Forfatningsdomstolen indstiller forfatningskontrolsagen vedrørende den faste lønskat på modværdibetalinger

For­bunds­for­f­at­nings­dom­s­to­len har hen­lagt to sager, der dre­je­de sig om for­f­at­nings­mæs­sig­he­den af en sær­lig bestem­mel­se vedrø­ren­de løns­kat. Kon­kret var det omstridt, om arbejds­gi­ve­re, der udtræ­der af en omlæg­ge­fin­an­sie­ret supp­le­ren­de pen­si­ons­ord­ning, er forp­lig­tet til at beta­le en fast løns­kat på 15 pro­cent af de såkald­te mod­vær­di­be­ta­lin­ger. Det er arbejds­gi­ve­ren selv, der er skat­tep­lig­tig, ikke arbejdstageren.

Hvad er modværdibetalinger?

Når en arbejds­gi­ver opsi­ger et med­lems­kab af en bid­rags­fin­an­sie­ret supp­le­ren­de pen­si­ons­kas­se, skal ved­kom­men­de i man­ge til­fæl­de beta­le en udlig­nings­be­ta­ling. Den­ne såkald­te mod­vær­di­be­ta­ling skal sik­re, at de berør­te medar­bej­de­res pen­si­ons­ret­tig­he­der fort­sat er dæk­ket. Lov­gi­ve­ren behand­ler sådan­ne beta­lin­ger skat­te­mæs­sigt som sær­li­ge udbe­ta­lin­ger i hen­hold til indkomst­skat­tel­oven, hvil­ket udlø­ser en fast løns­kat på 15 procent.

Hvorfor havde BFH forfatningsmæssige betænkeligheder?

Den 6. afde­ling ved For­bunds­fin­ans­dom­s­to­len anså den­ne bestem­mel­se for at være for­f­at­nings­ret­ligt tvivlsom i to sager, der vedrør­te året 2008. Den sus­pen­de­re­de de ver­se­ren­de rets­sa­ger og for­elag­de spørgs­må­let for For­bunds­for­f­at­nings­dom­s­to­len til prø­vel­se. Det cen­tra­le spørgs­mål var, om den fas­te skat i den­ne form er foren­e­lig med forfatningen.

Hvorfor er sagerne nu blevet henlagt?

For­bunds­for­f­at­nings­dom­s­to­len har ikke truf­fet en indholds­mæs­sig afgø­rel­se om hen­vis­nin­ger­ne fra For­bundsskat­te dom­s­to­len, men har afvist sager­ne af for­mel­le grun­de. Den ans­var­li­ge refe­rent påpe­ge­de, at hen­vis­nin­gen ikke opf­yld­te de lov­mæs­si­ge krav i arti­kel 100, stk. 1, i Grund­l­oven. Iføl­ge den­ne bestem­mel­se skal en forelæg­gen­de dom­stol klart rede­gø­re for, at den anfæg­te­de bestem­mel­se fak­tisk er af betyd­ning for afgø­rel­sen i hovedsagen.

Det­te man­gle­de i den­ne sag af to grun­de. For det førs­te hav­de For­bunds­fin­ans­dom­s­to­len (BFH) og de invol­ver­ede par­ter ikke i til­stræk­ke­lig grad afkla­ret, om de kon­kre­te beta­lin­ger over­ho­ve­det opf­yld­te de lov­mæs­si­ge beting­el­ser og udgjor­de skat­tep­lig­ti­ge indtæg­ter for arbejds­ta­ger­ne. For det andet var det ikke på en fors­tåe­lig måde begrun­det, hvor­dan arbejds­gi­ver­ens sam­le­de beta­ling kun­ne for­de­les for­holds­mæs­sigt på de enkel­te arbejds­ta­ge­re. BFH ophæ­ve­de her­ef­ter sine hen­vis­nings- og udsæt­tel­se­saf­gø­rel­ser. For­bunds­for­f­at­nings­dom­s­to­len indstil­le­de her­ef­ter sagerne.

Hvad betyder det i praksis?

Det indholds­mæs­si­ge spørgs­mål om, hvor­vidt den fas­te løns­kat på mod­vær­di­be­ta­lin­ger er for­f­at­nings­mæs­sig, for­bli­ver der­med uaf­kla­ret. Der er ikke sket en ende­lig afkla­ring fra Karls­ru­he. Arbejds­gi­ve­re, der er berørt af sådan­ne beta­lin­ger, eller som fre­mo­ver øns­ker at udtræ­de af en supp­le­ren­de pen­si­ons­ord­ning, bør nøje under­sø­ge de skat­te­mæs­si­ge kon­sek­ven­ser. Reg­len gæl­der uænd­ret indtil videre.

Hvis man befin­der sig i en lignen­de situa­ti­on eller er i tvivl om den skat­te­mæs­si­ge behand­ling af mody­del­ses­be­ta­lin­ger, bør man søge skat­ter­et­lig råd­giv­ning. For­f­at­nings­dom­s­to­lens afgø­rel­ser har sagsn­um­re­ne 2 BvL 7/14 og 2 BvL 8/14 og er dater­et den 5. august 2026.