Skat & Jura – Advo­kat­firm­aet Ina Ree­se – Flens­burg | Harrislee

Arbejdsretten i Mannheim: Ikke enhver konflikt mellem kolleger er mobning

Arbejdsretten i Mannheim: Ikke enhver konflikt mellem kolleger er mobning

Hvis man på arbejds­p­lad­sen føler sig dår­ligt behand­let af en kol­le­ga, tæn­ker man hur­tigt på mob­ning. Men arbejds­ret­ten i Mann­heim har i en nylig dom præcis­e­ret, hvor den juri­dis­ke græn­se går, og hvad der blot er mel­lem­men­nes­kel­i­ge spændinger.

Sagen: Sagsbehandler sagsøger for afskedigelse af sin kollega

En sags­be­hand­ler i per­so­na­le­af­de­lin­gen på et uni­ver­si­tet ople­ve­de arbejds­mil­jøet som så belas­ten­de på grund af en kol­le­gas opfør­sel, at hun i marts 2024 blev syge­mel­dt. Efter hen­des til­b­a­ge­ven­den i maj 2024 for­tal­te hun om ved­va­ren­de helbreds­pro­blemer og en følel­se af at bli­ve uds­tødt af tea­m­et. En mæg­ling, som hen­des over­ord­ne­de hav­de fores­lået, mis­lykke­des, for­di den ankla­ge­de kol­le­ga ikke øns­ke­de at del­ta­ge. Hel­ler ikke en virksom­heds­in­tern reinte­gra­ti­ons­ind­sats før­te til en løsning.

Medar­bej­de­ren indbrag­te til sidst sagen for ret­ten og kræ­ve­de, at arbejds­gi­ve­ren iværk­sat­te arbejds­ret­li­ge for­an­stalt­nin­ger mod kol­leg­aen, nær­me­re bestemt afske­di­gel­se, for­flyt­tel­se eller i det minds­te en advar­sel. Deru­do­ver kræ­ve­de hun erstat­ning i hen­hold til den gene­rel­le lov om lige­be­hand­ling (AGG), for­di hun føl­te sig diskrimineret.

Retten kan hverken se tegn på diskrimination eller mobning

Arbejds­ret­ten i Mann­heim afvis­te sagen fulds­tæn­digt. Dom­mer­ne underst­re­ge­de, at kon­flikter mel­lem kol­le­ger er en del af hver­da­gen på arbejds­p­lad­sen og ikke auto­ma­tisk er juri­disk rele­van­te. Det afgø­ren­de er, om adfær­den sys­te­ma­tisk har til for­mål at kræn­ke en per­sons vær­dig­hed eller at ska­be et fjendt­ligt arbejds­mil­jø gen­nem inti­mi­de­ring, fjendt­lig­hed eller ydmygelse.

I det kon­kre­te til­fæl­de anså ret­ten ikke, at den­ne græn­se var overskre­det. Et sær­ligt tyde­ligt eks­em­pel: Sags­ø­ge­ren betrag­te­de det som mob­ning, at kol­leg­aen ikke hav­de tak­ket for fød­sels­dags­hils­ner­ne. Dom­mer­ne udtryk­te udtrykke­lig forund­ring over, at en sådan hæn­del­se skul­le dan­ne grund­lag for en afske­di­gel­se. I den for­bin­del­se fast­slog de, at arbejds­ta­ge­re ikke har ret til at bli­ve værd­sat eller bedømt posi­tivt af kol­le­ger. Der fin­des gans­ke enkelt ingen forp­lig­tel­se til at opr­ethol­de et vens­ka­be­ligt for­hold mel­lem kolleger.

Hvad betyder det konkret i juridisk forstand?

Iføl­ge rets­praks­is fore­lig­ger der først mob­ning i arbejds­ret­lig forstand, når føl­gen­de beting­el­ser er opfyldt:

  • Adfær­den er sys­te­ma­tisk og gentagen.
  • Det har til for­mål eller med­fø­rer en kræn­kel­se af en per­sons værdighed.
  • Der ops­tår et mil­jø, der er præ­get af inti­mi­de­ring, fjendt­lig­hed eller ydmygelse.

Hvis det­te ikke er til­fæl­det, har arbejds­gi­ve­ren hel­ler ikke nogen forp­lig­tel­se i hen­hold til § 12, stk. 3, i AGG til aktivt at gri­be ind over for den ankla­ge­de medar­bej­der. Der ops­tår hel­ler ikke noget krav på erstatning.

Hvad betyder denne dom for arbejdstagere og arbejdsgivere?

For arbejds­ta­ge­re viser dom­men, at den sub­jek­ti­ve ople­vel­se i sig selv ikke er til­stræk­ke­lig til at begrun­de juri­dis­ke krav. Ube­ha­ge­li­ge situa­tio­ner eller et dår­ligt arbejds­mil­jø er belas­ten­de, men udgør ikke auto­ma­tisk mob­ning i juri­disk forstand. Den, der mener, at ved­kom­men­de rent fak­tisk bli­ver sys­te­ma­tisk chi­ka­ne­ret, bør omhyg­ge­ligt doku­men­te­re kon­kre­te hændelser.

Arbejds­gi­ver­ne ser på sin side det­te som en bekræf­tel­se på, at ikke enhver kla­ge over kol­le­ger nød­ven­dig­vis behø­ver at føre til disci­pli­næ­re for­an­stalt­nin­ger. Omsorg­sp­lig­ten forp­lig­ter dem til at tage kon­flikter alvor­ligt og til­by­de løs­nin­ger, for eks­em­pel gen­nem mæg­ling eller virksom­he­dens inte­gra­ti­ons­for­valt­ning. Om der ud over det­te er behov for kon­kre­te til­tag, afhæn­ger af den enkel­te sag.

I tvivl­stil­fæl­de anbe­fa­les det, at både arbejds­ta­ge­ren og arbejds­gi­ve­ren søger råd­giv­ning om arbejds­ret, inden der ind­le­des rets­li­ge skridt.

Arbejds­ret­ten i Mann­heim, dom af 11. juni 2026, sag nr. 5 Ca 139/25

Det­te indlæg og bil­le­det til artik­len er udar­bej­det med hjælp fra kunst­ig intel­li­gens og redak­tio­nelt gennemgået.

Det her kunne også interessere dig