En DHL-medarbejder kritiserede offentligt sin arbejdsgiver for transport af våben og nævnte i den forbindelse virksomheden Rheinmetall som kunde. DHL afskedigede ham med øjeblikkelig virkning med den begrundelse, at han havde afsløret forretningshemmeligheder. Arbejdsretten i Leipzig var af en anden opfattelse og erklærede opsigelsen for ugyldig. Kundeforholdet havde længe været kendt, og medarbejderen havde ikke fremsat usande påstande. Sagen viser, hvor tæt ytringsfrihed og ansættelsesforhold i praksis hænger sammen.
En grundrettighed med begrænsninger
Artikel 5, stk. 1, i Forfatningen garanterer enhver ret til frit at udtrykke sin mening. Denne ret gælder ikke kun over for staten, men finder også anvendelse i ansættelsesforholdet. Den føderale arbejdsret har udtrykkeligt bekræftet dette i en dom af 24. november 2005 (sag nr. 2 AZR 584/04). Samtidig er ytringsfriheden ikke en fribillet til enhver form for ytring.
Grundlæggende er usande påstande om faktiske forhold samt fornærmelser, nedværdigende kritik og såkaldte formelle fornærmelser udelukket fra beskyttelsesområdet. Den, der nedværdiger eller bagvasker en anden, kan ikke påberåbe sig artikel 5 i Grundloven, uanset om det sker internt over for en overordnet eller eksternt på sociale medier.
Intern kritik og offentlige udtalelser
Medarbejdere har ret til at påpege uregelmæssigheder på arbejdspladsen på en saglig måde. Under visse omstændigheder er det endda tilladt at afsløre interne forhold i virksomheden, hvis dette fører til afsløring af væsentlige forhold, der vedrører offentligheden. Dette kaldes whistleblowing. Virksomheder med 50 eller flere medarbejdere er i henhold til loven om beskyttelse af whistleblowere forpligtet til at oprette interne indberetningsinstanser til dette formål.
Det bliver mere kompliceret, når der er tale om offentlig kritik. Den, der f.eks. taler dårligt om arbejdsgiveren på sociale medier eller spreder rygter om dennes solvens, risikerer konsekvenser i henhold til arbejdsretten, der kan gå så langt som til afskedigelse. Selvom en social medieplatform formelt kræver en registrering, betragtes en sådan udtalelse ikke længere som intern. Risikoen for hurtig spredning og tab af kontrol er her særligt stor.
Politiske udtalelser på arbejdspladsen
Grundloven beskytter også politiske ytringer på arbejdspladsen. Medarbejdere må give udtryk for deres overbevisninger gennem ord, klistermærker eller badges. En arbejdsgiver kan ikke erklære virksomheden for en politikfri zone. Der er dog undtagelser: Hvis en medarbejder har regelmæssig kontakt med kunder, kan en politisk udtalelse tilskrives arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren er ikke forpligtet til at acceptere at blive brugt som talerør.
Særlige regler for samarbejdsudvalg og virksomheder med en bestemt politisk tendens
I henhold til § 75, stk. 2, 3. punktum, i loven om virksomhedsrepræsentation er det forbudt for medarbejderrepræsentanter at udøve partipolitisk aktivitet. Generelle politiske udtalelser er ikke omfattet af dette forbud, mens konkrete henvisninger til et bestemt parti derimod er det. I såkaldte »tendensvirksomheder«, dvs. f.eks. fagforeninger, partier eller konfessionelle institutioner, gælder der skærpede krav for medarbejderne. Den, der arbejder der, skal også uden for arbejdstiden opføre sig på en måde, der ikke i væsentlig grad strider mod virksomhedens retning.
Hvad betyder det i praksis?
Om en udtalelse i et ansættelsesforhold er tilladt eller medfører konsekvenser, afhænger altid af den konkrete sag. Afgørende faktorer er blandt andet udtalelsens indhold, stedet, hvor den fremsættes, den pågældendes stilling i virksomheden og eventuelle konsekvenser for arbejdsfreden. Den, der har modtaget en advarsel eller står over for en opsigelse, bør søge juridisk rådgivning, inden vedkommende handler.
Kilde: Haufe: Jura
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.