Skat & Jura – Advo­kat­firm­aet Ina Ree­se – Flens­burg | Harrislee

Ytringsfrihed i arbejdsretten: Hvad arbejdstagere må sige, og hvad de ikke må sige

Ytringsfrihed i arbejdsretten: Hvad arbejdstagere må sige, og hvad de ikke må sige

En DHL-medar­bej­der kri­ti­se­re­de offent­ligt sin arbejds­gi­ver for trans­port af våben og nævn­te i den for­bin­del­se virksom­he­den Rhein­me­tall som kun­de. DHL afske­di­ge­de ham med øje­b­lik­ke­lig vir­k­ning med den begrun­del­se, at han hav­de afs­lø­ret for­ret­nings­hem­me­lig­he­der. Arbejds­ret­ten i Leip­zig var af en anden opfat­tel­se og erklæ­re­de ops­igel­sen for ugyl­dig. Kun­de­for­hol­det hav­de læn­ge været kendt, og medar­bej­de­ren hav­de ikke frem­sat usan­de påstan­de. Sagen viser, hvor tæt ytrings­fri­hed og ansæt­tel­ses­for­hold i praks­is hæn­ger sammen.

En grundrettighed med begrænsninger

Arti­kel 5, stk. 1, i For­f­at­nin­gen garan­te­rer enhver ret til frit at udtrykke sin mening. Den­ne ret gæl­der ikke kun over for sta­ten, men fin­der også anven­del­se i ansæt­tel­ses­for­hol­det. Den føde­ra­le arbejds­ret har udtrykke­ligt bekræf­tet det­te i en dom af 24. novem­ber 2005 (sag nr. 2 AZR 584/04). Samt­idig er ytrings­fri­he­den ikke en fri­bil­let til enhver form for ytring.

Grund­læg­gen­de er usan­de påstan­de om fak­tis­ke for­hold samt fornær­mel­ser, ned­vær­di­gen­de kri­tik og såkald­te for­mel­le fornær­mel­ser ude­luk­ket fra bes­kyt­tel­se­som­rå­det. Den, der ned­vær­di­ger eller bag­vas­ker en anden, kan ikke påberå­be sig arti­kel 5 i Grund­l­oven, uan­set om det sker internt over for en over­ord­net eller eks­ternt på socia­le medier.

Intern kritik og offentlige udtalelser

Medar­bej­de­re har ret til at påpe­ge ure­gel­mæs­sig­he­der på arbejds­p­lad­sen på en sag­lig måde. Under vis­se omstæn­dig­he­der er det end­da til­ladt at afs­lø­re inter­ne for­hold i virksom­he­den, hvis det­te fører til afs­løring af væsent­li­ge for­hold, der vedrø­rer offent­lig­he­den. Det­te kal­des whist­le­b­lo­wing. Virksom­he­der med 50 eller fle­re medar­bej­de­re er i hen­hold til loven om bes­kyt­tel­se af whist­le­b­lo­we­re forp­lig­tet til at opret­te inter­ne indber­et­nings­in­stan­ser til det­te formål.

Det bli­ver mere kom­pli­ce­ret, når der er tale om offent­lig kri­tik. Den, der f.eks. taler dår­ligt om arbejds­gi­ve­ren på socia­le medier eller spre­der ryg­ter om den­nes sol­vens, risi­ke­rer kon­sek­ven­ser i hen­hold til arbejds­ret­ten, der kan gå så langt som til afske­di­gel­se. Sel­vom en social medieplat­form for­melt kræ­ver en regis­tre­ring, betrag­tes en sådan udta­lel­se ikke læn­ge­re som intern. Risi­koen for hur­tig spred­ning og tab af kon­trol er her sær­ligt stor.

Politiske udtalelser på arbejdspladsen

Grund­l­oven bes­kyt­ter også poli­tis­ke ytrin­ger på arbejds­p­lad­sen. Medar­bej­de­re må give udtryk for deres over­be­vis­nin­ger gen­nem ord, klis­ter­mær­ker eller bad­ges. En arbejds­gi­ver kan ikke erklæ­re virksom­he­den for en poli­tik­fri zone. Der er dog und­ta­gel­ser: Hvis en medar­bej­der har regel­mæs­sig kon­takt med kun­der, kan en poli­tisk udta­lel­se tils­kri­ves arbejds­gi­ve­ren. Arbejds­gi­ve­ren er ikke forp­lig­tet til at accep­te­re at bli­ve brugt som talerør.

Særlige regler for samarbejdsudvalg og virksomheder med en bestemt politisk tendens

I hen­hold til § 75, stk. 2, 3. punk­tum, i loven om virksom­heds­re­præ­sen­ta­ti­on er det for­budt for medar­bej­der­re­præ­sen­tan­ter at udø­ve par­ti­po­li­tisk akti­vi­tet. Gene­rel­le poli­tis­ke udta­lel­ser er ikke omfat­tet af det­te for­bud, mens kon­kre­te hen­vis­nin­ger til et bestemt par­ti der­imod er det. I såkald­te »ten­dens­virksom­he­der«, dvs. f.eks. fag­fo­ren­in­ger, par­tier eller kon­fes­sio­nel­le insti­tu­tio­ner, gæl­der der skær­pe­de krav for medar­bej­der­ne. Den, der arbej­der der, skal også uden for arbejdsti­den opfø­re sig på en måde, der ikke i væsent­lig grad stri­der mod virksom­he­dens retning.

Hvad betyder det i praksis?

Om en udta­lel­se i et ansæt­tel­ses­for­hold er til­ladt eller med­fø­rer kon­sek­ven­ser, afhæn­ger altid af den kon­kre­te sag. Afgø­ren­de fak­to­rer er blandt andet udta­lel­sens indhold, stedet, hvor den frem­sæt­tes, den pågæl­den­des stil­ling i virksom­he­den og even­tu­el­le kon­sek­ven­ser for arbejds­fre­den. Den, der har mod­ta­get en advar­sel eller står over for en ops­igel­se, bør søge juri­disk råd­giv­ning, inden ved­kom­men­de handler.

Det­te indlæg og bil­le­det til artik­len er udar­bej­det med hjælp fra kunst­ig intel­li­gens og redak­tio­nelt gennemgået.

Det her kunne også interessere dig