Skat & Jura – Advo­kat­firm­aet Ina Ree­se – Flens­burg | Harrislee

Corona-nødhjælp: Tilbagebetaling er lovlig trods fald i omsætningen

Corona-nødhjælp: Tilbagebetaling er lovlig trods fald i omsætningen

Admi­nis­tra­ti­ons­ret­ten i Koblenz har med dom af 26. august 2026 (sagsnr. 2 K 29/26.KO) afvist en kla­ge fra en tand­læ­ge fra Rhein­land-Pfalz. Hun hav­de pro­test­er­et mod kra­vet om fuld til­b­a­ge­be­ta­ling af 15.000 euro i coro­na-nød­hjælp. Resul­ta­tet vir­ker over­ras­ken­de ved førs­te øjek­ast, men kan ved nær­me­re betragt­ning for­kla­res ud fra sags­ø­ger­ens egne tal.

Hvad var der sket?

Tand­læ­gen hav­de i april 2020 ansøgt om nød­hjælp til sin praks­is og mod­ta­get det mak­si­ma­le beløb på 15.000 euro. Bes­lut­nin­gen var beting­et af en sene­re kon­trol. I novem­ber 2023 anmo­de­de myn­dig­he­den om de fak­tis­ke tal for den rele­van­te tre­må­ne­der­s­pe­ri­ode. Sags­ø­ge­ren opgav indtæg­ter på ca. 121.300 euro og udgif­ter på ca. 86.900 euro. Det­te resul­te­re­de i et lik­vi­di­tets­over­s­kud på mere end 34.000 euro, alt­så ingen lik­vi­di­tets­kna­phed. I janu­ar 2025 fast­sat­te myn­dig­he­den nød­hjæl­pen til nul og kræ­ve­de de 15.000 euro til­ba­ge i fuldt omfang.

Hvorfor blev sagsanlægget afvist?

Tand­læ­gens egne oply­s­nin­ger tal­te imod hen­de. Iføl­ge den admi­nis­tra­ti­ve praks­is i Rhein­land-Pfalz ude­luk­ker et lik­vi­di­tets­over­s­kud enhver støt­te. Sags­ø­ge­ren for­søg­te at med­ta­ge per­so­na­leom­kost­nin­ger såsom løns­kat og social­sik­rings­bid­rag i beregn­in­gen for at kon­strue­re en lik­vi­di­tets­kna­phed. Det­te afvis­te ret­ten. Bevil­lings­myn­dig­he­den hav­de aller­e­de siden juli 2022 i sine FAQ klart præcis­e­ret, at per­so­na­leom­kost­nin­ger ikke tages i betragt­ning. Den, der anlæg­ger sag mod en sådan doku­men­ter­et og kon­sek­vent anvendt for­valt­nings­praks­is, har næp­pe udsigt til suc­ces ved forvaltningsdomstolene.

Hel­ler ikke indven­din­gen om, at tand­læ­ger afreg­ner kvar­tals­vis, og at beta­lin­ger fra det fore­gåen­de kvar­tal der­for på en for­vri­den­de måde indgår i den betrag­te­de peri­ode, over­be­vis­te ret­ten. Det afgø­ren­de er den fak­tis­ke pen­ge­strøm i tre­må­ne­der­s­pe­ri­oden, uan­set hvil­ken afreg­nings­pe­ri­ode en beta­ling oprin­de­ligt var bereg­net til.

Et åbent spørgsmål: Automatiserede afgørelser

Et inter­es­sant punkt er, at ret­ten bevid­st und­lod at træf­fe afgø­rel­se herom. Sags­ø­ge­ren gjor­de gæl­den­de, at den ende­li­ge afgø­rel­se var udfær­di­get fulds­tæn­digt auto­ma­tis­e­ret og uden en reel vur­de­ring af den kon­kre­te sag. Det ville være pro­ble­ma­tisk i hen­hold til § 35a i loven om for­valt­nings­sa­ger (VwVfG), da fulds­tæn­digt auto­ma­tis­e­re­de afgø­rel­ser kræ­ver et lov­grund­lag og ikke må inde­hol­de skøns­be­fø­jel­ser. Nød­hjælp er imid­lert­id en ydel­se, der er under­lagt skønsbeføjelser.

For­valt­nings­ret­ten i Koblenz und­gik at tage stil­ling til spørgs­må­let. Den påpe­ge­de, at afgø­rel­sen om inds­igel­sen var ble­vet under­skre­vet af to navn­giv­ne embeds­mænd og hav­de taget høj­de for sags­ø­ger­ens kon­kre­te indven­din­ger. Der forelå såle­des en men­nes­kel­ig kon­trol, som afh­jæl­pe­de den muli­ge fejl i den oprin­de­li­ge afgø­rel­se. Om det­te hol­der juri­disk, og om en kla­ge­af­gø­rel­se over­ho­ve­det kan afh­jæl­pe en over­træ­del­se af § 35a i den admi­nis­tra­ti­ve rets­ple­jel­ov (VwVfG), for­bli­ver uaf­kla­ret. I dels­tater uden kla­ge­pro­ce­du­re vil dom­s­to­lene være nødt til at bes­va­re det­te spørgs­mål direkte.

Hvad betyder det for de berørte?

Dom­men er ikke et gener­elt signal om, at igang­væ­ren­de sager skal indstil­les. Den viser dog tyde­ligt, hvor græns­er­ne går:

  • Den, der iføl­ge egne oply­s­nin­ger udvi­ser et lik­vi­di­tets­over­s­kud, har stort set ingen chan­ce, selv om ved­kom­men­de hen­vi­ser til personaleomkostningerne.
  • Den nøjag­ti­ge admi­nis­tra­ti­ve praks­is vedrø­ren­de omkost­nings­be­regn­in­gen bør kon­trol­le­res i god tid ved at indse sagsakterne.
  • Spørgs­må­let om, hvil­ken peri­ode der skal tages i betragt­ning, er end­nu ikke ende­ligt afkla­ret og kan i vis­se situa­tio­ner være afgørende.
  • Spørgs­må­let om auto­ma­tis­e­ring for­bli­ver et muligt angrebs­punkt, hvis der ikke har fun­det en inds­igel­se­spro­ce­du­re sted, eller hvis inds­igel­se­saf­gø­rel­sen tyde­lig­vis består af standardformuleringer.

Dom­men er end­nu ikke ende­lig. Sags­ø­ge­ren kan inden for en måned efter for­kyn­dels­en ansø­ge om til­la­del­se til at indbrin­ge sagen for OVG Rhein­land-Pfalz. Den, der selv har mod­ta­get et krav om til­b­a­ge­be­ta­ling, bør hol­de øje med fris­ter­ne og søge juri­disk rådgivning.

Kil­de: Hau­fe: Skat

Det­te indlæg og bil­le­det til artik­len er udar­bej­det med hjælp fra kunst­ig intel­li­gens og redak­tio­nelt gennemgået.

Det her kunne også interessere dig