Hjemmearbejde og mobilt arbejde er for længst blevet en del af hverdagen på arbejdspladsen. Alligevel forveksles de to begreber ofte, selvom de juridisk set medfører helt forskellige krav. Hvis man som arbejdsgiver eller medarbejder ikke fastlægger klare regler på dette område, risikerer man konflikter og juridiske problemer.
Hvad er forskellen?
Hjemmekontor betyder arbejde på en fast, permanent indrettet arbejdsplads uden for virksomheden, typisk i ens egen bolig. Mobilt arbejde betegner derimod arbejde på skiftende steder, f.eks. i toget, på et hotel eller på en café. Medarbejderen skal blot være tilgængelig, men er ikke bundet til et bestemt sted.
Arbejdsmiljø: Forskellene er betydelige
I hjemmekontoret gælder der i princippet de samme arbejdsmiljøstandarder som på arbejdspladsen. Hvis arbejdsgiveren indretter hjemmearbejdspladsen, finder arbejdsmiljøforordningen endda anvendelse. Det betyder, at arbejdsgiveren er ansvarlig og afholder udgifterne til en korrekt indretning, lige fra kontorstolen til skrivebordet.
Når det gælder mobilt arbejde, er reglerne mindre strenge. Arbejdsstedsforordningen gælder ikke her, da ingen arbejdsgiver kan vurdere sikkerheden ved en hotellstol. Ikke desto mindre gælder forpligtelser som risikovurderingen i henhold til arbejdsmiljøloven eller sikkerhedsinstruktioner fortsat, om end i begrænset omfang.
Ingen tilbagevenden til kontoret uden en saglig begrundelse
Der er ingen lovfæstet ret til hjemmearbejde. Arbejdsgivere kan give tilladelse til det eller afvise det. Omvendt må de heller ikke ensidigt påbyde det. Den, der imidlertid ønsker at ophæve eksisterende aftaler om hjemmearbejde, står over for større hindringer, end mange tror.
Arbejdsretten i Düsseldorf afsagde den 11. februar 2026 en dom i denne sag (sagsnr. 3 Ca 6587/25), hvori den fastslog, at selv om mange års praksis med hjemmearbejde ikke giver anledning til en fast ret, er en pålæg om at vende tilbage til arbejdspladsen kun gyldig, hvis den er i overensstemmelse med rimelighedsprincippet. I den konkrete sag kunne arbejdsgiveren ikke på en plausibel måde begrunde, hvorfor medarbejderens tilstedeværelse skulle løse de påståede kommunikationsproblemer, især da hans kontaktpersoner fortsat arbejdede på afstand. Påbuddet var ugyldigt. Det skal bemærkes, at der er tale om en afgørelse i første instans. Andre domstole vurderer kravene til sådanne påbud om tilbagevenden til arbejdspladsen til tider mindre strengt.
Arbejdstid, hviletid og databeskyttelse
Der gælder de samme regler for registrering af arbejdstid ved hjemmearbejde og mobilt arbejde som på kontoret. Arbejdsgivere skal dokumentere start, slutning og varighed af den daglige arbejdstid, inklusive pauser.
Der er en særlig risiko ved mobilarbejde: Det er sværere at overholde den lovpligtige hviletid på elleve timer. Hvis man om aftenen hurtigt læser e‑mails i toget, afbryder man teknisk set hviletiden. Risikoen for utilsigtede overtrædelser af arbejdstidsbestemmelserne er derfor mærkbart højere ved mobilt arbejde.
Også når det gælder databeskyttelse, gælder de samme forpligtelser overalt. På caféer eller i toget er risikoen for uautoriseret videregivelse af fortrolige oplysninger dog betydeligt større end ved skrivebordet derhjemme.
Omkostninger og praktiske oplysninger
Hjemmearbejde er som regel dyrere end arbejde uden for hjemmet. Arbejdsgiveren skal i givet fald stille arbejdsudstyr og møbler til rådighed. Mangler dette, har medarbejderen ret til godtgørelse for udgifterne. Der gælder en undtagelse, hvis arbejdsgiveren stiller en kontorplads til rådighed på arbejdspladsen, og hjemmearbejdet foregår på medarbejderens eget ønske.
- Klare skriftlige aftaler forhindrer senere tvister.
- Reglerne for hjemmearbejde bør omfatte arbejdsmiljø, refusion af udgifter og tilgængelighed.
- I forbindelse med fjernarbejde anbefales det at indføre retningslinjer for databeskyttelse og dokumentation af arbejdstid.
Arbejdsgivere eller arbejdstagere, der har konkrete spørgsmål om udformningen af sådanne modeller, bør søge juridisk rådgivning, da detaljerne i høj grad afhænger af det pågældende ansættelsesforhold og de eksisterende aftaler.
Kilde: Haufe: Personale
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.