Forbundsrådet godkendte den 10. juli 2026 en grundlæggende revideret forvaltningsforskrift for skattemæssige eksterne revisioner. Den hidtidige ordning for virksomhedsrevision (BpO 2000) erstattes dermed af den nye ordning for eksterne skatterevisioner (ApO). Det lyder umiddelbart som en rent formel omdøbning, men medfører dog en række indholdsmæssige ændringer, som virksomheder og selvstændige bør være opmærksomme på.
Hvorfor det nye navn?
Udtrykket „regler for virksomhedsrevision“ havde en afgørende skønhedsfejl: Det gav indtryk af, at bestemmelsen kun gjaldt for erhvervsvirksomheder. I virkeligheden omfatter reglerne imidlertid alle eksterne revisioner i henhold til skatteloven, altså også revisioner hos selvstændige, foreninger eller privatpersoner. Det nye navn „ordning om eksterne revisioner“ afspejler dette mere præcist.
Målet: Hurtigere prøver
Et centralt mål med reformen er at fremskynde skatterevisioner. Allerede med DAC7-gennemførelsesloven fra 2022 blev skatteloven ændret på dette punkt. ApO gennemfører nu disse bestemmelser på forvaltningsniveau. Konkret betyder det:
- Revisioner skal som udgangspunkt påbegyndes kort tid efter udløbet af den seneste reviderede skatteperiode.
- Den såkaldte forældelsesudsættelse, der kan udskyde udløbet af fastsættelsesfristen, ophører senest fem år efter bekendtgørelsen af revisionspåbuddet. Dette beskytter skatteyderne mod revisionsperioder, der varer evigt.
- Den tidligere særstatus for „tidsnær skatterevision“ som en selvstændig kategori bortfalder, da alle revisioner fremover skal gennemføres tidsnært.
Risikobaseret udvælgelse af revisionsopgaver
Skatte- og afgiftsmyndighederne skal fremover i højere grad udvælge virksomheder til revision ud fra risikokriterier. Det betyder, at ikke alle virksomheder vil blive revideret lige så ofte. Internationale erfaringer fra risikovurderingsprocedurer indgår i denne udvælgelse. Store virksomheder og koncerner vil som udgangspunkt fortsat blive revideret uden afbrydelser, dvs. umiddelbart efter den foregående revisionsperiode. Der er dog nu for første gang klare kriterier for, hvornår man undtagelsesvis kan undlade en sådan opfølgende revision.
Rammeaftaler: Bedre planlægningsmuligheder for virksomhederne
En nyhed er den udtrykkelige bestemmelse om såkaldte rammeaftaler mellem skattemyndighederne og den skattepligtige. Virksomheder kan sammen med revisionsmyndigheden fastlægge bindende retningslinjer for, hvordan samarbejdet konkret skal foregå under revisionen. Det er for eksempel muligt at:
- en fælles tidsplan for hele eksamenen,
- Frister for spørgsmål og svar mellem revisor og virksomhed,
- Aftaler om tilgængelighed og kommunikationskanaler.
Der kan derimod ikke aftales f.eks. et fuldstændigt afkald på bestemte revisionsområder eller en revision, der udelukkende finder sted uden for virksomhedens lokaler.
Delafgørelse og digitale dokumenter
ApO regulerer desuden håndteringen af delvise afgørelser. Dermed kan enkelte, allerede afsluttede eksamensdele fastslås endeligt allerede under den igangværende eksamen, uden at man behøver at afvente det samlede resultat. Desuden må dokumenter, der overføres digitalt, gemmes og behandles på sikre systemer.
Hvad betyder det i praksis?
For virksomheder og selvstændige skaber ApO større klarhed om forløbet og varigheden af skatterevisioner. Muligheden for at indgå rammeaftaler giver bedre planlægningsmuligheder i det daglige revisionsarbejde. Den, der står over for en ekstern skatterevision eller ønsker at forberede sig, bør kende de nye spilleregler. I konkrete tilfælde anbefales det at søge skatterådgivning, da detaljerne i ApO kan have betydelig indflydelse på strategi og adfærd under en revision.
Kilde: Haufe: Skat
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.