Den, der ansøger om børnetilskud i Tyskland og har en tilknytning til Det Forenede Kongerige, står siden Brexit over for en kompliceret juridisk situation. Den tyske forbundsfinansdomstol (BFH) har nu i en ny dom præciseret, under hvilke betingelser den europæiske koordinationslovgivning stadig må anvendes efter overgangsperiodens udløb den 31. december 2020.
Hvad handler EU’s koordinationslovgivning om?
EU’s koordinationslovgivning fastlægger, hvilket land der har ansvaret for bestemte sociale ydelser i grænseoverskridende sager. Dette omfatter også familieydelser såsom børnepenge. De relevante forordninger fastlægger, hvilket land der har fortrinsret til at udbetale ydelserne, og forhindrer, at familier modtager dobbelt udbetaling eller går tomhændede derfra. Efter brexit gælder disse regler i princippet ikke længere for Det Forenede Kongerige, medmindre udtrædelsesaftalen indeholder undtagelser.
Den konkrete sag
En tysk mor flyttede i oktober 2019 til Tyskland sammen med sit barn, der også var tysk. Barnet var født i Det Forenede Kongerige. Faderen boede og arbejdede fortsat der inden for restaurationsbranchen. For perioden marts til august 2022 ansøgte moderen i Tyskland om fuld børneydelse.
Familiekassen afviste dette og udbetalte kun det såkaldte differencetilskud til børn. Det betyder, at den anerkendte Det Forenede Kongerige som den primært ansvarlige myndighed og kun udbetalte det beløb, som det tyske børnetilskud oversteg de britiske ydelser med. Forespørgsler i Storbritannien om, hvorfor der ikke var ret til ydelser dér, gav ikke noget klart svar.
Skatteretten i første instans gav moderen medhold og tilkendte hende det fulde børnetilskud. Den føderale skatteret (BFH) ophævede imidlertid denne dom.
BFH’s afgørelse
Retten præciserede, at den nye EU-koordinationslovgivning efter overgangsperiodens udløb kun finder anvendelse i bestemte tilfælde. Det afgørende er for eksempel, om den pågældende person på skæringsdatoen den 31. december 2020 selv befandt sig i en grænseoverskridende situation i forhold til Det Forenede Kongerige. Dette havde skatteretten ikke undersøgt for moren.
Derudover er der endnu et aspekt: Hvis barnets far ikke er EU-borger, men statsborger i et tredjeland, kunne der endda finde anvendelse endnu ældre EU-koordinationslovgivning fra 1970’erne. Heller ikke dette var blevet afklaret.
BFH henviste derfor sagen tilbage til skatteretten, så de manglende faktiske omstændigheder kan fastslås. Sagsnummer: BFH, dom af 18. marts 2026, III R 10/25, offentliggjort den 9. juli 2026.
Hvad betyder det for de berørte?
Familier med grænseoverskridende tilknytning til Det Forenede Kongerige bør få nøje undersøgt, hvilke regler der gælder for netop deres situation. Spørgsmålet om, hvorvidt der er ret til fuld eller kun en andel af børnetilskuddet, afhænger af flere faktorer: forældrenes opholdssted og statsborgerskab samt om der stadig var en grænseoverskridende tilknytning ved udløbet af overgangsperioden.
Hvis man befinder sig i en lignende situation og har spørgsmål om retten til børnebidrag, bør man søge skattemæssig eller juridisk rådgivning. Den juridiske situation er efter brexit særdeles kompleks og kan være svær at overskue i det enkelte tilfælde.
Kilde: Haufe: Skat
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.