En asylsagsbehandler ved Forbundskontoret for Migration og Flygtninge (BAMF) hængte i juni 2025 et såkaldt »Stolzmonat«-flag op i sit kontor. »Stolzmonat«-flagget er et stiliseret tysk flag, der bruges som modsymbol til regnbueflagget fra Pride Month. Ifølge forfatningsbeskyttelsesrapporten fra 2024 støttes kampagnen bag dette i høj grad af højreorienterede og højreekstremistiske grupper. Delstaten Hessen opsagde herefter medarbejderen på almindelig vis. Arbejdsretten i Gießen erklærede imidlertid opsigelsen for ugyldig.
Hvorfor ophængningen var en pligtforsømmelse
Kontoret fungerede ikke kun som arbejdsplads, men også som høringslokale i asylsager. Asylansøgere, tolke og advokater opholdt sig der regelmæssigt. Retten vurderede, at ophængningen af flaget udgjorde en alvorlig overtrædelse af de accessoriske forpligtelser i ansættelseskontrakten. Ansatte i den offentlige sektor, især i et statsligt embede som asylbehandlingen, er underlagt statens krav om neutralitet. Særligt følsomt: Nogle asylansøgere forfølges på grund af deres seksuelle identitet og kunne opfatte flaget som et signal om, at de ikke vil få en retfærdig behandling.
Hvorfor opsigelsen alligevel mislykkedes
Afgørende var proportionalitetsprincippet. Ifølge fast retspraksis fra Forbundsarbejdsretten forudsætter en afskedigelse på grund af adfærd, at der foreligger en negativ fremtidsprognose, dvs. at arbejdstageren forventeligt vil gentage sin forseelse. Netop dette afviste Arbejdsretten i Gießen.
Medarbejderen havde straks fjernet flaget efter den første udtrykkelige opfordring uden at gøre indsigelse. Han tog udtrykkeligt afstand fra højreekstremistiske og queerfjendske holdninger og tilmeldte sig på eget initiativ et kursus i antidiskrimination, hvilket arbejdsgiveren imidlertid nægtede ham. Retten anså dette for at være et klart tegn på indsigt og samarbejdsvilje.
De overordnedes adfærd havde indflydelse
Retten undlod heller ikke at vurdere myndighedens egen fremgangsmåde. Teamlederen bemærkede ganske vist flaget, men krævede ikke udtrykkeligt, at det blev taget ned. Afdelingslederen var klar over det og foretog sig heller ikke noget i første omgang. Først en højere embedsmand sørgede for, at det blev fjernet. Der gik omkring seks og en halv uge mellem hændelsen og fritstillingen. Retten fastslog: Den, der i forbindelse med en angiveligt så alvorlig pligtforsømmelse i ugevis ser passivt til og lader medarbejderen fortsætte med at behandle asylansøgninger, kan senere ikke på troværdig vis påberåbe sig en uoprettelig ødelæggelse af tillidsforholdet.
Der er ikke påvist nogen forfatningsfjendtlig holdning
Statens argument om, at medarbejderen ikke stod på grundlag af den liberale og demokratiske grundorden, overbeviste heller ikke retten. Pride-flagget er ikke et forbudt symbol. Medarbejderen havde ikke tidligere gjort sig bemærket ved forfatningsfjendtlige udtalelser, og hans sagsbehandlinger havde bestået den interne kvalitetssikring uden anmærkninger.
Hvad dommen betyder for arbejdsgiverne
Dommen understreger et punkt, der i praksis ofte undervurderes: Selv ved alvorlige pligtforsømmelser skal der som udgangspunkt udstedes en advarsel, inden der kan ske afskedigelse. Undtagelser gælder kun, hvis en gentagelse kan forventes trods advarslen, eller hvis pligtforsømmelsen er så alvorlig, at en fortsættelse af ansættelsesforholdet åbenbart er urimelig. Ifølge retten var ingen af disse to forhold til stede i denne sag.
Arbejdsgivere bør desuden være opmærksomme på, at deres egen tøven efter en hændelse kan tolkes som et modargument, hvis de senere ønsker at begrunde en afskedigelse med alvoren af netop denne pligtforsømmelse. Den, der ønsker at handle juridisk sikkert i lignende situationer, bør søge rådgivning om arbejdsret i god tid.
Arbejdsretten i Gießen, dom af 22. april 2026, sag nr. 6 Ca 220/25
Kilde: Haufe: Jura
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.