Den, der med betydelig indsats sætter en fuldstændig forfalden, ubeboelig bygning i stand, kan under visse omstændigheder påberåbe sig undtagelsen for nybyggeri i lejeprisbegrænsningen. Det har Forbundsdomstolen fastslået i en dom af 1. juli 2026 (sagsnr. VIII ZR 50/23).
Hvad handlede sagen om?
En udlejer havde i 2015 købt en bygning i Berlin, der var opført før 1918 og befandt sig i en elendig tilstand. Vinduerne var muret til eller spikret til med spånplader, puds faldt ned fra lofter og vægge, der manglede fuldstændigt el- og varmeanlæg, der var ingen trappegelændere, og lejlighedsdørene var hængt ud af hængslerne. Kort sagt: Bygningen var ubeboelig.
Ejeren investerede mere end to millioner euro i renoveringen. Hun fornyede taget, facaden, vinduerne, alle indvendige vægge, hele varme- og elanlægget samt badeværelser og køkkener. Derefter udlejede hun en af lejlighederne fra juni 2017 til februar 2021. Lejeren betalte en husleje, der lå over den grænse på ti procent over den lokale sammenligningsleje, som er tilladt i henhold til lejeprisbremsen. Han krævede tilbagebetaling af den husleje, som han mente, han havde betalt for meget.
Hvad siger undtagelsen for nybyggeri?
I henhold til § 556f, stk. 1, i BGB gælder lejeprisbegrænsningen ikke for boliger, der tages i brug og udlejes for første gang efter den 1. oktober 2014. Denne bestemmelse har til formål at skabe et incitament til investeringer og fremme opførelsen af nye boliger uden at hæmme denne udvikling gennem statslige lejeovergrænser.
Forbundsdomstolen har nu præciseret, at dette begreb »nybyggeri« skal fortolkes bredere end hidtil antaget. Undtagelsen gælder ikke kun for helt nyopførte bygninger, men også for boliger, der simpelthen ikke længere eksisterede på grund af alvorlige skader og som er blevet varigt genoprettet gennem omfattende byggearbejder. Det afgørende er, at byggearbejdet skaber boliger, der ikke tidligere var til rådighed.
Hvilke krav gælder der?
Forbundsdomstolen (BGH) baserer sin afgrænsning på principperne i loven om boligfremme. Ifølge disse skal de økonomiske udgifter til renoveringen udgøre mindst en tredjedel af de omkostninger, der ville være forbundet med opførelsen af en tilsvarende nybygget lejlighed uden grundareal. Rene moderniseringer af boliger, der fortsat er beboelige, falder derimod ikke ind under denne undtagelse, men højst under lovens særskilte moderniseringsundtagelse.
Hvad med hærværk?
Et muligt indvending lyder: Kunne en udlejer bevidst beskadige en bygning for senere at påberåbe sig undtagelsen for nybyggeri? Forbundsdomstolen anser dette for at være et meget sjældent særtilfælde, da den nødvendige renoveringsindsats som regel er så stor, at en sådan fremgangsmåde ikke giver økonomisk mening. I tilfælde af faktisk retsmisbrug forbliver princippet om god tro som korrigerende faktor gældende.
I den konkrete sag kunne Forbundsdomstolen endnu ikke træffe en endelig afgørelse, da der manglede præcise oplysninger om de faktiske saneringsomkostninger. Landretten skal derfor behandle sagen på ny.
Hvad betyder det for udlejere og lejere?
Dommen har betydning for udlejere, der erhverver og renoverer ejendomme, der har stort behov for renovering. Den, der kan dokumentere udgifterne, er muligvis ikke underlagt lejeprisbegrænsningen. Lejere bør være opmærksomme på, at det ikke er tilstrækkeligt blot at hævde, at der er tale om en omfattende renovering. De faktiske omkostninger skal dokumenteres konkret. Udlejere eller lejere, der har brug for klarhed over deres egen situation, bør søge juridisk rådgivning.
Kilde: Haufe: Ejendomme
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.