Den tyske forbundsfinansdomstol (BFH) har med dom af 9. april 2026 (sagsnummer VI R 12/24) foretaget en vigtig kursændring: Arbejdstagere kan ikke længere påberåbe sig en direkte ret til tilbagebetaling i henhold til en tilsvarende anvendelse af § 50d, stk. 1, sætning 2, i indkomstskatteloven (EStG), når der er tilbageholdt lønskat uretmæssigt. Dette gælder også, selvom arbejdsgiveren har tilbageholdt og indbetalt lønskatten i strid med en dobbeltbeskatningsaftale (DBA) eller uden noget som helst retsgrundlag.
Hvad handlede sagen om?
En person med bopæl i Schweiz var i 2018 ansat hos et tysk GmbH. I maj 2018 blev hans ansættelsesforhold afsluttet ved en ophævelsesaftale med virkning fra årets udgang. Fra den 18. maj 2018 var han uigenkaldeligt fritaget for arbejdspligten, men modtog fortsat sin løn. Før fritagelsen havde han faktisk arbejdet i Tyskland i 47 dage, heraf 35 dage uden at vende tilbage til Schweiz.
Arbejdsgiveren indeholdt og indbetalte lønskat for hele året. Arbejdstageren ansøgte om tilbagebetaling af en stor del af denne skat med den begrundelse, at han skulle betragtes som grænsearbejder i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Tyskland og Schweiz. Som grænsependler tilkommer beskatningsretten i princippet kun Schweiz, hvorfor Tyskland højst må opkræve en kildeskat på 4,5 procent.
Hvad har BFH besluttet?
Retten fastslog indledningsvis, at Tyskland kun har beskatningsret for de 47 dage, hvor sagsøgeren faktisk arbejdede i Tyskland. For den resterende tid, især fritstillingsperioden samt dagene i hjemmekontoret og på ferie, gælder der ingen tysk beskatningsret. Desuden var sagsøgeren ikke en grænsearbejder i aftalens forstand, da han ikke var vendt hjem til Schweiz på flere dage end det tilladte antal arbejdsdage.
Alligevel kunne han ikke uden videre kræve den for meget indeholdte lønskat tilbagebetalt. BFH afviste udtrykkeligt den hidtidige retspraksis, hvorefter der i sådanne tilfælde var blevet anerkendt en direkte ret til refusion for arbejdstageren i analog anvendelse af § 50d i den tyske indkomstskattelov (EStG). En sådan analog anvendelse kommer efter domstolens opfattelse ikke på tale.
Undtagelse: Beskyttelse af berettigede forventninger for allerede indgivne ansøgninger
BFH fastslog imidlertid en vigtig undtagelse. Den, der havde indgivet sin ansøgning om tilbagebetaling senest på dagen for offentliggørelsen af denne afgørelse (9. juli 2026), kan stadig stole på de gamle principper. I den konkrete sag fik sagsøgeren derfor i det mindste delvist medhold og fik refunderet den lønskat, der vedrørte den del af lønnen, der gik ud over de 47 arbejdsdage.
Hvilken vej skal arbejdstagerne følge fremover?
Den, der ønsker at få tilbagebetalt uretmæssigt tilbageholdt lønskat, må ifølge denne afgørelse vælge en anden fremgangsmåde. BFH påpeger, at arbejdstageren kan gøre indsigelse mod arbejdsgiverens indberetning af lønskat til det kompetente skattekontor eller ansøge om ændring heraf. Først når denne indberetning er blevet anfægtet med succes, opstår der en ret til tilbagebetaling. En isoleret ansøgning om tilbagebetaling er derimod ikke tilstrækkelig ud fra et procesretligt synspunkt.
Hvad betyder det for arbejdstagere med tilknytning til udlandet?
Hvis man arbejder i grænseområdet eller er ansat i Tyskland, men bor i udlandet, bør man få den skattemæssige behandling af sin løn nøje undersøgt. Den korrekte fordeling af arbejdsdage, spørgsmålet om grænsearbejderstatus og den rette fremgangsmåde ved forkert indholdelse af lønskat er komplekse spørgsmål, hvor skatterådgivning i det enkelte tilfælde er vigtig.
Kilde: Haufe: Skat
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.