En mand, der havde søgt en stilling og efter at være blevet afvist krævede en erstatning på 75.000 euro på grund af diskrimination, tabte sagen ved Arbejdsretten i Düsseldorf. Retten vurderede, at hans søgsmål udgjorde et misbrug af retssystemet og afviste det fuldstændigt. Dommen af 7. maj 2026 har sagsnummer 2 Ca 6536/25.
Hvad var der sket?
Den 50-årige sagsøger, der har en handicapgrad på 90 og betegner sig selv som jurist med ph.d., søgte i august 2025 en stilling via en onlineplatform. Til sine ansøgningspapirer vedlagde han et 17-siders dokument, hvor hans status som svært handicappet snarere blev skjult end åbent kommunikeret. Allerede samme dag modtog han et afslag via et rekrutteringsbureau. Hans reaktion lod ikke vente på sig: Han påberåbte sig straks en række beskyttelses- og støtteforpligtelser i henhold til Sociallovbog IX og krævede en betydelig erstatning.
Hvorfor afviste retten sagsanlægget?
Arbejdsretten i Düsseldorf var overbevist om, at ansøgeren aldrig rigtig var interesseret i den udbudte stilling. I stedet havde han målrettet brugt ansøgningen til senere at gøre krav på erstatning i henhold til den generelle lov om ligebehandling (AGG). AGG beskytter arbejdstagere mod forskelsbehandling, f.eks. på grund af et handicap, men giver ikke ret til erstatning, hvis ansøgningen i sig selv ikke var ment alvorligt.
Flere omstændigheder talte for denne vurdering:
- Der var allerede anlagt adskillige lignende sager mod sagsøgeren af andre potentielle arbejdsgivere.
- Han reagerede bemærkelsesværdigt hurtigt på afslaget med juridisk komplicerede breve.
- Han havde taget skærmbilleder af ansøgningsprocessen, hvilket tyder på, at han havde planlagt sin fremgangsmåde.
- Han fremlagde ikke sit handicapkort åbent, men skjulte oplysningen herom i et omfattende dokument.
- Allerede arbejdsretten i Hamm havde i en lignende sag truffet afgørelse imod den samme ansøger (dom af 23. januar 2026, sag nr. 2 Ca 628/25).
Et bemærkelsesværdigt skridt i retning af beviskraft
Det er især værd at bemærke, hvordan retten har forholdt sig til den hidtidige retspraksis fra Forbundsarbejdsretten (BAG). BAG har hidtil lagt til grund, at alene en overtrædelse fra arbejdsgiverens side af pligten til at indberette ledige stillinger til Arbejdsformidlingen er tilstrækkeligt som tegn på diskrimination. Arbejdsgiveren skal i så fald bevise, at der ikke forelå nogen forskelsbehandling.
Arbejdsretten i Düsseldorf afviste denne automatiske indikative virkning. Pligten til at indberette ledige stillinger til arbejdsformidlingen tjener et arbejdsmarkedspolitisk formål og har til formål strukturelt at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer med alvorligt handicap. Den er imidlertid ikke et redskab til at sanktionere individuelle ansøgningsforløb. I lyset af moderne rekrutteringsmetoder via LinkedIn, Xing eller personlige netværk passer den gamle retspraksis ikke længere til dagens praksis.
Hvad betyder det for arbejdsgiverne?
Dommen viser, at domstolene ser nærmere på sager om erstatning i henhold til AGG, når der er tale om åbenlyst urimelige sagsanlæg. Arbejdsgivere bør ikke desto mindre omhyggeligt dokumentere deres ansættelsesprocedurer og overholde de lovmæssige krav i forbindelse med håndteringen af ansøgere med alvorligt handicap. I tvivlstilfælde anbefales det at søge rådgivning inden for arbejdsret, da den juridiske situation i det enkelte tilfælde er kompleks.
Kilde: Haufe: Jura
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.