Den, der anfægter et skatteopgørelse og får fuldbyrdelsen udsat, betaler i sidste ende ingen skat, så længe tvisten pågår. Hvis indsigelsen eller sagsanlægget imidlertid afvises, påløber der renter med tilbagevirkende kraft. Disse såkaldte udsættelsesrenter udgør ifølge loven 0,5 procent om måneden, altså 6 procent om året. Denne sats stammer fra skattelovændringen fra 1961 og har siden da været stort set uændret.
Hvad Forbundsforfatningsdomstolen allerede har afgjort
I 2021 fastslog Forbundsforfatningsdomstolen, at denne rentesats for de såkaldte efterbetalingsrenter – altså renter på efterkrav af skat som følge af den tid, der er gået indtil fastsættelsen – strider mod forfatningen for perioder fra den 1. januar 2014 og frem. Årsagen: I den vedvarende periode med lave renter efter finanskrisen i 2008 er en sats på 6 procent om året simpelthen ikke længere i overensstemmelse med virkeligheden og udgør en uforholdsmæssig stor byrde for skatteyderne.
Retten fastslog imidlertid, at den gamle ordning fortsat skulle gælde for perioder indtil den 31. december 2018. Der blev udtrykkeligt ikke truffet nogen afgørelse vedrørende morarenterne. Dette tomrum skaber den dag i dag retsusikkerhed.
Hvad FG Münster nu har truffet afgørelse om
Et ægtepar havde ansøgt om foreløbig retsbeskyttelse mod rentebeslutninger, for så vidt som disse indeholdt udskydelsesrenter for årene 2014 til 2018. Skatteretten i Münster imødekom anmodningen ved kendelse af 3. juni 2026 og suspenderede fuldstændigt fuldbyrdelsen af de fastsatte morarenter (sagsnr. 9 V 583/26).
Begrundelsen: De afgørende forfatningsretlige overvejelser, som Forbundsforfatningsdomstolen havde anført som grundlag for at kritisere renterne på restbeløbet, kan overføres til renterne på den udskudte betaling. Om Forbundsforfatningsdomstolen også i dette tilfælde ville påbyde, at den forfatningsstridige bestemmelse fortsat skal gælde, kan ikke forudsiges i en hasteprocedure. Der foreligger derfor alvorlig tvivl om forfatningsmæssigheden, hvilket i henhold til skatteloven er tilstrækkeligt til at udsætte fuldbyrdelsen.
Afvigelse fra den hidtidige praksis hos BFH
FG Münster afviger dermed bevidst fra en afgørelse fra Bundesfinanzhof (BFH) af 24. oktober 2024. BFH havde ikke indrømmet nogen udsættelse for perioder før 2019 og kun en begrænset udsættelse for senere perioder. FG Münster indvender imidlertid, at der for perioden før 2019 ikke findes en lavere sammenligningssats, hvorfra man blot kunne klassificere forskellen som tvivlsom. Derfor er en udsættelse i fuld højde påkrævet.
Hvad betyder det for skatteyderne?
For personer eller virksomheder, der stadig har udestående renter fra årene 2014 til 2018, eller som har modtaget de tilhørende rentebeslutninger, kan denne afgørelse få stor betydning. Den åbner i princippet mulighed for at ansøge om foreløbig retsbeskyttelse og i første omgang udsætte betalingen.
Afgørelsen er dog ikke endelig. Skattekontoret har indgivet klage, og Forbundsfinansdomstolen (BFH) skal træffe afgørelse under sagsnummer VIII B 59/26 (AdV). Det sidste ord er altså endnu ikke sagt.
Hvis man har modtaget lignende rentebeslutninger, bør man holde øje med fristerne og søge skatteretlig rådgivning om, hvorvidt det er muligt at indgive en egen ansøgning om udsættelse af fuldbyrdelsen.
Kilde: Haufe: Skat
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.
