BFH: Hvornår er en internetportal formidler, og hvornår er den udlejer?

Når man boo­ker en leje­bil via et inter­net­por­tal, indgår man ofte sel­ve lejeaf­ta­len direk­te med bilud­le­j­nings­firm­aet. Men set ud fra et moms­ret­ligt syns­punkt ops­tår der et afgø­ren­de spørgs­mål: Leve­rer por­ta­len selv en udle­j­nings­y­del­se, eller fun­ge­rer den blot som mel­lem­mand mel­lem kun­den og udle­je­ren? Den tyske for­bunds­fin­ans­dom­stol har i en nylig dom afgjort det­te spørgs­mål til for­del for portaloperatøren.

Hvad handlede tvisten om?

En udby­der af et inter­net­por­tal til reser­va­ti­on af leje­bi­ler reser­ver­ede i 2009 køre­tø­jer hos for­skel­li­ge bilud­le­j­nings­firm­aer og udsted­te en kupon til sine kun­der efter beta­ling. Med den­ne kupon kun­ne kun­der­ne afh­en­te det reser­ver­ede køre­tøj direk­te hos det pågæl­den­de bilud­le­j­nings­fir­ma. Lejeaf­ta­len blev indgået mel­lem kun­den og udle­j­nings­firm­aet på stedet på udle­j­nings­firm­aets betingelser.

Skat­te­væ­se­net så ander­le­des på sagen. Det gik ud fra, at por­ta­len selv hav­de købt køre­tø­jer­ne og vider­eud­le­jet dem til slut­kun­der­ne som led i en udle­j­nings­kæ­de. Heraf ville det føl­ge, at por­ta­len selv var forp­lig­tet til at beta­le moms af den sam­le­de udle­j­nings­y­del­se. Skat­ter­et­ten i Köln støt­te­de i førs­te omgang den­ne opfattelse.

BFH giver portaloperatøren medhold

Den tyske for­bunds­fin­ans­dom­stol ophæ­ve­de dom­men fra skat­ter­et­ten i Köln. Ret­ten præcis­e­re­de: Der er under ingen omstæn­dig­he­der tale om en såkaldt skjult egen­han­del, dvs. en situa­ti­on, hvor en per­son til­syn­e­la­den­de optræ­der som mæg­ler, men øko­no­misk set selv hand­ler som kon­trakt­part, hvis mæg­le­ren ikke selv har lejet køre­tø­jet. Da por­ta­len ikke selv hav­de lejet køre­tø­jer­ne, man­gle­de den væsent­li­ge forud­sæt­ning for en egenhandel.

BFH betrag­te­de reser­va­tio­nen via hjem­mesi­den samt uds­tedel­sen af kupo­nen som en klas­sisk for­midlingst­je­nes­te. Por­ta­len hand­le­de der­med på vegne af og for udle­j­nings­sels­ka­ber­nes reg­ning, ikke for egen regning.

Hvad betyder det i forhold til moms?

Klas­si­fi­ce­rin­gen som for­midlingst­je­nes­te hav­de i det omstridte år 2009 bety­de­li­ge kon­sek­ven­ser for, hvem der var skat­tep­lig­tig. Ved en for­midlingst­je­nes­te over for en erhvervs­dri­ven­de kan skat­tep­lig­ten over­gå til mod­ta­ge­ren af ydel­sen, alt­så bilud­le­j­nings­virksom­he­den. Por­ta­len ville i så fald ikke have været forp­lig­tet til at afreg­ne moms af den ful­de udle­j­nings­y­del­se, men højst af sin egen formidlingsprovision.

I den­ne sam­men­hæng lod BFH udtrykke­ligt stå åbent, om det fort­sat agter at fast­hol­de sin tid­li­ge­re rets­praks­is vedrø­ren­de han­del med brug­te biler. Iføl­ge den­ne rets­praks­is kan der være tale om en skjult egen­han­del, hvis for­mid­le­ren over­dra­ges ejen­doms­ret­ten, vær­dien og afkas­tet af gen­stan­den, inden den­ne vide­re­gi­ves til slut­kun­den. Det­te spørgs­mål for­bli­ver forelø­big uafklaret.

Praktisk betydning for iværksættere

Dom­men er sær­ligt rele­vant for ope­ra­tø­rer af online­plat­for­me og for­midling­spor­ta­ler, f.eks. inden for rej­se­bran­chen, bilud­le­j­ning eller ejen­doms­mark­edet. Den nøjag­ti­ge kon­trakt­mæs­si­ge udform­ning og den fak­tis­ke øko­no­mis­ke afvi­k­ling afgør, om en plat­form klas­si­fi­ce­res som for­mid­ler eller som selvs­tæn­dig tje­nesteud­by­der. Den­ne klas­si­fi­ce­ring har direk­te indfly­del­se på momspligten.

Hvis man dri­ver eller plan­læg­ger at dri­ve en sådan for­ret­nings­mo­del, bør man få de kon­trakt­mæs­si­ge struk­turer nøje gen­nem­gået. I tvivl­stil­fæl­de anbe­fa­les det at søge skat­teråd­giv­ning for at und­gå uven­te­de eft­er­krav om skat.

BFH, dom af 21. maj 2026, sag nr. V R 17/24, offent­liggjort den 24. sep­tem­ber 2026