Virksomhedsgenerationsskifte i Flensburg

Virksom­heds­ge­ne­ra­ti­ons­skif­te i Flens­burg: Kor­rekt plan­læg­ning af arver­et og skat

I man­ge fami­lie­virksom­he­der mel­lem Flens­burg og Husum står der et gene­ra­ti­ons­skif­te for døren i de kom­men­de år. Spørgs­må­let om, hvem der skal over­ta­ge virksom­he­den, er ofte hur­tigt bes­va­ret. Det er imid­lert­id svæ­re­re at gen­nem­fø­re: krav på tvangsarv, uenig­hed blandt arvin­g­er­ne eller en ufo­rud­set skat­te­byr­de kan også udgø­re en bety­de­lig belast­ning for en øko­no­misk sund virksomhed.

Virksom­heds­ge­ne­ra­ti­ons­skif­te berø­rer tre ret­som­rå­der på én gang: arver­et, selskabs­ret og skat­ter­et. En ord­ning, der er vel­fun­ger­en­de inden for et af dis­se områ­der, kan vise sig at bli­ve dyr i et andet. Vi viser, hvor det­te typi­sk sker, og hvad der kan ord­nes i god tid.

Uden en bestemmelse gælder loven

Hvis en virksom­hed­se­jer ikke efter­la­der et tes­ta­men­te, gæl­der den lov­be­stem­te arve­føl­ge. Ægte­fæl­len og bør­nene arver da i fæl­less­kab som arve­fæl­less­kab. Enkelt­mands­virksom­he­den eller andele­ne i GmbH til­hø­rer deref­ter alle medar­vin­g­er­ne i fællesskab.

Det­te har mærk­ba­re kon­sek­ven­ser for drif­ten. Arve­fæl­less­ka­bet for­val­ter boet i fæl­less­kab (§ 2038 BGB). Til den løben­de for­valt­ning er et fler­tals­bes­lut­ning til­stræk­ke­ligt, mens vid­træk­ken­de for­an­stalt­nin­ger kræ­ver sam­tykke fra alle medar­vin­g­er. Arvin­g­er­ne kan kun i fæl­less­kab udø­ve ret­tig­he­der­ne knyt­tet til en andel i et GmbH over for sels­ka­bet (§ 18 GmbHG). Bes­lut­nin­ger om inves­te­rin­ger, lån eller per­so­na­le afhæn­ger såle­des af, at arvin­g­er­ne er eni­ge. Deru­do­ver kan hver medar­ving i prin­cip­pet til enhver tid kræ­ve bode­ling (§ 2042 BGB). Hvis en arving øns­ker at bli­ve udbe­talt, og der ikke er pen­ge til rådig­hed, er salg i værs­te fald den enes­te udvej.

Et typi­sk eks­em­pel: Dat­te­ren har arbej­det i virksom­he­den i åre­vis, søn­nen bor i Mün­chen og har ingen inter­es­se i virksom­he­den, og enken har brug for indtæg­ter til sit under­hold. Tre fors­tåe­li­ge inter­es­ser, som det næp­pe er muligt at fore­ne uden en forud­gåen­de aftale.

Testamentet og selskabsvedtægterne skal stemme overens

I per­son­lige sels­ka­ber er det ikke ale­ne tes­ta­mentet, der afgør, hvem der skal over­ta­ge sels­ka­bet. Det er først og frem­mest selskab­saf­ta­len, der er afgø­ren­de. Et tes­ta­men­te kan ikke gen­nemt­vin­ge noget, der ikke er fast­sat i selskabsaftalen.

Siden loven om moder­nis­e­ring af lov­giv­nin­gen om per­son­lige sels­ka­ber (MoPeG) tråd­te i kraft den 1. janu­ar 2024, gæl­der føl­gen­de: Hvis en selskabs­de­la­ger i en GbR eller OHG dør, udtræ­der ved­kom­men­de af sels­ka­bet, og de øvri­ge selskabs­de­la­ge­re fort­sæt­ter (§ 723 BGB, § 130 HGB). Arvin­g­er­ne har blot ret til en afreg­ning. For en kom­man­di­tist er det omvendt: KG-sels­ka­bet fort­sæt­ter med hans arvin­g­er (§ 177 HGB). Beg­ge reg­ler gæl­der kun, såfremt selskab­saf­ta­len ikke bestem­mer andet.

