Den, der bor i Tyskland og arbejder i Schweiz, behandles skattemæssigt som en såkaldt grænsependler. Det betyder, at Tyskland beholder beskatningsretten over lønindkomsten. Denne klassificering bortfalder dog, hvis en person af arbejdsmæssige årsager ikke vender hjem i mere end 60 arbejdsdage om året. Den tyske forbundsfinansdomstol har nu i en vigtig dom præciseret, hvordan denne grænse skal beregnes, og hvilken rolle rejsetiden mellem bopæl og arbejdssted egentlig spiller i den forbindelse.
Sagen: Pendler med deltidsstilling og værelse på arbejdsstedet
En arbejdstager, der boede i Tyskland, havde siden 2015 været ansat i Schweiz med en ansættelsesgrad på 90 procent. Han havde lejet et værelse på arbejdsstedet, som han benyttede regelmæssigt. Afstanden mellem hans tyske bopæl og hans arbejdssted i Schweiz var på omkring 90 til 97 kilometer, og køretiden var på op til to timer.
For skatteåret 2019 angav han, at han af arbejdsmæssige årsager ikke var vendt hjem i 62 dage. Han betragtede derfor sin løn overvejende som skattepligtig i Schweiz og i Tyskland kun underlagt den såkaldte progressionsforbehold, dvs. skattefri, men med en forhøjelse af den tyske skattesats. Skattevæsenet ønskede at beskatte hele lønnen i Tyskland og tabte dermed i sidste ende sagen for BFH.
Deltidsarbejde reducerer 60-dages-grænsen proportionalt
En central præcisering fra BFH vedrører deltidsansatte. For dem, der ikke arbejder på fuld tid, gælder den fulde 60-dages-grænse heller ikke. Ved en 90-procent-stilling reduceres den relevante grænse til 54 dage. Da sagsøgeren påviseligt havde overskredet denne grænse, mistede han sin status som grænsependler.
Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er tilladt at anslå antallet af overnatningsdage. Bevisbyrden påhviler den skattepligtige, som skal dokumentere hver enkelt dag, hvor vedkommende ikke vendte tilbage, konkret. I den foreliggende sag blev der taget højde for kvitteringer for kortbetalinger, vidneudsagn og egne oplysninger.
Rejsetiden er ikke i sig selv afgørende for, om hjemrejsen er urimelig
Særligt vigtig er BFH’s udtalelse om, hvornår en manglende hjemrejse anses for at være arbejdsrelateret. Retten præciserer: Afstanden eller rejsetiden mellem bopæl og arbejdssted kan ikke være det eneste kriterium. I stedet afhænger det af den konkrete sag, dvs. af konkrete arbejdsrelaterede omstændigheder såsom arbejdets start- og sluttidspunkt samt arten af arbejdet.
Dermed modsiger BFH en konsultationsaftale indgået mellem Tyskland og Schweiz i 2018. Denne fastsatte, at en hjemrejse i princippet anses for at være rimelig, hvis den enkelte strækning er under 100 kilometer eller pendlingstiden er under 1,5 timer. BFH erklærer denne bestemmelse for ikke-bindende, fordi den går ud over ordlyden i dobbeltbeskatningsaftalen og ikke er blevet omdannet til en retsforordning.
Hvad betyder det for de berørte?
Hvis man arbejder som grænsependler mellem Tyskland og Schweiz, bør man få sin skattemæssige klassificering som grænsependler nøje undersøgt. Især to punkter er af praktisk betydning:
- Bevissikring:Hver overnatning på arbejdsstedet skal dokumenteres, for eksempel ved hjælp af hotelkvitteringer, kvitteringer for kortbetalinger eller lignende beviser.
- Korrektion af deltidsarbejde:60-dages-grænsen skal reduceres forholdsmæssigt ved deltidsansættelse. Den, der er ansat på 80 procent, har altså kun 48 dage til rådighed, hvor man ikke skal vende tilbage til arbejdet.
Dommen viser desuden, at en rent kilometerbaseret vurdering af, hvad der kan forventes, ikke holder juridisk. Også kortere rejseafstande kan berettige overnatninger i forbindelse med arbejdet, hvis de konkrete arbejdstider ikke giver mulighed for at vende hjem. I konkrete tilfælde anbefales det at søge rådgivning om skatteret.
BFH, dom af 9. april 2026, sagsnummer VI R 31/24, offentliggjort den 9. juli 2026
Kilde: Haufe: Skat
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.