Selvstændige, der har ansøgt om overgangsstøtte under coronakrisen, kommer i stigende grad under pres i forbindelse med de igangværende afregninger. Årsagen er et støttekrav, der ofte ikke var i fokus ved ansøgningen: den såkaldte grænse for hovedindtægt. Hvis man overskrider denne grænse, risikerer man at skulle tilbagebetale de modtagne midler fuldt ud med renter.
Hvad er grænsen for hovedindtægter?
Selvstændige uden ansatte og frilansere måtte kun ansøge om overgangsstøtte, hvis de udøvede deres selvstændige virksomhed som hovedbeskæftigelse. Bevillingsmyndighederne definerer dette konkret: Mindst 51 procent af den samlede indkomst skal stamme fra erhvervsmæssig eller selvstændig virksomhed, dvs. fra de indkomsttyper, der er angivet i § 15 eller § 18 i indkomstskatteloven.
Det er indkomsten i henhold til skattelovgivningen, der er afgørende, ikke omsætningen. Alle andre indtægtskilder indgår i sammenligningsberegningen: løn fra ansættelse, pensionsudbetalinger, lejeindtægter. Kapitalindtægter medtages ikke ifølge de relevante FAQ’er. Som referenceperiode gælder som udgangspunkt kalenderåret 2019, eventuelt også januar eller februar 2020.
Hvorfor går det først op for mange nu?
Ved ansøgningen var det tilstrækkeligt at afgive en simpel erklæring om, at man var i hovedbeskæftigelse. Udbetalingen skete som et forskud. Den egentlige kontrol finder først sted ved den endelige afregning, hvor bevillingsmyndigheden sammenligner oplysningerne med indkomstskattebesættelsen for 2019.
Hvis man ud over sin selvstændige virksomhed modtager en lille pension, udlejer en lejlighed eller har været ansat i en periode, kan man ubevidst være kommet under 51-procent-grænsen. Også et svagt regnskabsår i 2019 med et lavt eller negativt overskud kan få andelen til at falde under grænsen, selvom selvstændig virksomhed faktisk udgjorde hovedaktiviteten. Konsekvensen: Den foreløbige godkendelsesbeslutning ophæves, og hele tilskuddet kræves tilbagebetalt.
Hvordan dømmer domstolene?
Den hidtidige retspraksis understøtter den strenge forvaltningspraksis. I juli 2025 afviste forvaltningsretten i Hamborg en klage fra en rejsearrangør, hvis indtægter som selvstændig i 2019 lå under 51 procent, fordi han derudover modtog pension og lejeindtægter (dom af 8. juli 2025, sagsnr. 16 K 6134/24). Også forvaltningsretten i Würzburg bekræftede afgrænsningen på baggrund af 51-procent-tærsklen (dom af 17. april 2023, sagsnr. W 8 K 22.1233). Der foreligger endnu ingen afgørelse fra den højeste retsinstans.
Hvilke muligheder er der for at forsvare sig?
På trods af den vanskelige juridiske situation er der nogle tiltag, der er værd at undersøge:
- Alternativ referenceperiode:Hvis året 2019 var påvirket af særlige omstændigheder, kan man i stedet tage udgangspunkt i januar eller februar 2020. Denne valgmulighed bør udnyttes i god tid, da domstolene ikke altid tillader, at den udøves efterfølgende i en retssag.
- Kontroller skattemæssig klassificering:Hvis en indtægt fejlagtigt er blevet henført til året 2019, kan en korrektion af indkomstskattebeslutningen medføre en ændring af skatteprocenten.
- Beskyttelse af berettigede forventninger:Den, der ved ansøgningens indgivelse med rimelighed kunne antage, at vedkommende var i hovedbeskæftigelse, kan i grænsetilfælde påberåbe sig beskyttelse af berettiget forventning. Var oplysningen imidlertid objektivt set urigtig, finder denne indvending som regel ikke anvendelse i henhold til reglerne i forvaltningsretten.
Overhold fristerne
Den, der modtager en afgørelse om afslutning og tilbagebetaling, skal under alle omstændigheder overholde klagefristen. I flere delstater skal der straks anlægges sag uden forudgående klageprocedure. Hvis fristen overskrides, er det ikke længere muligt at gøre indsigelse.
De berørte bør hurtigst muligt få deres sag vurderet af en advokat, der er specialiseret i forvaltnings- eller skatteret, da de juridiske og skattemæssige aspekter hænger tæt sammen.
Kilde: Haufe: Skat
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.