Oversigt over de mest almindelige klausuler

• Fort­sæt­tel­ses­klau­sul: Sels­ka­bet fort­sæt­ter uden arvin­g­er­ne, som mod­ta­ger en godtgørelse.
• Enkel arve­føl­ge­klau­sul: Alle arvin­g­er ind­ta­ger en posi­ti­on som selskabsmedlem.
• Klau­sul om kva­li­fi­ce­ret efter­føl­ger: Kun vis­se arvin­g­er bli­ver selskabs­de­l­ta­ge­re, f.eks. det barn, der aller­e­de arbej­der i virksomheden.
• Adgangs­klau­sul: En bestemt per­son får ret til at bli­ve med­lem af foren­in­gen, men er ikke forp­lig­tet til det.

Hvor der opstår problemer i praksis

Ofte er tes­ta­mentet og selskabs­ved­tæg­ter­ne ble­vet udar­bej­det på for­skel­li­ge tids­punk­ter og af for­skel­li­ge råd­gi­ve­re. Tes­ta­mentet udpe­ger søn­nen som efter­føl­ger, men selskabs­ved­tæg­ten inde­hol­der en fort­sæt­tel­ses­klau­sul. I så fald over­går selskab­san­delen ikke til søn­nen, men arvin­g­er­ne har i stedet krav på en udlig­nings­be­ta­ling, der ofte bereg­nes efter en kon­trakt­mæs­sigt fast­sat udligningsformel.

I et GmbH kan ande­le gans­ke vist arves frit (§ 15, stk. 1, i GmbHG). Ved­tæg­ter­ne kan dog fast­sæt­te, at ande­le skal ind­d­ra­ges fra arvin­g­er eller over­dra­ges til bestem­te per­soner. Der­for skal tes­ta­men­te og selskabs­ved­tæg­ter behand­les side om side, og det ikke kun én gang, men hver gang der sker ændrin­ger i kred­sen af selskabs­de­l­ta­ge­re eller i familien.

Overdragelse i levende live: den forudgående arvefølge

Man­ge iværksæt­te­re over­dra­ger ikke først deres virksom­hed ved arve­fal­det, men aller­e­de mens de sta­dig lever. Det har kon­kre­te for­de­le. Efter­føl­ge­ren kan bli­ve ind­ar­bej­det, den over­dra­gen­de led­sa­ger over­gan­gen, og de skat­te­frie beløb kan udnyt­tes fle­re gan­ge. Et barn kan hvert tien­de år mod­ta­ge 400.000 euro skat­te­frit fra hver foræl­der (§§ 14, 16 ErbStG).

Brugsret og underholdsydelser

Den, der over­dra­ger sin virksom­hed, øns­ker ofte fort­sat at være sik­ret. Der fin­des to almin­de­li­ge måder at gøre det­te på. Ved Brugs­ret med for­be­hold behol­der over­dra­ge­ren indtæg­ter­ne fra den over­drag­ne for­mue. Brugs­ret­ten ned­sæt­ter som udgangs­punkt gaveaf­gift­svær­dien af gaven, men kun i begræn­set omfang, når der er tale om skat­te­fri­ta­get driftsformue.

Når det gæl­der drifts­for­muen, er brugs­ret­ten skat­te­mæs­sigt pro­ble­ma­tisk. For enkelt­mands­virksom­he­der ude­luk­ker For­bunds­fin­ans­dom­s­to­len en over­dra­gel­se til bog­ført vær­di, hvis over­dra­ge­ren for­be­hol­der sig brugs­ret­ten og fort­sæt­ter drif­ten (BFH, dom af 29.01.2025, X R 35/19). Skat­te­for­valt­nin­gen føl­ger den­ne afgø­rel­se. Ved ande­le i per­son­lige sels­ka­ber er den­ne kon­struk­ti­on fort­sat mulig, forud­sat at over­ta­ge­ren skat­te­mæs­sigt bli­ver mede­jer trods brugs­ret­ten. Det­te er også afgø­ren­de for, om der kan opnås fri­ta­gel­se for gaveafgift.

