Medlemmer af samarbejdsudvalg arbejder som udgangspunkt på frivillig basis og uden yderligere vederlag for deres arbejde i udvalget. Det lyder umiddelbart enkelt, men er i praksis alt andet end ukompliceret. For selv om selve arbejdet er ulønnet, har medlemmerne af samarbejdsudvalget ret til fortsat udbetaling af deres normale løn i den periode, hvor de er fritaget fra deres arbejde i virksomheden for at varetage deres opgaver i udvalget. Dette såkaldte princip om løntab skaber regelmæssigt usikkerhed og retssager i mange virksomheder.
De lovgivningsmæssige rammer
Det juridiske grundlag findes i loven om virksomhedsråd (BetrVG). I henhold til § 37, stk. 1, i BetrVG er arbejdet i virksomhedsrådet et ulønnet æresmandat. Samtidig fastslår § 37, stk. 2, i BetrVG, at medlemmer af arbejdsudvalget ikke må lide nogen økonomisk ulempe i den periode, hvor de er fritaget for arbejde. Arbejdsgiveren skal derfor altid afregne, som om medlemmet af arbejdsudvalget havde arbejdet normalt i denne periode.
Konkret betyder det: Hvis der er blevet arbejdet over i fritidsperioden, eller hvis medlemmet har modtaget et tillæg, skal dette også medregnes i godtgørelsen. Billedligt talt skal arbejdsgiveren for hvert fritaget medlem af samarbejdsudvalget føre en slags skyggeopgørelse, der viser, hvad vedkommende ville have tjent uden arbejdet i samarbejdsudvalget.
Lovændringer i 2024 skaber større klarhed
Baggrunden for de seneste års usikkerhed var blandt andet en dom fra Forbundsdomstolen af 10. januar 2023 (sagsnr. 6 StR 133/22). Her fastslog Forbundsdomstolen, at bestyrelsesmedlemmer kan gøre sig skyldige i underslæb, hvis de tildeler medarbejderrepræsentanter for høje vederlag. Udgangspunktet var retssagen mod VW-ledere. Som følge heraf nedsatte mange virksomheder som en sikkerhedsforanstaltning vederlagene til deres medarbejderrepræsentanter, hvilket igen førte til en bølge af retssager.
For at fjerne disse usikkerheder blev §§ 37 og 78 i BetrVG suppleret i 2024. Siden da har følgende været fastlagt ved lov:
- Ved fastlæggelsen af sammenlignelige medarbejdere er det tidspunktet for den første tiltrædelse af stillingen, der er afgørende.
- Arbejdsgiveren og samarbejdsudvalget kan i en virksomhedsaftale fastlægge en procedure for fastlæggelsen af denne sammenligningsgruppe.
- Det er muligt at fastsætte en højere løn end den lovbestemte mindsteløn, hvis der foreligger objektive grunde hertil, og beslutningen er truffet uden skønsmæssige fejl.
Aktuel afgørelse fra BAG om erhvervede kvalifikationer
Den føderale arbejdsret har med dom af 13. august 2025 (sagsnr. 7 AZR 174/24) besvaret endnu et vigtigt spørgsmål: Arbejdsgivere skal som udgangspunkt tage højde for de kvalifikationer, som et medlem af samarbejdsudvalget har erhvervet i løbet af sin mandatperiode, når den fiktive karriereudvikling vurderes. Dette gælder dog ikke for kompetencer, der udelukkende vedrører selve arbejdsrådsarbejdet, såsom forhandlingsmæssige færdigheder fra forhandlinger på arbejdspladsen.
Hvad betyder det for virksomhederne?
Arbejdsgivere, der beskæftiger medarbejderrepræsentanter eller skal aflønne medarbejderrepræsentanter, der er fritaget for deres arbejde, bør omhyggeligt dokumentere lønudviklingen og regelmæssigt gennemgå den. Både for høj og for lav aflønning kan have juridiske konsekvenser. Lovændringerne fra 2024 har ganske vist skabt større retssikkerhed, men der er stadig uafklarede spørgsmål i praksis. I tvivlstilfælde anbefales det at søge rådgivning inden for arbejdsret for at undgå kostbare fejl.
Kilde: Haufe: Jura
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.