Den hessiske skatteret har udtrykt alvorlig tvivl om, hvorvidt den hessiske ejendomsskatteordning for visse grunde i områder uden for byplanlægningsområdet er forenelig med forfatningen. Anledningen var en tvist om ejendomsskatten for en udlejet grund, hvor der drives en golfbane.
Hvad går den hessiske arealfaktormodel ud på?
Efter reformen af ejendomsskatten har delstaterne mulighed for at indføre deres egne vurderingsmodeller. Hessen har i den forbindelse valgt den såkaldte arealfaktormodel. Denne model knytter skatten direkte til grundens areal og den vejledende grundværdi, men er ifølge skattemyndighederne i princippet uafhængig af værdien. Det skal ifølge modellen ikke være muligt at dokumentere, at den faktiske ejendomsværdi er lavere.
For grunde i yderområder, dvs. arealer, der ligger uden for bebyggede byområder, og som i henhold til bygge- og anlægsretten kun må udnyttes i begrænset omfang, indeholder den hessiske ejendomsskattelov en særregel: I stedet for den fulde standardgrundværdi anvendes kun 10 procent af den gennemsnitlige standardgrundværdi. Baggrunden herfor er, at sådanne arealer i mindre grad drager fordel af kommunal infrastruktur såsom veje, kloakering eller parkeringspladser end grunde i byområder.
Hvad har skatteretten afgjort?
Den hessiske skatteret anser det for alvorligt tvivlsomt, om de pågældende bestemmelser i § 7, stk. 2, i den hessiske ejendomsskattelov er forenelige med det generelle lighedsprincip i artikel 3, stk. 1, i Grundloven og ejendomsretten i artikel 14, stk. 1, i Grundloven. Retten indrømmede grundejeren i forbindelse med foreløbig retsbeskyttelse en delvis udsættelse af fuldbyrdelsen af ejendomsskattebeløbet pr. 1. januar 2022. Det betyder, at ejeren foreløbig ikke skal betale den omstridte del af ejendomsskatten, indtil sagen er afklaret i princippet.
Ifølge retten ligger problemet i, at ved meget store arealer i udkantsområder, såsom golfbaner, fritidsanlæg eller landbrugsbedrifter med vidtstrakte arealer, kan den lineære beregning baseret på grundens størrelse føre til en uforholdsmæssigt høj skattebyrde. Samtidig kan ejerne af disse arealer næppe øge udnyttelsesgraden, fordi bygningslovgivningen i udlandet sætter strenge grænser. En mere intensiv bebyggelse, der kunne retfærdiggøre en højere skattebyrde, er der simpelthen ikke lovligt mulig.
Der findes ingen undtagelsesbestemmelse
Finansretten ser det som særligt kritisk, at den hessiske model hverken indeholder en graduering for særligt store arealer eller en undtagelsesbestemmelse for atypiske grunde. Uden en sådan bestemmelse risikerer man i visse situationer en urimelig beskatning, som ikke kan retfærdiggøres ud fra forfatningen.
Retten påpegede imidlertid også, at der er tale om en begrænset gruppe af sager, som ikke forventes at have nogen væsentlig indvirkning på kommunernes skatteindtægter.
Hvad betyder det for de berørte?
Hvis man i Hessen ejer en stor grund i et udkantsområde, for eksempel med en campingplads, en golfbane eller et lignende anlæg, bør man få sine egne ejendomsskattebeslutninger nøje gennemgået. Skatteretten har udtrykkeligt godkendt klagen til Forbundsskatteretten på grund af sagens principielle betydning, hvorfor der kan forventes en afgørelse fra den højeste retsinstans.
De berørte ejere bør søge juridisk eller skattemæssig rådgivning for i det enkelte tilfælde at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at indgive en indsigelse eller en anmodning om udsættelse af fuldbyrdelsen.
Hessens finansret, kendelse af 21. maj 2026, sagsnummer 3 V 1420/24
Kilde: Haufe: Skat
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.
