BAG: Erstatning for diskrimination ophører ved ny fast ansættelse

Den, der udsæt­tes for dis­kri­mi­na­ti­on i ansæt­tel­ses­for­lø­bet, kan kræ­ve erstat­ning for tabt løn fra arbejds­gi­ve­ren. Det­te krav er dog ikke tid­sube­græn­set. Den tyske for­bunds­ar­bejds­dom­stol (BAG) har i en meget omtal­te dom af 10. sep­tem­ber 2026 præcis­e­ret, hvor arbejds­gi­ver­ens erstat­nings­ans­var ophø­rer (sagsnr. 8 AZR 153/25).

Hvad var der sket?

En jurist fra Syd­ty­sk­land hav­de i marts 2009 søgt om opta­gel­se på et trai­nee-pro­gram i for­sik­rings­bran­chen og fået afs­lag. Fire and­re kvin­de­li­ge ansø­ge­re blev opta­get. Han føl­te sig dis­kri­mi­ne­ret på grund af sin alder og sit køn og anlag­de sag. Den hes­sis­ke del­s­tats­ar­bejds­ret gav ham med­hold i en tid­li­ge­re sag og pålag­de for­sik­rings­sels­ka­bet at erstat­te alle fremt­idi­ge øko­no­mis­ke tab som føl­ge af den ude­ladte ansæt­tel­se (sagsnr. 7 Sa 851/17, dom af 18. juni 2018). Efter et for­lig på 100.000 euro i 2021 anlag­de man­den på ny sag og kræ­ve­de yder­li­ge­re ca. 236.000 euro for tabt indt­je­ning i åre­ne 2020 til 2023. Han påberåb­te sig her­ved et krav frem til pensionering.

Hvad har BAG besluttet?

BAG bekræf­te­de ind­led­nings­vis det grund­læg­gen­de prin­cip: I hen­hold til § 15, stk. 1, førs­te sæt­ning, i den gene­rel­le lov om lige­be­hand­ling (AGG) kan dis­kri­mi­ne­re­de ansø­ge­re i prin­cip­pet kræ­ve erstat­ning for tabt løn. Ans­va­ret er i prin­cip­pet ikke på for­hånd begrænset.

Ret­ten sæt­ter dog en vig­tig græn­se: Så snart en dis­kri­mi­ne­ret per­son har fået fast fod­fæs­te i en ny stil­ling, der sva­rer til ved­kom­men­des kva­li­fi­ka­tio­ner, ophø­rer den tid­li­ge­re arbejds­gi­vers erstat­nings­ans­var for yder­li­ge­re tabt indt­je­ning. Årsa­gen lig­ger i den såkald­te årsags­sam­men­hæng. Det bety­der, at der skal være en direk­te sam­men­hæng mel­lem dis­kri­mi­na­tio­nen og den ops­tåe­de ska­de. Den, der har eta­bler­et sig med suc­ces i et nyt arbejds­liv, lider ikke læn­ge­re under yder­li­ge­re indkomst­tab på grund af det davæ­ren­de afs­lag, men på grund af den gene­rel­le risi­ko for­bun­det med erhvervslivet.

I det kon­kre­te til­fæl­de hav­de sags­ø­ge­ren aller­e­de før 2020 i fle­re år udø­vet et arbej­de hos den cen­tra­le udlæn­din­ge­myn­dig­hed, der svare­de til hans uddan­nel­se. BAG anså der­med årsags­sam­men­hæn­gen med den oprin­de­li­ge dis­kri­mi­na­ti­on fra 2009 for afbrudt. Ret­ten afvis­te der­for at pålæg­ge erstat­nings­ans­var frem til pensionering.

Hvad betyder det for arbejdsgivere og ansøgere?

For arbejds­gi­ve­re giver dom­men en vis klar­hed: Den, der ure­t­mæs­sigt afvi­ser en ansø­ger og der­med er erstat­nings­ans­var­lig, behø­ver ikke at beta­le for evigt. Så snart den pågæl­den­de per­son har fun­det et pas­sen­de nyt job og opnået sta­bi­li­tet der, ophø­rer erstatningsansvaret.

For ansø­ge­re, der har været udsat for dis­kri­mi­na­ti­on, bety­der det­te: Der er rea­lis­tis­ke udsig­ter til at få til­kendt erstat­ning, så læn­ge de erhvervs­mæs­si­ge ulem­per direk­te kan tils­kri­ves afs­la­get. Har man imid­lert­id i mel­lemt­iden med suc­ces omstil­let sig erhvervs­mæs­sigt, bort­fal­der kra­vet på yder­li­ge­re erstatning.

• Dom: For­bunds­ar­bejds­ret­ten, 10. sep­tem­ber 2026, sag nr. 8 AZR 153/25
• Forud­gåen­de instans: Hes­sens regio­na­le arbejds­ret, 25. marts 2025, sag nr. 15 Sa 420/23

Den, der mener at være ble­vet udsat for dis­kri­mi­na­ti­on i for­bin­del­se med en ansøg­ning, eller som arbejds­gi­ver bli­ver kon­fron­ter­et med sådan­ne krav, bør søge juri­disk råd­giv­ning i god tid. De kon­kre­te omstæn­dig­he­der i den enkel­te sag er afgø­ren­de for omfan­get af even­tu­el­le krav eller erstatningsansvar.