Kunstig intelligens og automatisering ændrer ikke blot arbejdslivet, men også risikoen for konflikter mellem arbejdsgivere og ansatte. Mange virksomheder satser på såkaldte omskolingsprogrammer for at omskole medarbejdere, hvis hidtidige arbejdsopgaver bortfalder, til nye roller. Det, der ved første øjekast ser ud som en retfærdig løsning, rummer betydelige faldgruber i arbejdsretten.
Kvalificering eller forflyttelse? En afgørende afgrænsning
Så længe medarbejderne uddannes sideløbende med deres hidtidige arbejde, uden at deres arbejdsområde ændres væsentligt, betragtes det juridisk set som en kvalificeringsforanstaltning. Situationen er en anden, hvis der tildeles et nyt arbejdsområde, der varer mere end en måned eller er forbundet med væsentligt ændrede arbejdsforhold. I så fald er der tale om en forflyttelse i henhold til loven om virksomhedsrepræsentation, hvor virksomhedsrådet har medbestemmelsesret.
I praksis omfatter omskolingsprogrammer næsten altid begge dimensioner på samme tid. På den ene side opbygges der nye kompetencer, f.eks. inden for brug af AI eller dataanalyse. På den anden side følger der ofte et skifte til andre stillinger eller endda andre virksomheder efter afslutningen af uddannelsen. Selvom programmet officielt betegnes som efteruddannelse, er det stadig underlagt medbestemmelsesretten, så snart det i praksis fungerer som et middel til forflyttelse.
Afvisning af programmet og risikoen for opsigelse på grund af ændringer
Inden en afskedigelse af driftsmæssige årsager skal arbejdsgiveren undersøge, om der findes mildere løsninger, for eksempel en rimelig omskoling eller fortsat ansættelse på en anden ledig stilling. Hvis en medarbejder afviser et hensigtsmæssigt tilbud om omskoling, kan en ændringsopsigelse være socialt begrundet. Forudsætningen er, at den hidtidige stilling objektivt set bortfalder, at den nye beskæftigelse er rimelig, og at omskolingen giver realistiske chancer for succes. Programmer, der fører til en karrieremæssig blindgyde eller er forbundet med betydelige indkomsttab, bliver ofte underkendt i retten på grund af social uretfærdighed.
Arbejdsrådets rolle
En omskolingsakademi betragtes i henhold til arbejdsretten som regel som en del af en omstrukturering af virksomheden, især hvis et større antal stillinger nedlægges. Dette udløser pligten til at forhandle en interessafstemning og udarbejde en socialplan. Virksomhedsrådet kan i henhold til kollektivretten gennemtvinge vigtige beskyttelsesregler, for eksempel:
- Prioritering af kvalificering frem for afskedigelse
- Beskyttelse mod afskedigelse under deltagelse i programmet
- Gennemsigtige udvælgelseskriterier for deltagelse
- Muligheder for at vende tilbage til det tidligere arbejdsområde
Løn og indplacering må ikke ændres ensidigt
Så længe der ikke er indgået en ny ansættelseskontrakt eller accepteret en ændringsopsigelse, gælder de hidtidige ansættelsesvilkår fortsat. Lønnen må ikke nedsættes uden aftale i løbet af kvalificeringsfasen. Uddannelsesperioder, som arbejdsgiveren pålægger eller kræver som led i en omstruktureringsplan, betragtes som udgangspunkt som arbejdstid. Efter afslutningen af programmet skal den nye stilling indplaceres i den eksisterende lønordning, hvorved arbejdsudvalget ligeledes har medbestemmelsesret.
Hvad betyder det for medarbejdere og virksomheder?
Om et omskolingsprogram virkelig er frivilligt, afhænger ikke af navnet, men af, om der er en realistisk mulighed for at forblive i det hidtidige arbejdsområde. Mangler denne mulighed i praksis, bliver den angiveligt frivillige omskoling til en tvungen omstrukturering med vidtrækkende konsekvenser i henhold til arbejdsretten. Medarbejdere, der er usikre på, hvordan de skal forholde sig til et sådant tilbud, samt virksomheder, der ønsker at etablere en juridisk sikker transformationsmodel, bør indhente juridisk rådgivning i god tid.
Kilde: Haufe: Personale
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.