Hvis man på arbejdspladsen føler sig dårligt behandlet af en kollega, tænker man hurtigt på mobning. Men arbejdsretten i Mannheim har i en nylig dom præciseret, hvor den juridiske grænse går, og hvad der blot er mellemmenneskelige spændinger.
Sagen: Sagsbehandler sagsøger for afskedigelse af sin kollega
En sagsbehandler i personaleafdelingen på et universitet oplevede arbejdsmiljøet som så belastende på grund af en kollegas opførsel, at hun i marts 2024 blev sygemeldt. Efter hendes tilbagevenden i maj 2024 fortalte hun om vedvarende helbredsproblemer og en følelse af at blive udstødt af teamet. En mægling, som hendes overordnede havde foreslået, mislykkedes, fordi den anklagede kollega ikke ønskede at deltage. Heller ikke en virksomhedsintern reintegrationsindsats førte til en løsning.
Medarbejderen indbragte til sidst sagen for retten og krævede, at arbejdsgiveren iværksatte arbejdsretlige foranstaltninger mod kollegaen, nærmere bestemt afskedigelse, forflyttelse eller i det mindste en advarsel. Derudover krævede hun erstatning i henhold til den generelle lov om ligebehandling (AGG), fordi hun følte sig diskrimineret.
Retten kan hverken se tegn på diskrimination eller mobning
Arbejdsretten i Mannheim afviste sagen fuldstændigt. Dommerne understregede, at konflikter mellem kolleger er en del af hverdagen på arbejdspladsen og ikke automatisk er juridisk relevante. Det afgørende er, om adfærden systematisk har til formål at krænke en persons værdighed eller at skabe et fjendtligt arbejdsmiljø gennem intimidering, fjendtlighed eller ydmygelse.
I det konkrete tilfælde anså retten ikke, at denne grænse var overskredet. Et særligt tydeligt eksempel: Sagsøgeren betragtede det som mobning, at kollegaen ikke havde takket for fødselsdagshilsnerne. Dommerne udtrykte udtrykkelig forundring over, at en sådan hændelse skulle danne grundlag for en afskedigelse. I den forbindelse fastslog de, at arbejdstagere ikke har ret til at blive værdsat eller bedømt positivt af kolleger. Der findes ganske enkelt ingen forpligtelse til at opretholde et venskabeligt forhold mellem kolleger.
Hvad betyder det konkret i juridisk forstand?
Ifølge retspraksis foreligger der først mobning i arbejdsretlig forstand, når følgende betingelser er opfyldt:
- Adfærden er systematisk og gentagen.
- Det har til formål eller medfører en krænkelse af en persons værdighed.
- Der opstår et miljø, der er præget af intimidering, fjendtlighed eller ydmygelse.
Hvis dette ikke er tilfældet, har arbejdsgiveren heller ikke nogen forpligtelse i henhold til § 12, stk. 3, i AGG til aktivt at gribe ind over for den anklagede medarbejder. Der opstår heller ikke noget krav på erstatning.
Hvad betyder denne dom for arbejdstagere og arbejdsgivere?
For arbejdstagere viser dommen, at den subjektive oplevelse i sig selv ikke er tilstrækkelig til at begrunde juridiske krav. Ubehagelige situationer eller et dårligt arbejdsmiljø er belastende, men udgør ikke automatisk mobning i juridisk forstand. Den, der mener, at vedkommende rent faktisk bliver systematisk chikaneret, bør omhyggeligt dokumentere konkrete hændelser.
Arbejdsgiverne ser på sin side dette som en bekræftelse på, at ikke enhver klage over kolleger nødvendigvis behøver at føre til disciplinære foranstaltninger. Omsorgspligten forpligter dem til at tage konflikter alvorligt og tilbyde løsninger, for eksempel gennem mægling eller virksomhedens integrationsforvaltning. Om der ud over dette er behov for konkrete tiltag, afhænger af den enkelte sag.
I tvivlstilfælde anbefales det, at både arbejdstageren og arbejdsgiveren søger rådgivning om arbejdsret, inden der indledes retslige skridt.
Arbejdsretten i Mannheim, dom af 11. juni 2026, sag nr. 5 Ca 139/25
Kilde: Haufe: Personale
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.