Den, der forvalter en lejlighed og samtidig fungerer som ejendomsmægler, kan ikke kræve provision herfor. Det har Forbundsdomstolen fastslået i en dom af 21. maj 2026 og dermed sat en klar stopper for en udbredt praksis i ejendomsbranchen (BGH, sag nr. I ZR 224/25).
Hvad var der sket?
En ejendomsejer havde overdraget forvaltningen af 129 boliger og 134 garager til en erhvervsforvalter. Forvalteren var i henhold til kontrakten bemyndiget til at varetage alle løbende forvaltningsopgaver, herunder indgåelse af nye lejekontrakter på ejerens vegne. For den løbende administration modtog han et månedligt fast beløb pr. enhed. Derudover var der i forvaltningsaftalen aftalt en formidlingsprovision på to måneders leje ekskl. udgifter for hver vellykket genudlejning.
I løbet af aftalens løbetid fakturerede forvalteren provisioner på i alt ca. 16.800 euro. Efter aftalens ophør krævede ejeren disse penge tilbage. Sagen endte til sidst ved Forbundsdomstolen (BGH).
Den tyske forbundsdomstols afgørelse
Forbundsdomstolen (BGH) bekræftede Düsseldorf-appeldomstolens afgørelse og gav ejeren medhold. Afgørelsen bygger på loven om formidling af boliger (WoVermittG). I henhold til lovens § 2, stk. 2, sætning 1, nr. 2, må en boligformidler ikke kræve provision, hvis vedkommende samtidig er administrator for den pågældende bolig. Dette forbud gælder ifølge BGH ikke kun over for lejeren, men også over for udlejeren.
Som begrundelse anførte retten, at lovbestemmelsens ordlyd ikke indeholder nogen begrænsning til aftaler med lejere. Også lovens beskyttelsesformål taler for en bred fortolkning: Hvis udlejeren betaler provisionen, kan han økonomisk set videresende denne til lejeren via en højere leje. Lejeren ville dermed indirekte blive pålagt omkostninger, selvom han aldrig selv har engageret ejendomsadministratoren.
Retten fandt heller ikke, at der var nogen forfatningsmæssige betænkeligheder. Forvalterens erhvervsfrihed i henhold til artikel 12 i Grundloven blev ikke uforholdsmæssigt begrænset af det lovfæstede forbud mod provision. Lovgiveren havde med denne bestemmelse bevidst reageret på misforhold på et anspændt boligmarked.
Hvad betyder det i praksis?
Afgørelsen har vidtrækkende konsekvenser for både ejendomsadministratorer og ejere. Mange eksisterende ejendomsadministrationsaftaler indeholder sådanne provisionsklausuler, som ifølge denne dom er ugyldige. Det har to konsekvenser:
- Med henblik på fremtiden:Provisioner, der allerede er aftalt i forbindelse med nye lejemål, kan ikke længere kræves ind med retsvirkning.
- Hvad angår fortiden:Allerede udbetalte provisioner kan under visse omstændigheder kræves tilbagebetalt, forudsat at forældelsesfristen endnu ikke er udløbet.
Ejere, der tidligere har foretaget sådanne betalinger, bør undersøge, om der foreligger krav om tilbagebetaling. Forvaltere bør på deres side genoverveje deres standardkontrakter og gennemgå de løbende kontrakter for at se, om de indeholder sådanne klausuler.
Ejere eller forvaltere, der er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig til eksisterende kontrakter eller allerede foretagne betalinger, bør hurtigst muligt søge juridisk rådgivning.
Kilde: Haufe: Jura
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.