oven). Den fra­træk­kes da ikke GmbH’ens indkomst og bes­kat­tes hos selskabs­de­la­ge­ren som kapitalindtægt.
  • For­mel­le krav: I til­fæl­de af en kon­trol­leren­de selskabs­de­leg­e­ret skal veder­la­get desu­den være aftalt klart og gyl­digt på for­hånd og fak­tisk udbe­ta­les i over­ens­stem­mel­se her­med. En løn­for­hø­jel­se, der først ved­ta­ges med til­b­a­ge­vir­ken­de kraft ved årets udgang, aner­ken­der skat­te­myn­dig­he­der­ne ikke for de for­løb­ne måneder.
  • Social­for­sik­ring: Iføl­ge rets­praks­is fra For­bunds­so­cial­dom­s­to­len er en selskabs­de­l­ta­ger og admi­nis­tre­ren­de direk­tør som regel kun und­ta­get fra social­for­sik­ring­sp­ligt, hvis han ejer mindst halv­de­len af selskabs­stam­men, eller hvis selskabs­ved­tæg­ter­ne giver ham en omfat­ten­de blo­ker­en­de mino­ri­tet, som gør det muligt for ham at for­hind­re bes­lut­nin­ger, han ikke er indfors­tået med. Afta­ler uden for selskabs­ved­tæg­ter­ne er ikke til­stræk­ke­li­ge. Rets­sik­ker­hed ska­bes gen­nem en sta­tus­fast­sæt­tel­se­spro­ce­du­re hos den tyske pen­si­ons­for­sik­ring (§ 7a SGB IV).

Selskabs­ved­tæg­ter, direk­tør­kon­trakt og skat skal der­for behand­les sam­let. Læs mere herom på vores side om Han­dels- og selskabs­ret.

Omstrukturering: Lovgivning om omdannelse og skattelovgivning vedrørende omdannelse

Den, der indbrin­ger en enkelt­mands­virksom­hed i et GmbH, fusione­rer et sels­kab eller uds­kil­ler en del af virksom­he­den, er under­lagt to love på sam­me tid. Omd­an­nel­ses­loven regu­le­rer, hvor­dan omstruk­ture­rin­gen fore­går juri­disk. Omd­an­nel­sess­kat­tel­oven afgør, om der skal beta­les skat af skjul­te reser­ver i den forbindelse.

I man­ge til­fæl­de kan en omd­an­nel­se gen­nem­fø­res skat­teneu­tralt til bog­før­te vær­dier, men kun efter ansøg­ning og på beting­el­ser, der aller­e­de skal være opf­yldt ved den juri­dis­ke planlægning:

  • Fulds­tæn­dig gen­gi­vel­se: Ved inds­ky­del­se af en virksom­hed skal alle væsent­li­ge drifts­grund­lag som udgangs­punkt over­fø­res. Hvis for eks­em­pel virksom­he­dens ejen­dom for­bli­ver til­ba­ge, er den regnskabs­mæs­si­ge vær­di i fare.
  • Til­b­a­ge­vir­k­ning: Omd­an­nel­ser kan skat­te­mæs­sigt hen­fø­res op til otte måne­der til­ba­ge (§ 2 i UmwStG, § 20, stk. 6, i UmwStG). Ved fusio­ner og spalt­nin­ger må den afs­lut­ten­de balan­ce ved indber­et­nin­gen til han­dels­re­gis­ter­et hel­ler ikke være mere end otte måne­der gam­mel (§ 17, stk. 2, UmwG). Nota­r­af­ta­len, indber­et­nin­gen og balan­cen skal der­for være tids­mæs­sigt afstemt med hinanden.
  • Låse­pe­ri­o­der: Hvis den inds­ky­den­de sæl­ger de ande­le, som ved­kom­men­de har mod­ta­get i for­bin­del­se med inds­kud­det, inden for syv år, bes­kat­tes de davæ­ren­de skjul­te reser­ver med til­b­a­ge­vir­ken­de kraft, fratruk­ket en syvend­edel for hvert for­lø­bet år (§ 22, stk. 1, UmwStG). Ved spalt­nin­ger gæl­der der en sær­s­kilt femårs­frist for salg af ande­le (§ 15, stk. 2, UmwStG).
  • Ejen­dom­so­ver­før­sel­saf­gift: Hvis ejen­dom­me indgår i virksom­he­den, kan omstruk­ture­rin­gen udlø­se ejen­dom­so­ver­før­sel­saf­gift. Om der gæl­der en fri­ta­gel­se, afhæn­ger af den valg­te form.

