Når man i forbindelse med en arvefordeling indbringer andele i selskaber, der ejer fast ejendom, i et nyoprettet interessentskab, håber man undertiden på skattefritagelse i henhold til § 6a i loven om ejendomsoverførselsafgift (GrEStG). Forbundsfinansdomstolen har nu i en nylig dom præciseret: Denne fritagelse gælder ikke, hvis den indskydende part udelukkende er en gruppe af fysiske personer, der ikke har sammensluttet sig i et selskab.
Hvad handler § 6a i GrEStG om?
Ejendomsoverførselsafgiften pålægges ikke kun ved et klassisk køb af fast ejendom. Også når en person erhverver mindst 95 procent af aktierne i et selskab, der ejer en grund, udløser dette ejendomsoverførselsafgiften. Tanken bag dette er, at den, der ejer så mange aktier, økonomisk set sidestilles med en grundejer.
§ 6a i GrEStG fastsætter en skattefritagelse for visse omstruktureringer inden for en koncern. Den finder anvendelse, når en kontrollerende virksomhed og mindst ét afhængigt selskab er involveret i transaktionen. Det kontrollerende selskab skal i den forbindelse både før og efter transaktionen have ejet mindst 95 procent af det afhængige selskab i en periode på fem år.
Sagen: Tre arvinger stifter et GmbH & Co. KG
Efter testatorens død blev tre arvinger enige om at fordele boet. Boet omfattede blandt andet andele i to GmbH’er, som hver især ejede grunde. For at gennemføre delingen stiftede de tre arvinger i fællesskab et nyt GmbH & Co. KG og indbragte GmbH-andelene i dette nyoprettede selskab.
Gennem indskuddet samlede det nye GmbH & Co. KG for første gang alle andele i de to GmbH’er i sine hænder. Skattevæsenet fastsatte herefter en ejendomsoverførselsafgift. Arvingerne gjorde gældende, at fritagelsen i henhold til § 6a i loven om ejendomsoverførselsafgift (GrEStG) måtte finde anvendelse, da indskuddet var foretaget på grundlag af selskabsaftalen.
BFH’s afgørelse
Den føderale finansdomstol bekræftede med dom af 8. april 2026 skattevurderingen fra skattemyndighederne (sagsnummer II R 2/23). Fritagelsen i henhold til § 6a i GrEStG fandt ikke anvendelse, da de centrale betingelser ikke var opfyldt.
- De tre arvinger udgør som en gruppe af fysiske personer uden en selskabsretlig sammenslutning ikke en juridisk person i civilretlig forstand.
- En ren gruppe af personer kan derfor ikke betragtes som en dominerende virksomhed i henhold til § 6a i GrEStG.
- Ingen af arvingerne havde hver for sig en andel på mindst 95 procent i de indskudte selskaber.
- Det oprindelige arvefællesskab blev ligeledes udelukket, da det udtrykkeligt var blevet opløst inden indskuddet.
BFH understregede i den forbindelse, at anvendelsesområdet for § 6a i GrEStG i princippet er bredt, og at også enkeltmandsvirksomheder eller fysiske personer kan komme i betragtning som den kontrollerende virksomhed. Det afgørende er dog, at der er tale om en civilretligt anerkendt juridisk enhed, der udøver økonomisk virksomhed. En uformel gruppe bestående af flere personer opfylder ikke dette krav.
Hvad betyder det i praksis?
Dommen viser, hvor vigtigt det er med en omhyggelig planlægning i forbindelse med arveafvikling, hvor andele i selskaber, der ejer fast ejendom, spiller en rolle. Der kan også opstå ejendomsoverførselsafgift, selvom der ikke sker et direkte ejerskifte af en fast ejendom. Den, der planlægger sådanne strukturer, bør få undersøgt de skattemæssige konsekvenser i god tid. I konkrete tilfælde kan valget af struktur være afgørende for, hvor store skattebeløb der skal betales. Individuel rådgivning anbefales på det kraftigste i denne sammenhæng.
Kilde: Haufe: Skat
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.