Den, der midlertidigt sender medarbejdere til udlandet eller selv arbejder på tværs af grænserne, kender proceduren: Før ethvert ophold i udlandet skal der ansøges om en såkaldt A1-attest. Den bekræfter, at medarbejderen fortsat er omfattet af den tyske socialsikringslovgivning og ikke bliver forsikringspligtig i det land, hvor arbejdet udføres. Indtil videre skal denne forpligtelse opfyldes uden undtagelse, også ved korte forretningsrejser. Det skal der nu laves ændringer på.
EU reformerer koordineringen af de sociale sikringsordninger
Europa-Parlamentet og Rådet nåede i april 2026 til en foreløbig aftale om en revision af EU-forordningerne om koordinering af den sociale sikring. Det drejer sig konkret om forordning (EF) nr. 883/2004 og nr. 987/2009, som ikke er blevet grundlæggende tilpasset siden deres ikrafttræden i 2010. Den formelle beslutning mangler stadig. Efter en overgangsperiode på 24 måneder forventes hovedparten af de nye bestemmelser at træde i kraft i 2028.
Lettelser ved korte tjenesterejser
En af de mest praksisrelevante ændringer vedrører korte forretningsrejser. Fremover skal der ikke længere kræves en A1-attest, hvis opholdet i udlandet varer højst tre arbejdsdage inden for en periode på 30 dage. For virksomheder, der regelmæssigt sender medarbejdere til møder, messer eller kundebesøg i udlandet, betyder dette en betydelig forenkling. Bygge- og anlægsbranchen, der er underlagt egne regler, er undtaget fra denne lempelse.
Strengere betingelser for reelle udstationeringer
Virksomheder, der udstationerer medarbejdere i udlandet i længere perioder, skal fremover overholde strengere krav.
- Tre måneders tidligere forsikringsdækning:Den medarbejder, der skal udsendes, skal allerede inden udsendelsens begyndelse have været socialforsikret i udsendelseslandet, dvs. i Tyskland, i mindst tre måneder. Dette medfører et ekstra planlægningsarbejde i forbindelse med nyansættelser, hvor der er planlagt en udstationering i udlandet.
- Gentagen udstationering til samme land:En ny udstationering til det samme land er kun mulig, hvis der er et mellemrum på mere end to måneder mellem udstationeringerne.
- Refusion ved for tidlig afbrydelse:Hvis en medarbejder ikke kan afslutte sin udstationering, må en anden medarbejder fortsætte arbejdet. Den samlede udstationeringsperiode må dog ikke overstige 24 kalendermåneder.
Flere ansættelser i forskellige lande
Arbejdstagere, der normalt arbejder i flere EU-lande, har hidtil fået fastlagt, hvilken national lovgivning der skal finde anvendelse, på ubestemt tid. Fremover gælder denne fastlæggelse kun i 24 måneder og skal derefter revurderes og bekræftes på ny. Dette gælder for eksempel grænsearbejdere eller ansatte i langdistancetransport.
Hvad betyder det i praksis for virksomhederne?
For små og mellemstore virksomheder, der lejlighedsvis udstationerer medarbejdere til andre europæiske lande, medfører ændringerne både lettelser og nye forpligtelser. Afskaffelsen af A1-kravet ved korte tjenesterejser reducerer den administrative byrde mærkbart. Samtidig kræver reglen om tre måneders forudgående forsikring fremover en tidligere personaleplanlægning i forbindelse med internationale projekter.
De nye regler gælder i første omgang kun inden for EU. Der skal indgås særskilte aftaler for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, Schweiz og Det Forenede Kongerige. Der er stadig tid til at forberede sig, indtil reformen træder fuldt ud i kraft. Hvis du allerede nu planlægger udlandsophold eller har spørgsmål om den korrekte håndtering af A1-attesten, bør du følge udviklingen nøje og i tvivlstilfælde søge juridisk eller skattemæssig rådgivning.
Kilde: Haufe: Skat
Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.