Ved For­sy­nings­y­del­ser beta­ler over­ta­ge­ren regel­mæs­si­ge beløb til over­dra­ge­ren i hele den­nes levet­id. Over­ta­ge­ren kan træk­ke dis­se beta­lin­ger fra som sær­li­ge udgif­ter (§ 10, stk. 1a, nr. 2, i EStG), mens over­dra­ge­ren til gen­gæld bes­kat­ter dem som øvri­ge indtæg­ter. Kun vis­se over­dra­gel­ser er omfat­tet af den­ne ord­ning: en virksom­hed eller en del af en virksom­hed, en andel i et inter­essents­kab eller en andel i et GmbH på mindst 50 pro­cent, hvis over­dra­ge­ren var admi­nis­tre­ren­de direk­tør, og over­ta­ge­ren over­ta­ger den­ne funktion.

Aftale om tilbagebetalingskrav

En over­dra­gel­se­saf­ta­le bør fast­læg­ge, hvor­når over­dra­ge­ren kan kræ­ve virksom­he­den til­ba­ge: for eks­em­pel hvis over­ta­ge­ren dør før ham, går kon­kurs eller sæl­ger virksom­he­den uden hans sam­tykke. Hvis en gave til­b­a­ge­fø­res på grund­lag af en sådan kon­trakt­mæs­sig til­b­a­ge­for­drings­ret, bort­fal­der gaveaf­gif­ten med til­b­a­ge­vir­ken­de kraft (§ 29, stk. 1, nr. 1, ErbStG). Begrun­dels­er­ne for til­b­a­ge­for­drin­gen bør angi­ves kon­kret. En ube­græn­set til­b­a­ge­kal­del­ses­ret, som over­dra­ge­ren kan udø­ve når som helst, kan med­fø­re, at mod­ta­ge­ren skat­te­mæs­sigt ikke betrag­tes som medejer.

I hen­hold til indkomst­skat­tel­oven er det muligt at over­dra­ge en virksom­hed eller en andel i et part­ners­kab uden veder­lag til bog­ført vær­di (§ 6, stk. 3, i indkomst­skat­tel­oven). Skjul­te reser­ver rea­li­se­res i så fald ikke. Det­te gæl­der dog kun, hvis struk­tu­ren er kor­rekt. Læs mere herom i afs­nit­tet „Kon­trol­ler struk­tur og rets­form inden overdragelsen“.

Krav på arv som likviditetsrisiko

Børn, der ved tes­ta­men­te ude­luk­kes fra arve­føl­gen, går ikke tom­hæn­de­de der­fra. De har ret til den lov­be­stem­te andel, dvs. halv­de­len af deres lov­be­stem­te arve­an­del (§ 2303 BGB). Den lov­be­stem­te andel er et rent pen­ge­krav og for­fal­der ved arve­fal­det. Arvin­g­er­ne kan kun kræ­ve udsæt­tel­se under meget snæ­v­re beting­el­ser (§ 2331a BGB).

Et reg­neeks­em­pel: En enke­mand, der er virksom­hed­se­jer, efter­la­der sig to børn. Hans bo består af virksom­he­den, der har en vær­di på to mil­lio­ner euro. Dat­te­ren bli­ver ene­ar­ving. Søn­nen ville iføl­ge loven have arvet halv­de­len, så hans tvangsarv udgør en fjerd­edel af boet: 500.000 euro i kon­tan­ter. Det­te beløb skal dat­te­ren skaf­fe, ofte fra en virksom­hed, hvis for­mue består af mas­ki­ner, bygn­in­ger og til­go­de­ha­ven­der. Deru­do­ver ops­tår der ofte uenig­hed om virksom­he­dens vær­di, som den lov­be­stem­te andel bereg­nes ud fra.

Selv gaver, der gives i leven­de live, yder ikke fulds­tæn­dig bes­kyt­tel­se. Gaver, der er givet i løbet af de sids­te ti år før arve­fal­det, indgår i beregn­in­gen af kra­vet på supp­le­ren­de arve­an­del, idet den vær­di, der med­reg­nes, redu­ce­res med en tiend­edel hvert år (§ 2325 BGB). Hvis gave­gi­ve­ren for­be­hol­der sig en omfat­ten­de brugs­ret, begyn­der den­ne frist iføl­ge Bun­des­ge­richts­hofs rets­praks­is som regel slet ikke at løbe.

