Skat & Jura – Advo­kat­firm­aet Ina Ree­se – Flens­burg | Harrislee

Forbundsdomstolen (BGH): En besked, der ved en fejl er sendt til en tidligere kollega, giver anledning til erstatning i henhold til GDPR

Uhel­dig­vis sendt til tid­li­ge­re kol­le­ger: For­bunds­dom­s­to­len (BGH) til­ken­der erstat­ning i hen­hold til GDPR efter en fejl­sendt Xing-besked. 
Forbundsdomstolen (BGH): En besked, der ved en fejl er sendt til en tidligere kollega, giver anledning til erstatning i henhold til GDPR

Forbundsdomstolen (BGH): En besked, der ved en fejl er sendt til en tidligere kollega, giver anledning til erstatning i henhold til GDPR

En rets­sag, der har stået på siden 2019 mel­lem en job­sø­gen­de og en pri­vat­bank i Ber­lin, er nu ble­vet afgjort af For­bunds­dom­s­to­len ved en prin­ci­pi­el dom. Resul­ta­tet er enty­digt: Den, der på grund af en fejl i data­be­hand­lin­gen mis­ter kon­trol­len over sine per­so­no­p­ly­s­nin­ger, kan kræ­ve erstat­ning for ikke-øko­no­misk ska­de i hen­hold til den gene­rel­le for­ord­ning om data­bes­kyt­tel­se. Det­te gæl­der også, sel­vom den fak­tis­ke ska­de fore­kom­mer for­holds­vis ubetydelig.

Hvad var der sket?

Sags­ø­ge­ren hav­de søgt stil­ling hos en pri­vat­bank i Ber­lin og i den for­bin­del­se angi­vet et lønøns­ke. Ban­ken anså det­te for at være for højt og øns­ke­de at afvi­se ansø­ge­ren via plat­for­men Xing og frem­sæt­te et lave­re løn­fors­lag. På grund af en sim­pel admi­nis­tra­tiv fejl end­te den­ne bes­ked imid­lert­id ikke hos ansø­ge­ren selv, men hos en af hans tid­li­ge­re kol­le­ger. Den­ne vide­re­send­te gans­ke vist bes­ke­den, men ska­den var aller­e­de sket: En tred­jepart hav­de fået at vide, at sags­ø­ge­ren hav­de søgt job andets­teds og var ble­vet afvist på grund af sine lønforventninger.

Ansø­ge­ren kræ­ve­de her­ef­ter af ban­ken en erklæring om afståel­se med trus­sel om bøde, fulds­tæn­di­ge oply­s­nin­ger om behand­lin­gen af hans data samt erstat­ning for ikke-øko­no­misk ska­de på mindst 2.500 euro.

EU-Domstolen og Forbundsdomstolen styrker de berørte parters rettigheder

Da den ret­li­ge situa­ti­on ikke var enty­dig, for­elag­de For­bunds­dom­s­to­len (BGH) i førs­te omgang spørgs­må­let for Den Europæis­ke Uni­ons Dom­stol om, hvor­vidt en sådan sag over­ho­ve­det kan begrun­de et erstat­nings­krav i hen­hold til arti­kel 82 i GDPR. EU-Dom­s­to­len bekræf­te­de det­te udtrykke­ligt. For at der fore­lig­ger en ikke-øko­no­misk ska­de i hen­hold til GDPR er det såle­des til­stræk­ke­ligt, at den fejlag­ti­ge data­be­hand­ling udlø­ser nega­ti­ve følel­ser hos den regis­tre­rede, f.eks. følel­sen af, at uau­to­ri­se­re­de per­soner har fået indsigt i per­son­lige oplysninger.

På bag­grund af den­ne udta­lel­se fra EU-Dom­s­to­len har For­bunds­dom­s­to­len nu afsagt en prin­ci­pi­el dom til for­del for sags­ø­ge­ren. Anven­del­se­som­rå­det for GDPR er gæl­den­de, for­di den ved en fejl vide­re­send­te bes­ked inde­holdt per­so­no­p­ly­s­nin­ger fra den igang­væ­ren­de ansøg­ningspro­ces. BGH anså det som en sær­lig skær­pen­de omstæn­dig­hed, at oply­s­nin­ger­ne netop var hav­net hos en tid­li­ge­re kol­le­ga. Sags­ø­ge­ren hav­de følt sig blot­tet over for en per­son, han hav­de til­lid til, på grund af sine afvis­te løn­for­vent­nin­ger, hvil­ket klart sva­rer til en ikke-øko­no­misk skade.

For­bunds­dom­s­to­len har end­nu ikke truf­fet afgø­rel­se om det kon­kre­te erstat­nings­beløb. I hen­hold til § 287 i rets­ple­jel­oven (ZPO) har den hen­vist den­ne vur­de­ring til den kom­pe­ten­te høje­re lands­ret som den ret, der skal træf­fe afgø­rel­se i sagen.

Intet krav om påbud i henhold til GDPR

På ét punkt fik sags­ø­ge­ren dog ikke med­hold. For­bunds­dom­s­to­len (BGH) afvis­te kra­vet om for­bud. GDPR selv inde­hol­der ikke et sådant krav. Et krav om for­bud base­ret på en ana­log anven­del­se af §§ 1004, 823 i BGB blev afvist, da der efter afs­lut­nin­gen af ansøg­ningspro­ce­du­ren ikke læn­ge­re var risi­ko for gen­ta­gel­se. Det er i den for­bin­del­se inter­es­sant, at BGH prin­ci­pi­elt aner­kend­te arti­kel 6 i GDPR som en bes­kyt­tel­ses­lov i hen­hold til BGB og anser et krav om for­bud for muligt i and­re sammenhænge.

Hvad betyder det for virksomhederne og de berørte?

Dom­men viser, at selv til­syn­e­la­den­de mind­re datalæ­ka­ger kan have bety­de­li­ge juri­dis­ke kon­sek­ven­ser. Virksom­he­der bør omhyg­ge­ligt orga­nis­e­re deres inter­ne pro­ce­du­rer for digi­tal kom­mu­ni­ka­ti­on for at und­gå util­sig­te­de vide­re­sen­del­ser. For de berør­te par­ter bety­der afgø­rel­sen, at tab af kon­trol over egne data i sig selv kan begrun­de et krav om erstat­ning, uden at der skal påvi­ses et kon­kret øko­no­misk tab.

Hvis man mener at være berørt af en lignen­de over­træ­del­se af data­bes­kyt­tel­ses­lov­giv­nin­gen, bør man søge juri­disk råd­giv­ning for at få vur­de­ret sine egne krav.

For­bunds­dom­s­to­len (BGH), dom af 23. juni 2026, sag nr. VI ZR 97/22

Kil­de: Hau­fe: Jura

Den­ne arti­kel er udar­bej­det med hjælp fra kunst­ig intel­li­gens og redak­tio­nelt gennemgået.

Det her kunne også interessere dig