Skat & Jura – Advo­kat­firm­aet Ina Ree­se – Flens­burg | Harrislee

Corona-støtte: Forvaltningsretten i Düsseldorf styrker rettighederne i forbindelse med endelige afregninger

Corona-støtte: Forvaltningsretten i Düsseldorf styrker rettighederne i forbindelse med endelige afregninger

De, der har mod­ta­get en ende­lig afgø­rel­se i for­bin­del­se med Coro­na-geno­pret­nings­støt­ten og er ble­vet pålagt at til­b­a­ge­be­ta­le belø­bet, kan ånde let­tet op: For­valt­nings­ret­ten i Düs­sel­dorf har med dom af 9. juli 2026 (sagsnr. 9 K 9788/24) ophæ­vet en sådan ende­lig afgø­rel­se og pålagt myn­dig­he­den at træf­fe en ny afgø­rel­se. Afgø­rel­sen har stor prak­tisk betyd­ning for alle, der er berørt af ende­li­ge afregn­in­ger af coronastøtten.

Sagen: En selvstændig erhvervsdrivende skal tilbagebetale 7.500 euro

En kon­su­lent inden for arbejds­mil­jø­le­del­se hav­de i okto­ber 2021 ansøgt om gen­start­s­støt­te for førs­te hal­vår af 2021 og fået bevil­get 7.500 euro. År sene­re, i for­bin­del­se med den ende­li­ge afreg­ning, kræ­ve­de distrikts­re­geringen hele belø­bet til­ba­ge. Begrun­del­se: Ansø­ge­ren hav­de ikke udø­vet sin selvs­tæn­di­ge virksom­hed som sin såkald­te hoved­bes­kæf­ti­gel­se. Hen­des indkomst­skat­teop­gø­rel­se for 2019 vis­te, at hen­des indtæg­ter fra selvs­tæn­dig virksom­hed kun udgjor­de omkring 39 pro­cent af de sam­le­de indtæg­ter og der­med lå under den afgø­ren­de græn­se på 51 procent.

Den pågæl­den­de hav­de imid­lert­id påpe­get, at hun først hav­de opret­tet sin egen virksom­hed i 2018 og i 2019 sta­dig mod­tog et opstart­s­sti­pen­di­um. Hen­des virksom­hed kom først rig­tigt i gang fra fjer­de kvar­tal 2019.

Myndigheden burde have undersøgt sagen nærmere

Ret­ten ophæ­ve­de ikke den ende­li­ge afgø­rel­se, for­di kra­vet om til­b­a­ge­be­ta­ling i prin­cip­pet ville være uber­et­ti­get. Det afgø­ren­de var et andet punkt: Myn­dig­he­den hav­de i sin afgø­rel­se kun taget hele året 2019 i betragt­ning og hav­de der­med ikke under­søgt, om ansø­ge­ren fak­tisk hav­de udø­vet sin selvs­tæn­di­ge virksom­hed som hoved­bes­kæf­ti­gel­se i janu­ar eller febru­ar 2020. Netop det­te ville imid­lert­id have været muligt som en alter­na­tiv doku­men­ta­ti­ons­pe­ri­ode i hen­hold til støtteretningslinjerne.

Ret­ten underst­re­ger: Hvis en ansø­ger frem­læg­ger kon­kre­te oply­s­nin­ger, der kun­ne tyde på en anden vur­de­ring, er myn­dig­he­den forp­lig­tet til af egen drift at under­sø­ge dis­se. Den må ikke blot træf­fe afgø­rel­se på grund­lag af den førs­te og beds­te data­kil­de og der­ved igno­re­re oplag­te alter­na­ti­ver. Det­te prin­cip om den såkald­te embeds­mæs­si­ge under­sø­gel­se gæl­der også, sel­vom mod­ta­ge­re af tils­kud gener­elt har en øget pligt til at medvirke.

Et vigtigt side spørgsmål: Hvornår anses en afgørelse for at være forkyndt?

Ret­ten skul­le desu­den afgø­re et pro­ce­du­re­mæs­sigt spørgs­mål. Den ende­li­ge afgø­rel­se var ble­vet gjort til­gæn­ge­lig via et online­por­tal. Myn­dig­he­den gik ud fra, at den der­med auto­ma­tisk blev betrag­tet som med­delt. Ansø­ge­ren hav­de imid­lert­id først taget den til efter­ret­ning bety­de­ligt sene­re, for­di hun i førs­te omgang ikke kun­ne log­ge ind på sin brugerkonto.

Ret­ten fast­slog: En sådan for­mod­ning om auto­ma­tisk med­del­el­se forud­sæt­ter bru­ger­ens udtrykke­li­ge sam­tykke. Den, der blot har erklæ­ret, at ved­kom­men­de øns­ker at mod­ta­ge afgø­rel­ser via e‑mail, har der­med end­nu ikke givet sit sam­tykke til, at ved­kom­men­de selv aktivt skal log­ge ind på et por­tal og down­loa­de doku­men­ter. Klag­fris­ten begynd­te der­for først at løbe fra det tids­punkt, hvor ved­kom­men­de fak­tisk blev bekendt med afgø­rel­sen. Kla­gen var der­med indgi­vet rettidigt.

Hvad betyder det for de berørte?

Afgø­rel­sen inde­hol­der to prak­tis­ke buds­ka­ber. For det førs­te: Den, der har mod­ta­get en ende­lig afgø­rel­se med krav om til­b­a­ge­be­ta­ling og mener, at myn­dig­he­den ikke har taget hen­syn til for­mil­den­de omstæn­dig­he­der, bør få det­te under­søgt grun­digt. For det andet: Hvis man er i tvivl om, hvor­vidt en kla­ge­frist vir­ke­lig er udlø­bet, for­di en afgø­rel­se er ble­vet stil­let til rådig­hed via et digi­talt por­tal, bør man søge juri­disk råd­giv­ning. Spørgs­må­let om gyl­dig bekendt­gø­rel­se kan være afgø­ren­de for, om en kla­ge får med­hold eller afvises.

Dom­men er end­nu ikke ende­lig. Hvis man har spørgs­mål vedrø­ren­de sin egen ende­li­ge afreg­ning, anbe­fa­les det at søge råd­giv­ning hos en skat­teråd­gi­ver eller advo­kat i det kon­kre­te tilfælde.

Det­te indlæg og bil­le­det til artik­len er udar­bej­det med hjælp fra kunst­ig intel­li­gens og redak­tio­nelt gennemgået.

Det her kunne også interessere dig