Hvad der kan ordnes på forhånd

• Afkald på arve­land mod erstat­ning: Det fras­kri­ven­de barn giver ved nota­rielt bekræf­tet erklæring afkald på sin arve­land­del (§ 2346, stk. 2, BGB) og mod­ta­ger til gen­gæld en kom­pen­sa­ti­on. Afkal­det kan begræn­ses til virksomheden.
• Udlig­ning via and­re akti­ver: Fast ejen­dom, vær­di­pa­pi­rer eller en livs­for­sik­ring kan dæk­ke udlignin­gen, så virksom­he­den ikke belastes.

Skat­te­mæs­sigt afhæn­ger det af, hvem der udbe­ta­ler godt­gø­rel­sen. Hvis virksom­hed­se­je­ren selv beta­ler, betrag­tes den som en gave til det barn, der giver afkald på arven (§ 7, stk. 1, nr. 5, ErbStG), og den mod­reg­nes i bar­nets skat­te­frie beløb på 400.000 euro. Den­ne gave med­reg­nes i tiårs­be­regn­in­gen. Beta­ler søs­te­ren der­imod som efter­føl­ger, behand­ler For­bunds­fin­ans­dom­s­to­len det som en gave mel­lem søs­ken­de: Her gæl­der skat­te­klas­se II med et frad­rag på kun 20.000 euro (BFH, dom af 10.05.2017, II R 25/15). Spørgs­må­let om, hvem der beta­ler, bør der­for afkla­res, inden afta­len underskrives.

Arveafgift på virksomhedsformue

Drifts­for­mue er under vis­se forud­sæt­nin­ger i vid udstræ­k­ning fri­ta­get for arve- og gaveaf­gift (§§ 13a, 13b ErbStG). Det­te gæl­der enkelt­mands­virksom­he­der, ande­le i erhvervs­dri­ven­de inter­essents­ka­ber og ande­le i sels­ka­ber. For et GmbH gæl­der det­te kun, hvis den over­dra­gen­de part ejer mere end 25 pro­cent af sels­ka­bet eller har indgået en pool-afta­le med and­re selskabs­de­l­ta­ge­re. Lov­gi­ve­ren skel­ner mel­lem to modeller:

• Und­ta­gel­se fra reg­len: 85 pro­cent af den over­drag­ne for­mue for­bli­ver skat­te­fri. Virksom­he­den skal opr­ethol­des i fem år, og lønud­gif­ter­ne skal i den­ne peri­ode sam­let set udgø­re mindst 400 pro­cent af de oprin­de­li­ge lønudgifter.
• Fri­ta­gel­se for opti­ons­af­gift: 100 pro­cent for­bli­ver skat­te­frie. Bes­id­del­se­s­pe­ri­oden er syv år, og mini­mums­løn­belø­bet er 700 pro­cent. Deru­do­ver er det en forud­sæt­ning, at admi­nis­tra­ti­ons­for­muen udgør højst 20 procent.

For mind­re virksom­he­der gæl­der der dif­fe­ren­tie­re­de krav: Ved op til fem ansat­te er der ingen løn­sums­kon­trol. Ved seks til ti ansat­te er 250 pro­cent til­stræk­ke­ligt (fri­ta­gel­ses­mu­lig­hed: 500 pro­cent), ved elle­ve til 15 ansat­te 300 pro­cent (fri­ta­gel­ses­mu­lig­hed: 565 procent).

Admi­nis­tra­ti­ve akti­ver såsom udle­je­de ejen­dom­me, vær­di­pa­pi­rer eller overs­ky­den­de lik­vi­de mid­ler er som udgangs­punkt ikke omfat­tet af skat­te­fri­ta­gel­sen. Hvis hans andel udgør 90 pro­cent eller mere, bort­fal­der skat­te­fri­ta­gel­sen fulds­tæn­digt. Ved meget store erhver­vel­ser af skat­te­be­guns­ti­get for­mue på over 26 mil­lio­ner euro gæl­der der yder­li­ge­re reg­ler: Fri­ta­gel­ses­f­rad­ra­get redu­ce­res grad­vist, eller erhver­ve­ren ansø­ger om en fri­ta­gel­se og skal i den for­bin­del­se doku­men­te­re, at han ikke kan beta­le skat­ten med halv­de­len af sin øvri­ge dis­po­nible formue.

