En endelig skattebeslutning betragtes egentlig som afsluttet. Skattevæsenet kan kun rette den efterfølgende under meget snævre betingelser. Skatteretten i Köln har nu fastslået, at det at have overset en revisionsrapport ved fastsættelsen af skatten kan udgøre et sådant grundlag for en rettelse.
Hvad handlede sagen om?
Et formueforvaltende GmbH & Co. KG havde indsendt sine selvangivelser til skattemyndighederne. Sideløbende hermed var der blevet gennemført en skatterevision hos selskabet. Den færdige revisionsrapport blev videresendt til den ansvarlige vurderingsafdeling hos skattemyndighederne, så resultaterne kunne indgå i skattebeslutningen.
Skattekontoret fastsatte imidlertid i første omgang selskabets skat udelukkende på grundlag af de indsendte selvangivelser, uden at tage højde for den allerede foreliggende revisionsrapport. De således udstedte afgørelser blev endelige, da der ikke blev indgivet indsigelse mod dem.
Først derefter opdagede skattemyndighederne fejlen og meddelte sagsøgeren, at det var nødvendigt at ændre afgørelserne. Som retsgrundlag henviste skattemyndigheden til § 129 i skatteloven (AO). Denne bestemmelse tillader rettelse af skrivefejl, regnefejl og lignende åbenbare unøjagtigheder, der er opstået under sagsbehandlingen.
Hvad er en åbenbar fejl?
Begrebet »åbenbar fejl« i henhold til § 129 AO omfatter såkaldte mekaniske fejl i forbindelse med sagsbehandlingen. Det kan være tastefejl, forvekslede tal eller blot det, at man har overset eksisterende dokumenter. Det afgørende er, at fejlen ikke skyldes en bevidst juridisk afgørelse eller en indholdsmæssig vurdering af faktum. Den, der tager fejl ved den skattemæssige vurdering af en sag, kan ikke påberåbe sig § 129 AO. Den, der blot overser noget, kan derimod godt gøre det.
Retten bekræfter ændringen
Sagsøgeren gjorde indsigelse mod korrektion og fremførte, at betingelserne i § 129 AO ikke var opfyldt. Skatteretten i Köln fulgte imidlertid ikke denne opfattelse. Det fremgik ikke af sagens akter, at sagsbehandleren bevidst havde set bort fra revisionsrapporten. Alt tydede på, at han blot havde overset dokumenterne. Der var tale om en mekanisk fejl, ikke en retlig fejlvurdering. Ændringen af de endelige afgørelser var derfor tilladt. Dommen blev afsagt den 24. februar 2026 under sagsnummer 11 K 379/22.
Hvad betyder det for skatteyderne?
Afgørelsen viser, at en skattebeslutnings endelig karakter ikke giver absolut sikkerhed. Hvis skattemyndighederne begår en mekanisk fejl under sagsbehandlingen, kan beslutningen stadig ændres år senere. For virksomheder, der har været genstand for en skatterevision, betyder det: Selv om den oprindelige afgørelse blev truffet uden hensyntagen til revisionsresultatet og allerede er blevet endelig, kan skattemyndighederne efterfølgende gennemføre resultaterne.
Kommentaren fra Haufe-eksperten peger på en vis asymmetri: Det er ikke altid tilfældet, at skatteretten og skattemyndighederne udviser samme generøsitet i forbindelse med korrektioner, når der er tale om fejl begået af skatteyderne. Den, der befinder sig i en tilsvarende situation, bør lade de nøjagtige omstændigheder undersøge af en advokat eller en skatterådgiver.
Kilde: Haufe: Skat
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.