Deru­do­ver er der forp­lig­tel­ser i hen­hold til arbejds­ret­ten, f.eks. at infor­me­re medar­bej­der­ne i for­bin­del­se med over­gan­gen af deres ansæt­tel­ses­for­hold. Læs mere herom på vores side om Omd­an­nel­ses­ret.

Kontrakter med indvirkning på moms

Når det gæl­der moms, kan en mang­len­de kon­trakt­klau­sul hur­tigt kos­te pen­ge. Her er to eks­emp­ler fra praksis.

Erhvervsleje: muligheden for at betale moms

Udle­j­ning af erhvervs­lo­ka­ler er som udgangs­punkt fri­ta­get for moms. Hvis eje­ren udle­jer til en anden virksom­hed­se­jer til brug for den­nes virksom­hed, kan han dog væl­ge at bli­ve mom­sp­lig­tig (§ 9 UStG). Det kan især beta­le sig, hvis han øns­ker at fra­træk­ke indgåen­de moms fra opfø­rel­se, køb eller ved­li­ge­hol­del­se af ejen­dom­men. For de fles­te bygn­in­ger er den­ne mulig­hed desu­den kun til­ladt, i det omfang leje­ren ude­luk­ken­de anven­der loka­ler­ne til omsæt­ning, der ikke ude­luk­ker frad­rag af indgåen­de moms (§ 9, stk. 2, UStG). Skat­te­væ­se­net til­la­der i den for­bin­del­se en baga­tel­græn­se på fem pro­cent. For en læge­praks­is eller en for­sik­rings­mæg­ler er det­te som regel ikke tilfældet.

Hvis en sådan lejer sene­re flyt­ter ind, eller hvis den hid­tidi­ge lejer ænd­rer sin virksom­hed, kan udle­je­ren mis­te en del af indgåen­de moms. For bygn­in­ger føl­ges frad­ra­get for indgåen­de moms over ti år (§ 15a UStG). Leje­kon­trak­ten bør der­for inde­hol­de bestem­mel­ser om tre ting: at lejen skal beta­les inklu­si­ve moms, hvad leje­ren må bru­ge loka­ler­ne til, og at han skal med­de­le en ænd­ring af sin virksom­hed og erstat­te even­tu­el­le ska­der, der måt­te ops­tå som føl­ge heraf. Læs mere herom på vores side om Lejel­ov­giv­ning.

Salg af en virksomhed: Salg af hele virksomheden

Hvis en virksom­hed eller en selvs­tæn­digt dre­vet for­ret­ning som hel­hed sæl­ges til en iværksæt­ter, der vide­re­fø­rer den, pålæg­ges der ikke moms (§ 1, stk. 1a, i momsloven). Hvis sæl­ge­ren alli­ge­vel opkræ­ver moms, er han forp­lig­tet til at beta­le den i hen­hold til § 14c i momsloven, og købe­ren kan ikke fra­træk­ke den som indgåen­de moms. Omvendt ops­tår der moms, hvis beting­els­er­ne for en virksom­heds­o­ver­dra­gel­se alli­ge­vel ikke er opf­yldt, og ingen har for­ven­tet det­te. En køb­saf­ta­le bør i beg­ge til­fæl­de fast­læg­ge, hvem der bærer afgif­ten, og hvor­dan der efter­føl­gen­de skal fore­ta­ges korrektioner.

I almin­de­lig civil­ret Det sam­me gæl­der for enhver stør­re kon­trakt: Det skal udtrykke­ligt frem­gå af teks­ten, om der er tale om en net­to- eller bruttopris.