Selskabsvedtægterne som skattefaktor

Fami­lie­virksom­he­der, der har rets­for­men som et per­son- eller kapi­tal­sels­kab, kan inden sel­ve skat­te­fri­ta­gel­sen mod­ta­ge et frad­rag på op til 30 pro­cent (§ 13a, stk. 9, ErbStG). Forud­sæt­nin­gen er, at selskabs­ved­tæg­ter­ne inde­hol­der bestem­mel­ser om tre ting: Udtag og udlod­nin­ger er begræn­set til højst 37,5 pro­cent af det skat­tef­rad­rag­ne over­s­kud, ande­le må kun over­dra­ges til mede­je­re, slægt­nin­ge eller en fami­lie­fond, og afregn­in­gen ved udtræ­den lig­ger under mark­eds­vær­dien. Dis­se bestem­mel­ser skal aller­e­de være gæl­den­de to år før arve­fal­det eller gaveo­ver­dra­gel­sen og skal over­hol­des i 20 år deref­ter. Her viser det sig sær­ligt tyde­ligt, hvor tæt selskabs­ret­ten og arve­af­gif­ten hæn­ger sammen.

Hvad der efterfølgende ophæver fritagelsen

Skat­te­fri­ta­gel­sen er knyt­tet til beting­el­ser, der skal over­hol­des efter over­dra­gel­sen. Den bort­fal­der helt eller del­vist, hvis der inden for besiddelsesperioden:

• virksom­he­den sæl­ges eller nedlægges,
• væsent­li­ge drifts­grund­lag afhændes,
• hvis mini­mums­løn­belø­bet ikke nås, f.eks. som føl­ge af per­so­na­len­eds­kærin­ger efter overtagelsen,
• hvor udbe­ta­lin­ger­ne overs­ti­ger inds­kud og over­s­kud med mere end 150.000 euro.

Aktuelt: Forbundsforfatningsdomstolen behandler arveafgiften

I mid­ten af okto­ber 2026 behand­ler For­bunds­for­f­at­nings­dom­s­to­len to sager om arve­af­gif­ten. Den førs­te sag dre­jer sig om vær­di­an­sæt­tel­sen af fast ejen­dom, de per­son­lige frad­rag og skat­tes­ats­er­ne (sagsnr. 1 BvF 1/23), mens den anden sag dre­jer sig om beguns­t­igel­sen af erhvervs­for­mue i for­hold til pri­vat for­mue (sagsnr. 1 BvR 804/22). En dom for­ven­tes først nog­le uger eller måne­der efter den mundt­li­ge forhandling.

I tid­li­ge­re afgø­rel­ser har ret­ten fast­sat en frist for lov­gi­ve­ren til at ved­ta­ge nye reg­ler, og den hid­tidi­ge lov­giv­ning gjaldt indtil da. I fag­kred­se for­ven­tes der sna­re­re stren­ge­re reg­ler for drifts­for­mue. Vores vur­de­ring: En over­dra­gel­se, der alli­ge­vel var plan­lagt, behø­ver man hver­ken at frems­kyn­de over­i­let eller sæt­te på hold. Det er dog for­nuf­tigt at udfor­me over­dra­gel­se­saf­ta­ler, så de kan til­pas­ses ænd­re­de ramm­ebe­ting­el­ser, f.eks. via klau­su­ler om til­b­a­ge­be­ta­ling eller tilpasning.

Kontroller struktur og retsform inden overdragelsen

Ud over arve­af­gif­ten er der i for­bin­del­se med gene­ra­ti­ons­skif­tet risi­ci vedrø­ren­de indkomst­skat, som ofte først bli­ver syn­li­ge efter arve­fal­det. To sce­na­ri­er er sær­ligt udbred­te i mel­lem­s­to­re virksomheder.

Særlige driftsaktiver

Erhverv­se­jen­dom­men til­hø­rer selskabs­med­lem­met per­son­ligt og er udle­jet til hans kom­man­dits­els­kab. Skat­te­ju­ri­disk betrag­tes den der­for som sær­lig drifts­for­mue. Hvis selskab­saf­ta­len inde­hol­der en kva­li­fi­ce­ret arve­klau­sul, over­går selskab­san­delen kun til arvin­g­en, mens ejen­dom­men over­går til alle arvin­g­er­ne. Den del af grun­den, der til­fal­der de øvri­ge arvin­g­er, betrag­tes som udta­get. De skjul­te reser­ver i den­ne del bli­ver indkomst­skat­tep­lig­ti­ge, uden at der sker nogen pen­ge­strøm i den forbindelse.

