Skat & Jura – Advo­kat­firm­aet Ina Ree­se – Flens­burg | Harrislee

Forbundsdomstolen styrker den kontraktmæssige arvingens rettigheder i forbindelse med afdødes gaver i levende live

For­bunds­dom­s­to­len (BGH): En ikke-udø­vet for­be­hold­sklau­sul om til­b­a­ge­træd­ning i arve­af­ta­len hind­rer ikke den kon­trakt­mæs­si­ge arving i at kræ­ve gaver, der er givet i leven­de live, tilbagebetalt. 
Forbundsdomstolen styrker den kontraktmæssige arvingens rettigheder i forbindelse med afdødes gaver i levende live

Forbundsdomstolen styrker den kontraktmæssige arvingens rettigheder i forbindelse med afdødes gaver i levende live

Den, der er udpe­get som arving i en arve­af­ta­le, kan under vis­se forud­sæt­nin­ger efter test­a­to­rens død kræ­ve til­b­a­ge­be­ta­ling af gaver, som test­a­to­ren har givet til tred­je­mand i sin levet­id. For­bunds­dom­s­to­len har nu præcis­e­ret, at den­ne ret også gæl­der, sel­vom arve­la­de­ren i arve­af­ta­len hav­de for­be­holdt sig en til­b­a­ge­træ­del­ses­ret, men ald­rig har udø­vet den­ne. Dom­men blev afsagt den 8. juli 2026 (sags­num­mer: IV ZR 256/25).

Hvad handlede striden om?

En test­a­tor hav­de aller­e­de i 1969 indgået en arve­af­ta­le med sin hus­tru. I den­ne afta­le udpe­ge­de ægte­fæl­ler­ne hin­an­den som forar­vin­g­er og deres to fæl­les børn som efter­ar­vin­g­er. I et til­læg fra 2015 aftal­te ægtepar­ret desu­den, at den længst­le­ven­de ægte­fæl­le, i afvi­gel­se fra arve­af­ta­len, måt­te for­de­le den fæl­les arv mel­lem bør­nene. Deru­do­ver for­be­holdt beg­ge sig ret­ten til når som helst at træ­de til­ba­ge fra arveaftalen.

I sin levet­id over­drog afdø­de to grun­de til sin dat­ter og udbe­tal­te pen­ge til hen­de, idet hun hand­le­de på hans vegne i kraft af en fuldmagt, hun hav­de fået. Efter arve­la­der­ens død frasag­de hus­truen arven. Beg­ge børn påtog sig arven. Søn­nen anlag­de deref­ter sag med påstand om udle­ve­ring af en halv andel i fæl­les ejers­ka­bet af grun­de­ne samt om til­b­a­ge­be­ta­ling af halv­de­len af beta­lin­ger­ne, da han anså sig for at være ble­vet for­for­delt som føl­ge af gaverne.

Det afgørende juridiske spørgsmål

Appel­ret­ten i Nürn­berg hav­de afvist sags­an­læg­get. Begrun­dels­en var, at da afdø­de hav­de for­be­holdt sig ret­ten til at træ­de til­ba­ge fra arve­af­ta­len, kun­ne søn­nen ikke reg­ne med fak­tisk at bli­ve arving. En sådan bes­kyt­tel­se af til­l­i­den er imid­lert­id en forud­sæt­ning for at kun­ne kræ­ve gaver til­ba­ge efter dødsfaldet.

For­bunds­dom­s­to­len var af en anden opfat­tel­se. Så læn­ge en test­a­tor ikke rent fak­tisk udø­ver sin ret til at træ­de til­ba­ge, er han fort­sat bun­det af arve­af­ta­len. Den i afta­len udpe­ge­de arving kan der­for fort­sat reg­ne med at mod­ta­ge arven. Ville det være ander­le­des, kun­ne en test­a­tor skæn­ke hele sin for­mue bort i leven­de live og der­med gøre arve­af­tal­ens bin­den­de vir­k­ning øko­no­misk menings­løs, uden nogensin­de for­melt at træ­de til­ba­ge fra afta­len. Den i afta­len udpe­ge­de arving ville der­ved bli­ve væsent­ligt stil­let dår­li­ge­re, uden over­ho­ve­det at have fået kends­kab til skænkningerne.

Hvad betyder det i praksis?

Ker­nen i afgø­rel­sen er den såkald­te krav om til­b­a­ge­le­ve­ring, som den kon­trakt­mæs­si­ge arving har i hen­hold til § 2287, stk. 1, i den tyske civil­l­ov­bog. Det­te krav fin­der anven­del­se, hvis afdø­de har fore­ta­get gaver med den hen­sigt at stil­le den kon­trakt­mæs­si­ge arving rin­ge­re. For­bunds­dom­s­to­len har præcis­e­ret, at en blot for­be­holdt, men ald­rig udnyt­tet fort­ry­del­ses­ret ikke ude­luk­ker det­te krav.

For pri­vat­per­soner, der har indgået en arve­af­ta­le, er det­te en vig­tig præcis­e­ring. Især i sam­men­b­lan­de­de fami­lier eller situa­tio­ner, hvor en foræl­der i sin levet­id favo­ri­se­rer enkel­te børn, kan det­te krav have stor betyd­ning. Rets­sa­gen blev hen­vist til­ba­ge til Ober­lan­des­ge­richt Nürn­berg, som nu skal under­sø­ge, om de øvri­ge beting­el­ser for kra­vet om udle­ve­ring er opf­yldt i den kon­kre­te sag.

  • En arve­af­ta­le er bin­den­de for test­a­tor, så læn­ge han ikke har truk­ket sig fra den
  • Gaver, der gives i leven­de live, kan under vis­se omstæn­dig­he­der kræ­ves til­b­a­ge­be­talt efter døden
  • Et for­be­hold om til­b­a­ge­træ­den, der ikke er gjort gæl­den­de, ænd­rer ikke på dette
  • Beting­el­sen er fort­sat, at gaven skal være fore­ta­get med den hen­sigt at ska­de den kon­trakt­mæs­si­ge arving

Den, der befin­der sig i en lignen­de situa­ti­on, dvs. som kon­trakt­ar­ving mulig­vis er ble­vet stil­let rin­ge­re som føl­ge af afdø­des gaver, bør søge juri­disk råd­giv­ning. Kra­ve­ne og beting­els­er­ne her­for skal vur­de­res i det enkel­te tilfælde.

Den­ne arti­kel er udar­bej­det med hjælp fra kunst­ig intel­li­gens og redak­tio­nelt gennemgået.

Det her kunne også interessere dig