Den, der skal betale skat af en arvet grund, har mulighed for at angive en lavere værdi end den, som skattemyndighederne har fastsat. Forudsætningen er en ekspertvurdering, der dokumenterer denne lavere markedsværdi. Men hvad gælder der, hvis skattemyndighederne eller retten blot ser bort fra ekspertvurderingen, fordi grunden senere blev solgt til en højere pris? Forbundsfinansdomstolen har i sin afgørelse af 4. august 2026 (sagsnr. II B 87/25) fastsat klare grænser herfor.
Hvad var der sket?
En arving havde arvet to grunde med blandet anvendelse, hvis ejer var afgået ved døden i maj 2020. Han lod grundene vurdere af en offentligt udpeget og edsvoren sagkyndig. Denne fastsatte værdierne for de to ejendomme til henholdsvis 210.000 euro og 305.000 euro. Skattekontoret fastsatte derimod betydeligt højere skattemæssige værdier på omkring 291.000 euro og 405.000 euro og tog ikke hensyn til ekspertvurderingerne.
Det afgørende punkt: Arvingerne solgte grundene i februar 2021 for i alt 900.000 euro, altså til en pris, der lå betydeligt over de vurderede værdier. Både skattemyndighederne og skatteretten i Düsseldorf (dom af 27. november 2025) anså dette for en grund til fuldstændigt at afvise vurderingerne. For retten var sagen dermed afgjort.
BFH er uenig i denne fremgangsmåde
Forbundsfinansdomstolen godkendte anken og kritiserede finansdomstolens fremgangsmåde for at være en procedurefejl. En domstol må ikke generelt afvise en korrekt udarbejdet sagkyndig rapport, blot fordi en senere købspris viste sig at være højere. I stedet skal domstolen gennemgå rapportens indhold og konkret begrunde, hvorfor enkelte af sagkyndigens værdiansættelsesmetoder ikke er overbevisende.
I den foreliggende sag havde sagkyndigen medregnet omkostninger til mangler og renovering på henholdsvis 20.500 euro og 80.500 euro. Skatteretten gik slet ikke ind på disse konkrete poster. Det kritiserede Forbundsfinansdomstolen udtrykkeligt.
Hvad er de juridiske regler?
I henhold til vurderingsloven kan en arving påvise, at en ejendoms markedsværdi er lavere, hvis den værdi, der er fastsat efter de lovbestemte vurderingsmetoder, er for høj. Dette kan arving i princippet bevise ved hjælp af en ekspertvurdering. Ekspertudtalelsen skal følges, hvis den er plausibel og overholder de relevante vurderingsbestemmelser.
Det er vigtigt at bemærke: En senere købspris kan ifølge lovens klare ordlyd ganske vist tjene som bevis for en lavere markedsværdi, men kun i én retning. En højere købspris kan ikke bruges til at justere ejendomsværdien opad med henblik på arveafgiften. Den lovmæssige bestemmelse beskytter den skattepligtige, ikke skattemyndighederne.
Hvad betyder det for arvingerne?
Dommen styrker arvingernes rettigheder, når de ønsker at påvise en lavere værdi for arvede ejendomme. Domstole og skattemyndigheder skal nøje vurdere ekspertvurderinger og må ikke afvise dem blot ved at henvise til et højere senere salgsprovenu.
- En korrekt udarbejdet sagkyndig udtalelse har stor vægt i fastslåelsesproceduren.
- Enkelte mangler i ekspertudtalelsen berettiger kun til korrektion af disse punkter, ikke til fuldstændig afvisning.
- En højere købspris kan ikke øge den værdi, som skattemyndighederne har fastsat, yderligere.
Hvis man ønsker at angive en arvet fast ejendom til en lavere værdi i arveafgiftsangivelsen, bør man i god tid bestille en kvalificeret vurdering. I tilfælde af tvist kan det betale sig at søge juridisk eller skattemæssig rådgivning for konsekvent at håndhæve sine rettigheder.
Kilde: Haufe: Skat
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.