Opdeling af virksomheden

Det sam­me gæl­der ved opde­ling af virksom­he­den: Hal­len ejes pri­vat af iværksæt­te­ren og er udle­jet til hans GmbH, der dri­ver virksom­he­den. Hvis et barn ved gene­ra­ti­ons­skif­tet arver GmbH’en og et andet barn arver hal­len – uan­set om det sker ved gave eller tes­ta­men­te – ophø­rer den skat­te­mæs­si­ge sam­men­kob­ling. Det­te behand­les som en ophør af virksom­he­den, og de skjul­te reser­ver i ejen­dom­men og i GmbH-andele­ne beskattes.

Gå i gang med omstruktureringen i god tid

Beg­ge pro­blemer kan løses, hvis man opdager dem i tide. I til­fæl­de af en KG kan grun­den ofte over­fø­res til sels­ka­bets for­mue til bog­ført vær­di. Ved en virksom­heds­op­de­ling indbrin­ges ejen­dom­men ofte i et erhvervs­mæs­sigt ori­en­ter­et GmbH & Co. KG, så den for­bli­ver en del af drifts­for­muen uden at være indvi­klet i sels­ka­bet. Deru­do­ver kan det være for­nuf­tigt at uds­kil­le admi­nis­tra­ti­ons­ak­ti­ver, så virksom­he­den over­hol­der fri­ta­gel­ses­græns­er­ne. Her skal man i hvert til­fæl­de også tage høj­de for bes­id­del­ses­fris­ter og ejen­dom­so­ver­før­sel­saf­gift. Sådan­ne til­tag skal gen­nem­fø­res inden over­dra­gel­sen, da omstruk­ture­rin­ger efter­føl­gen­de kan påvir­ke bes­id­del­ses­fris­ter­ne. Læs mere herom på vores side om Omd­an­nel­ses­ret.

Jura og skat under ét tag

Virksom­heds­ge­ne­ra­ti­ons­skif­te er ikke en enkelt afta­le, men en sam­let pak­ke beståen­de af tes­ta­men­te, selskabs­ved­tæg­ter, over­dra­gel­se­saf­ta­le og skat­te­mæs­sig plan­læg­ning. De enkel­te dele hæn­ger sam­men. Der­for udar­bej­der vi dem i fællesskab.

Ina Ree­se er advo­kat, spe­cia­li­se­ret i skat­ter­et og skat­teråd­gi­ver. Vi gen­nem­går Selskabs­ved­tæg­ter, bereg­ner de skat­te­mæs­si­ge kon­sek­ven­ser af for­skel­li­ge løs­nin­ger og til­pas­ser afta­ler­ne til hin­an­den. Hvor der er behov for nota­ri­el bekræf­tel­se, f.eks. ved afkald på arve­lod eller ved over­dra­gel­se af GmbH-ande­le, udar­bej­der vi indhol­det og sam­ar­bej­der med nota­ria­tet. Den løben­de skat­te­mæs­si­ge råd­giv­ning efter over­dra­gel­sen, herun­der over­våg­ning af løn­sum­men og til­b­a­ge­hol­del­se­s­pe­ri­o­der, vare­ta­ger vi som led i vores Skat­teråd­giv­ning.

Ofte stillede spørgsmål om generationsskifte i virksomheder

Hvornår bør man begynde at planlægge generationsskiftet?

Helst fle­re år før den plan­lag­te over­dra­gel­se. Man­ge ord­nin­ger har vir­k­ning over en læn­ge­re peri­ode: Frad­rags­belø­be­ne for­nyes hvert tien­de år, til­læg­get til den lov­be­stem­te arv udlø­ber grad­vist over ti år, og ved­tægts­be­stem­mels­er­ne om rabat­ten for fami­lie­virksom­he­der skal have været gæl­den­de i to år forud.

Er et testamente tilstrækkeligt til virksomhedsgenerationsskiftet?

For enkelt­mands­virksom­he­der kan det være et væsent­ligt ele­ment. I per­son­lige sels­ka­ber er det der­imod først og frem­mest selskab­saf­ta­len, der afgør, hvem der bli­ver selskabs­de­leg­e­ret. I et GmbH kan ved­tæg­ter­ne inde­hol­de reg­ler om ind­d­ra­gel­se eller over­dra­gel­se. Uden at tage høj­de for dis­se afta­ler risi­ke­rer et tes­ta­men­te let at bli­ve uden virkning.

