Hjemmearbejde og mobil arbejde nævnes ofte i samme åndedrag i hverdagen. Juridisk set er der dog tale om to helt forskellige arbejdsformer med forskellige forpligtelser for arbejdsgiveren og forskellige rettigheder for arbejdstageren. Hvis man ikke skelner klart mellem dem, risikerer man konflikter og ansvarsproblemer.
Hvad er egentlig hvad?
Hjemmekontor betegner en fast, permanent arbejdsplads uden for virksomheden, typisk i ens egen bolig. Mobilt arbejde er derimod arbejde på skiftende steder, for eksempel i toget, på et hotel eller på en café. Begge varianter kan falde ind under begrebet „mobilt arbejde“, men medfører forskellige juridiske konsekvenser.
Ingen ret til begge dele
Der er hverken en lovfæstet ret til hjemmearbejde eller mobil arbejde. Arbejdsgiverne beslutter, om og i hvilken form de tilbyder disse muligheder. Omvendt kan arbejdsgiverne heller ikke ensidigt påbyde nogen af delene. Arbejdsretten i Düsseldorf har desuden i februar 2026 (sagsnr. 3 Ca 6587/25) præciseret: Selv den, der har arbejdet hjemmefra i årevis, erhverver sig ikke en varig ret hertil uden en udtrykkelig aftale. En instruks om at vende tilbage til kontoret skal dog alligevel være begrundet og stå i rimeligt forhold til formålet.
Arbejdssikkerhed: Strammere regler for hjemmearbejde
Ved hjemmearbejde gælder de samme sikkerhedsstandarder som på arbejdspladsen. Hvis arbejdsgiveren indretter arbejdspladsen, finder arbejdsmiljøforordningen endda fuld anvendelse. Kontorstol, skrivebord og belysning skal opfylde de lovmæssige krav. Omkostningerne afholdes som udgangspunkt af arbejdsgiveren, medmindre arbejdet i hjemmekontoret overvejende er i medarbejderens egen interesse.
Når det gælder mobil arbejde, er situationen mere afslappet: Arbejdspladsforordningen finder ikke anvendelse, da det ganske enkelt ikke ville være muligt at kontrollere, om stolen på hotelværelset er ergonomisk egnet. Ikke desto mindre gælder risikovurdering, instruktionspligten og arbejdsmiljøforordningen fortsat, om end i begrænset omfang.
Arbejdstiden er den samme overalt
Uanset hvor man arbejder: Arbejdstidsloven gælder fuldt ud i begge tilfælde. Arbejdsgivere er forpligtet til at registrere arbejdstidens start, slutning og varighed. Især ved mobilt arbejde lurer der en fare, som ofte undervurderes. Den, der hurtigt læser e‑mails i toget, afbryder dermed teknisk set den foreskrevne hviletid på elleve timer. Overtrædelser af arbejdstidsbestemmelserne kan således opstå ubemærket.
Databeskyttelse er ikke kun et emne, der vedrører hjemmearbejde
Forpligtelserne vedrørende databeskyttelse gælder naturligvis også uden for kontoret. I hjemmekontoret er det dog lettere at overvåge dem. Ved mobil arbejde i offentlige rum kan skærmindhold og telefonsamtaler ofte ses eller høres af uvedkommende. Risikoen for datalækager eller utilsigtet videregivelse af forretningshemmeligheder er derfor større.
Der er ulykkesdækning i begge tilfælde
Den lovpligtige ulykkesforsikringsdækning gælder i henhold til § 8 i SGB VII både ved hjemmearbejde og ved mobilt arbejde, forudsat at ulykken har forbindelse med arbejdsopgaverne. Den, der snubler på vej hen til døren i hjemmet for at modtage en privat pakke, er derimod ikke forsikret.
Klare aftaler er uundværlige
Uanset om det er via en ansættelseskontrakt, en retningslinje eller en virksomhedsaftale: Arbejdsgivere bør nøje fastlægge, hvilken arbejdsform der gælder, hvilket udstyr der stilles til rådighed, og hvilke regler der gælder for tilgængelighed og databeskyttelse. Uklar aftale er ofte årsagen til senere tvister. Ved spørgsmål om den konkrete udformning anbefales det at søge rådgivning inden for arbejdsret.
Kilde: Haufe: Jura
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.