Når en skatterevision udvikler sig til en straffesag

En virksom­heds­re­vi­si­on er i førs­te omgang en skat­te­mæs­sig pro­ce­du­re. Virksom­hed­se­je­ren skal sam­ar­bej­de, frem­læg­ge doku­men­ter og bes­va­re spørgs­mål. Hvis der under revi­sio­nen ops­tår mistan­ke om en skat­tes­ag, ænd­rer situa­tio­nen sig fun­da­men­talt. Revi­so­ren skal under­ret­te afde­lin­gen for bøde- og straf­fe­sa­ger og må først fort­sæt­te efter­forsknin­gen hos virksom­hed­se­je­ren vedrø­ren­de den­ne sag, når han har fået med­del­el­se om, at der er ind­ledt en straf­fe­sag (§ 10, stk. 1, BpO, § 397 AO). Senest fra det­te tids­punkt er tvangs­for­an­stalt­nin­ger ikke til­ladt, hvis virksom­hed­se­je­ren der­ved ville bli­ve tvun­get til at inkri­mi­ne­re sig selv (§ 393, stk. 1, AO). Skat­te­kon­to­ret må dog i så fald ans­lå bes­kat­nings­grund­la­get. Det, som virksom­hed­se­je­ren nu angi­ver, kan anven­des mod ham i straffesagen.

Netop i den­ne fase er det en for­del, at skat­te­mæs­si­ge argu­men­ter og den straf­fe­ret­li­ge stra­te­gi er afstemt med hin­an­den og ikke udar­bej­des hver for sig af to advo­kat­firm­aer. En und­ta­gel­se gæl­der, hvis de omstridte erklærin­ger er udar­bej­det af det råd­gi­ven­de advo­kat­fir­ma selv: I så fald kan firm­aet optræ­de som vid­ne i sagen, og en uaf­hæn­gig fors­var er som regel den beds­te løs­ning. Læs mere herom, herun­der om fri­vil­lig tils­tåel­se, på vores side om Skat­ter­et og straf­fe­ret på skat­teom­rå­det.

Tvist og forlig: Civilretten møder regnskabsføring

Også i for­bin­del­se med tvis­ter og udes­tåen­de for­drin­ger har eth­vert juri­disk skridt en skat­te­mæs­sig side. Hvis en ford­ring går tabt, skal mom­sop­gø­rel­sen kor­ri­ge­res (§ 17, stk. 2, i den tyske momslov), og virksom­he­der, der udar­bej­der års­regnskab, skal neds­kri­ve for­drin­gen i års­regnska­bet. Hvis en rets­sag afs­lut­tes med et for­lig, afhæn­ger det af, hvad der beta­les for: En beta­ling for en lever­et ydel­se er mom­sp­lig­tig veder­lag, mens egent­lig erstat­ning der­imod ikke er det. For­ligs­teks­ten bør tyde­ligt afs­pe­j­le det­te og fast­læg­ge, om belø­bet skal beta­les inklu­si­ve moms. Mang­ler en sådan bestem­mel­se, skal mod­ta­ge­ren i tvivl­stil­fæl­de afreg­ne mom­sen af for­ligs­belø­bet. Hvor­dan vi ind­dri­ver for­drin­ger fra rykker­s­kri­vel­sen til tvangsfuldbyr­del­se, bes­kri­ver vi på vores side om Kre­dit­s­ty­ring.

I en sær­s­kilt arti­kel viser vi, hvor tæt arbejds­ret­ten og skat­ter­et­ten hæn­ger sam­men, f.eks. i for­bin­del­se med fra­træ­del­ses­godt­gø­rel­ser, ophæ­vel­se­saf­ta­ler og skinn­es­elvs­tæn­dig­hed: Arbejds­ret og skat­teråd­giv­ning under ét tag. Se vores arti­kel om over­dra­gel­se af en fami­lie­virksom­hed under Virksom­heds­ge­ne­ra­ti­ons­skif­te i Flens­burg.