Skal der betales skat ved en overdragelse i levende live?

Over­dra­gel­sen er omfat­tet af gaveaf­gif­ten. Her gæl­der de sam­me per­son­lige frad­rags­beløb og fri­ta­gel­ses­reg­ler som ved arve­af­gif­ten. Ved over­dra­gel­se af virksom­heds­for­mue, der er omfat­tet af lem­pel­ser, og ved kor­rekt udform­ning kan afgif­ten der­for helt eller stort set und­gås. Med hen­syn til indkomst­skat er en over­dra­gel­se til bog­før­te vær­dier mulig, hvis struk­tu­ren er kor­rekt. En for­be­holdt brugs­ret til enkelt­mands­virksom­he­den ude­luk­ker dog dette.

Bør man nu hurtigt sende det på grund af sagen i Karlsruhe?

Vi frarå­der en for­has­tet frems­kyn­del­se. En over­før­sel, der i for­ve­jen var plan­lagt, kan dog gen­nem­fø­res på en for­nuf­tig måde, så læn­ge den gæl­den­de lov­giv­ning fin­der anven­del­se. Klau­su­ler om til­b­a­ge­be­ta­ling og til­pas­ning giver i den for­bin­del­se yder­li­ge­re sikkerhed.

Sammenfattet

• Uden en ord­ning arver et arve­fæl­less­kab, hvil­ket ofte lam­mer driften.
• Tes­ta­mentet og selskabs­ved­tæg­ter­ne skal stem­me over­ens; ellers er det selskabs­ved­tæg­ter­ne, der gælder.
• Over­dra­gel­se i leven­de live giver mulig­hed for indkøring og frad­rag, der kan udnyt­tes fle­re gange.
• Arvin­g­er, der fras­kri­ver sig arven, kan på for­hånd regu­le­re deres krav på tvangsarv gen­nem afkald og udligning.
• Fri­ta­gel­sen af drifts­for­muen afhæn­ger af bes­id­del­se­s­pe­ri­o­der, lønud­gif­ter og andelen af administrationsformuen.
• Sær­li­ge drifts­ak­ti­ver og opde­ling af virksom­he­den kan med­fø­re høje indkomst­skat­ter, hvis man ikke plan­læg­ger det korrekt.

Plan­læg­ger De at over­dra­ge Deres virksom­hed? I en ind­le­den­de samt­a­le på ca. 15 minut­ter afkla­rer vi, hvor du står, og hvil­ke spørgs­mål der bør afkla­res først. Kon­takt os nu

Kilder

• § 13a i arvel­oven (ErbStG): Skat­te­fri­ta­gel­se for driftsformue
• § 13b i arve­af­gift­sloven: For­mue, der er omfat­tet af skattefritagelsen
• § 14 i arvel­oven: Med­reg­ning af tid­li­ge­re erhvervelser
• § 16 i arvel­oven: Fradrag
• § 29 i arvel­oven: Skat­ten bortfalder
• § 7 i arvel­oven: Gaver mel­lem levende
• § 6 i lov om indkomst­skat (EStG): Værdiansættelse
• § 10 i loven om indkomst­skat (EStG): Sær­li­ge udgifter
• § 2038 i BGB: Fæl­les admi­nis­tra­ti­on af boet
• § 723 BGB: Årsa­ger til en selskabs­de­l­ta­gers udtræden
• § 130 i den tyske han­dels­lov (HGB): En selskabs­de­leg­ers udtræden
• § 177 i den tyske han­dels­lov (HGB): En kom­man­di­tists død
• § 2303 i BGB: Per­soner med ret til tvangsarv
• § 2325 BGB: Ret til supp­le­ren­de arv
• § 2331a BGB: Udsæt­tel­se af arveandelen
• § 2346 i BGB: Afkald på arv og på tvangsarv
• BFH, dom af 29.01.2025, X R 35/19 (brug med for­be­hold og over­før­sel af bog­ført vær­di); brev fra BMF af 28.10.2025
• BFH, dom af 10. maj 2017, II R 25/15 (erstat­ning for afkald på arve­lod blandt søskende)
• For­bunds­for­f­at­nings­dom­s­to­len, sag nr. 1 BvF 1/23 og 1 BvR 804/22 (mundt­lig for­hand­ling den 12. og 13. okto­ber 2026)