Skat & Jura – Advo­kat­firm­aet Ina Ree­se – Flens­burg | Harrislee

Opsigelse på grund af Pride-flag i kontoret: Retten kræver, at der først gives en advarsel

Opsigelse på grund af Pride-flag i kontoret: Retten kræver, at der først gives en advarsel

En asyl­sags­be­hand­ler ved For­bunds­kon­to­ret for Migra­ti­on og Flygt­nin­ge (BAMF) hæng­te i juni 2025 et såkaldt »Stolzmonat«-flag op i sit kon­tor. »Stolzmonat«-flagget er et sti­li­se­ret tysk flag, der bru­ges som mod­sym­bol til regn­buef­lag­get fra Pri­de Month. Iføl­ge for­f­at­nings­bes­kyt­tel­ses­rap­por­ten fra 2024 støt­tes kam­pa­gnen bag det­te i høj grad af høj­re­o­ri­en­te­re­de og høj­reekstre­mis­tis­ke grup­per. Dels­ta­ten Hes­sen opsag­de her­ef­ter medar­bej­de­ren på almin­de­lig vis. Arbejds­ret­ten i Gie­ßen erklæ­re­de imid­lert­id ops­igel­sen for ugyldig.

Hvorfor ophængningen var en pligtforsømmelse

Kon­to­ret fun­ge­re­de ikke kun som arbejds­p­lads, men også som hørings­lo­ka­le i asyl­sa­ger. Asyl­an­sø­ge­re, tol­ke og advo­ka­ter opholdt sig der regel­mæs­sigt. Ret­ten vur­de­re­de, at ophæng­n­in­gen af fla­get udgjor­de en alvor­lig over­træ­del­se af de acces­so­ris­ke forp­lig­tel­ser i ansæt­tel­ses­kon­trak­ten. Ansat­te i den offent­li­ge sek­tor, især i et stats­ligt embe­de som asyl­be­hand­lin­gen, er under­lagt sta­tens krav om neu­tra­li­tet. Sær­ligt føl­somt: Nog­le asyl­an­sø­ge­re for­føl­ges på grund af deres sek­su­el­le iden­ti­tet og kun­ne opf­at­te fla­get som et signal om, at de ikke vil få en ret­fær­dig behandling.

Hvorfor opsigelsen alligevel mislykkedes

Afgø­ren­de var pro­por­tio­na­li­tets­prin­cip­pet. Iføl­ge fast rets­praks­is fra For­bunds­ar­bejds­ret­ten forud­sæt­ter en afske­di­gel­se på grund af adfærd, at der fore­lig­ger en nega­tiv fremt­ids­pro­gno­se, dvs. at arbejds­ta­ge­ren for­ven­te­ligt vil gen­ta­ge sin for­seel­se. Netop det­te afvis­te Arbejds­ret­ten i Gießen.

Medar­bej­de­ren hav­de straks fjer­net fla­get efter den førs­te udtrykke­li­ge opford­ring uden at gøre inds­igel­se. Han tog udtrykke­ligt afstand fra høj­reekstre­mis­tis­ke og que­erf­jends­ke hold­nin­ger og til­mel­dte sig på eget initia­tiv et kur­sus i anti­dis­kri­mi­na­ti­on, hvil­ket arbejds­gi­ve­ren imid­lert­id næg­te­de ham. Ret­ten anså det­te for at være et klart tegn på indsigt og samarbejdsvilje.

De overordnedes adfærd havde indflydelse

Ret­ten und­lod hel­ler ikke at vur­de­re myn­dig­he­dens egen frem­gangs­må­de. Team­le­de­ren bemærk­ede gans­ke vist fla­get, men kræ­ve­de ikke udtrykke­ligt, at det blev taget ned. Afde­lings­le­de­ren var klar over det og fore­tog sig hel­ler ikke noget i førs­te omgang. Først en høje­re embeds­mand sør­ge­de for, at det blev fjer­net. Der gik omkring seks og en halv uge mel­lem hæn­dels­en og frit­stil­lin­gen. Ret­ten fast­slog: Den, der i for­bin­del­se med en angi­veligt så alvor­lig pligt­for­søm­mel­se i uge­vis ser pas­sivt til og lader medar­bej­de­ren fort­sæt­te med at behand­le asyl­an­søgn­in­ger, kan sene­re ikke på tro­vær­dig vis påberå­be sig en uopret­te­lig ødelæg­gel­se af tillidsforholdet.

Der er ikke påvist nogen forfatningsfjendtlig holdning

Sta­tens argu­ment om, at medar­bej­de­ren ikke stod på grund­lag af den libe­ra­le og demo­kra­tis­ke grund­or­den, over­be­vis­te hel­ler ikke ret­ten. Pri­de-flag­get er ikke et for­budt sym­bol. Medar­bej­de­ren hav­de ikke tid­li­ge­re gjort sig bemær­ket ved for­f­at­nings­fjendt­li­ge udta­lel­ser, og hans sags­be­hand­lin­ger hav­de bestået den inter­ne kva­li­tets­sik­ring uden anmærkninger.

Hvad dommen betyder for arbejdsgiverne

Dom­men underst­re­ger et punkt, der i praks­is ofte under­vur­de­res: Selv ved alvor­li­ge pligt­for­søm­mel­ser skal der som udgangs­punkt uds­tedes en advar­sel, inden der kan ske afske­di­gel­se. Und­ta­gel­ser gæl­der kun, hvis en gen­ta­gel­se kan for­ven­tes trods advars­len, eller hvis pligt­for­søm­mel­sen er så alvor­lig, at en fort­sæt­tel­se af ansæt­tel­ses­for­hol­det åben­bart er uri­me­lig. Iføl­ge ret­ten var ingen af dis­se to for­hold til stede i den­ne sag.

Arbejds­gi­ve­re bør desu­den være opmærk­som­me på, at deres egen tøven efter en hæn­del­se kan tol­kes som et modar­gu­ment, hvis de sene­re øns­ker at begrun­de en afske­di­gel­se med alvo­ren af netop den­ne pligt­for­søm­mel­se. Den, der øns­ker at hand­le juri­disk sik­kert i lignen­de situa­tio­ner, bør søge råd­giv­ning om arbejds­ret i god tid.

Arbejds­ret­ten i Gie­ßen, dom af 22. april 2026, sag nr. 6 Ca 220/25

Det­te indlæg og bil­le­det til artik­len er udar­bej­det med hjælp fra kunst­ig intel­li­gens og redak­tio­nelt gennemgået.

Det her kunne også interessere dig