Hvad „alt fra én leverandør“ betyder i praksis

Når vi taler om råd­giv­ning fra én og sam­me kil­de, bety­der det ikke, at en advo­kat og en skat­teråd­gi­ver sid­der i sam­me byg­ning. Ina Ree­se er både advo­kat, spe­cial­ad­vo­kat i skat­ter­et og skat­teråd­gi­ver. Siden 2000 har hun dre­vet sit advo­kat­kon­tor i Flens­burg og Harris­lee. For kli­en­ter­ne har det helt kon­kre­te fordele:

  • Én kon­takt­per­son, én sag. Man behø­ver ikke at for­kla­re for­hold to gan­ge, og doku­men­ter behø­ver ikke at bli­ve afstemt mel­lem to kontorer.
  • Design og bereg­ning på sam­me tid. Når vi udar­bej­der en kon­trakt, bereg­ner vi de skat­te­mæs­si­ge kon­sek­ven­ser af de for­skel­li­ge vari­an­ter sidelø­ben­de med udar­bej­del­sen og ikke først, efter at kon­trak­ten er underskrevet.
  • Design, der også bli­ver rea­li­se­ret. Da vi på anmod­ning også vare­ta­ger bog­føring, sel­van­gi­vel­ser og års­regnska­ber, kan vi se, om en kon­trakt i praks­is over­hol­des, som den var til­tænkt – for eks­em­pel om den aftal­te direk­tør­løn rent fak­tisk udbe­ta­les som aftalt.
  • Ingen afbry­del­se i til­fæl­de af kon­flikt. Hvis der indgi­ves en inds­igel­se eller anlæg­ges sag ved skat­ter­et­ten, for­bli­ver sags­be­hand­lin­gen hos den sam­me advo­kat. I straf­fe­sa­ger vedrø­ren­de skat gæl­der det sam­me med oven­nævn­te undtagelse.
  • Dob­belt tavs­hed­sp­ligt. Som advo­kat og skat­teråd­gi­ver er Ina Ree­se forp­lig­tet til tavs­hed­sp­ligt (§ 43a, stk. 2, BRAO, § 57, stk. 1, StBerG) og har i straf­fe­sa­ger som udgangs­punkt ret til at næg­te at vid­ne (§ 53, stk. 1, sæt­ning 1, nr. 3, StPO).

Råd­giv­ning til­by­des på tysk, engelsk og spansk.

Hvor grænserne går

Råd­giv­ning fra én og sam­me kil­de bety­der ikke, at et advo­kat­kon­tor kan kla­re alting ale­ne. Nog­le begræns­nin­ger er fast­sat ved lov, and­re føl­ger af advo­kat­kon­to­rets profil:

  • Nota­risk bekræf­tel­se: Opret­tel­sen af et GmbH, over­dra­gel­se af GmbH-ande­le, ved­tægtsæn­drin­ger, fusi­ons- og spalt­ningsaf­ta­ler samt ejen­doms­trans­ak­tio­ner skal bekræf­tes af en notar. Vi udar­bej­der doku­men­ter­ne og afstem­mer dem med notariatet.
  • Ret­som­rå­der uden for vores hoved­ind­satsom­rå­de: Vi yder råd­giv­ning inden for de områ­der, der er angi­vet på vores Over­sigt over ydel­ser står. Hvis et spørgs­mål fal­der uden for det­te områ­de, siger vi det åbent.
  • Uden­landsk refe­rence: Når der er tale om for­ret­nin­ger eller for­mue i udlan­det, f.eks. i Dan­mark, vur­de­rer vi den tyske side. Med hen­syn til den uden­lands­ke lov­giv­ning kan det desu­den være nød­ven­digt at ind­d­ra­ge en lokal rådgiver.

Tjekliste: Hvornår skal juridiske og skattemæssige spørgsmål drøftes sammen

  • De stif­ter en virksom­hed eller opta­ger en medejer.
  • Der indgås eller ænd­res en leje­kon­trakt vedrø­ren­de et sels­kab, en direk­tør eller en erhvervslejemål.
  • De øns­ker at omstruk­ture­re Deres virksom­hed, indfø­re den i et GmbH eller uds­kil­le en del af virksomheden.
  • De køber eller sæl­ger en virksom­hed, selskab­san­de­le eller en erhvervsejendom.
  • Der er vars­let en skat­te­re­vi­si­on, eller den er aller­e­de i gang, eller revi­so­ren stil­ler plud­se­lig and­re spørgsmål.
  • En rets­sag skal afs­lut­tes med et forlig.
  • Over­dra­gel­sen af virksom­he­den til den næs­te gene­ra­ti­on står for døren.

Ofte stillede spørgsmål

Er rådgivning fra én leverandør dyrere end to separate rådgivere?

Ikke auto­ma­tisk. For sel­van­gi­vel­ser og regnskab gæl­der for­ord­nin­gen om hono­ra­rer til skat­teråd­gi­ve­re, mens der for inds­igels­es­sa­ger, sager ved skat­ter­et­ten og straf­fe­sa­ger gæl­der loven om advo­ka­tho­no­ra­rer, uan­set hvem der udfø­rer arbej­det. Afvi­gen­de hono­ra­raf­ta­ler er muli­ge. Hvis der er tale om sepa­ra­te råd­gi­ve­re, med­fø­rer det der­imod eks­tra arbej­de, da beg­ge skal sæt­te sig ind i den sam­me sag og koor­di­ne­re indbyr­des. Vi drøf­ter afreg­nings­må­den, inden opga­ven påbegyndes.

Skal jeg skifte min nuværende skatterådgiver?

Nej. De kan også hyre os til et spe­ci­fikt opga­ver, såsom en enkelt opgø­rel­se, en regnskabs­kon­trol eller en tvist. Hvis De øns­ker at over­dra­ge den løben­de råd­giv­ning i sin hel­hed, er det også muligt. Vi vil i så fald koor­di­ne­re over­dra­gel­sen af data fra det fore­gåen­de år på en vel­ord­net måde.

Hvad er forskellen i forhold til et advokatfirma med advokater og skatterådgivere?

I et fæl­les advo­kat­kon­tor arbej­der for­skel­li­ge per­soner med for­skel­li­ge kva­li­fi­ka­tio­ner sam­men. Det kan fun­ge­re godt, men forud­sæt­ter, at de løben­de koor­di­ne­rer deres arbej­de. Hos os vare­ta­ges både de juri­dis­ke og skat­te­mæs­si­ge vur­de­rin­ger af den sam­me person.

Hvilke dokumenter skal jeg medbringe til den første samtale?

Til en ind­le­den­de vur­de­ring er det som regel til­stræk­ke­ligt med de pågæl­den­de kon­trak­ter eller udk­ast, det senes­te års­regnskab eller skat­teop­gø­rel­sen samt even­tu­el­le skri­vel­ser fra skat­te­myn­dig­he­der­ne. Hvad der ellers er nød­ven­digt, afkla­rer vi ved det ind­le­den­de møde.

Sammenfattet

  • Man­ge skat­te­mæs­si­ge kon­sek­ven­ser fast­læg­ges i kon­trak­ten, ikke i sel­van­gi­vel­sen. De kan næp­pe ret­tes efterfølgende.
  • Selskabs­form, ved­tæg­ter og besty­rer­løn er afgø­ren­de for, hvor­dan en virksom­hed og dens selskabs­de­l­ta­ge­re beskattes.
  • Omd­an­nel­ser kan kun fore­gå skat­teneu­tralt, hvis den juri­dis­ke gen­nem­fø­rel­se opf­yl­der de skat­te­mæs­si­ge betingelser.
  • Ved erhvervs­le­je­mål, virksom­heds­køb og for­lig er det kon­trak­tens ord­lyd, der afgør, hvor­dan moms skal behandles.
  • Hvis en skat­te­re­vi­si­on udvi­k­ler sig til en straf­fe­sag, ænd­res reg­ler­ne. Den skat­te­mæs­si­ge og den straf­fe­ret­li­ge vur­de­ring skal i så fald afstem­mes med hinanden.
  • Ina Ree­se er både advo­kat, spe­cia­li­se­ret i skat­ter­et og skatterådgiver.

Plan­læg­ger De en kon­trakt, en omstruk­ture­ring, eller har De mod­ta­get et brev fra skat­te­myn­dig­he­der­ne? I et ind­le­den­de møde på ca. 15 minut­ter afkla­rer vi, hvad sagen dre­jer sig om, og hvil­ke juri­dis­ke og skat­te­mæs­si­ge spørgs­mål der bør afkla­res først. Kon­takt os nu

Kilder

Det her kunne også interessere dig