Den, der indsender sin selvangivelse for sent, må regne med et forsinkelsesgebyr. Det faktum, at der i sidste ende ikke bliver tale om en efterbetaling, men om en tilbagebetaling, beskytter ikke automatisk mod dette. Det har Forbundsfinansdomstolen (BFH) præciseret i en nylig dom.
Hvad var der sket?
En virksomhedsejer havde ikke indsendt en årsangivelse for moms for året 2018, selvom hun var forpligtet til det. Skattekontoret anslog beskatningsgrundlaget og fastsatte momsen til 760 euro. Samtidig pålagde det et forsinkelsesgebyr på 325 euro. Sagsøgeren indgav en indsigelse og indsendte efterfølgende sin egen selvangivelse, hvori hun beregnede et krav på tilbagebetaling på 307 euro. Skattekontoret fulgte i første omgang ikke denne beregning.
Først under den igangværende retssag ved skatteretten fremlagde kvinden yderligere bilag. Skattekontoret ændrede herefter momsbeslutningen og godkendte refusionen. Det opretholdt dog udtrykkeligt forsinkelsesgebyret. Skatteretten i Berlin-Brandenburg ophævede tillægget, da den fandt, at der var tale om en skønsmæssig fejl. Ifølge retten burde skattemyndighederne have taget højde for, at kvinden ikke havde opnået nogen økonomisk fordel ved den forsinkede indsendelse.
BFH ser anderledes på det
BFH ophævede skatterettens dom og afviste klagen (dom af 7. maj 2026, sag nr. V R 35/24). Efter domstolens opfattelse er skattemyndighederne i forbindelse med deres skønsmæssige afgørelse ikke forpligtet til at tage hensyn til, at skatteyderen ikke har haft nogen fordel af den forsinkede indsendelse. Heller ikke den skattepligtiges økonomiske forhold skal nødvendigvis inddrages i afgørelsen om, hvorvidt der overhovedet skal fastsættes et tillæg.
Lovgiveren har bevidst fastsat minimumsbeløb: 25 euro for hver påbegyndt måned, forsinkelsen varer. Disse beløb skal også have en afskrækkende virkning i tilfælde af tilbagebetaling. Den, der ikke indsender sin selvangivelse rettidigt, skal pådrage sig mærkbare konsekvenser, uanset om det i sidste ende ender med en efterbetaling eller en tilbagebetaling.
Vigtig procedurevejledning
BFH har i denne dom også afklaret et procesretligt spørgsmål. Hvis skattemyndighederne under en verserende retssag udsteder en ny afgørelse, der erstatter den hidtidige afgørelse, bliver denne nye afgørelse automatisk genstand for den allerede verserende sag. Dette gælder selv i tilfælde, hvor afgørelsens retsgrundlag ændres, som det er tilfældet her med overgangen fra en bindende afgørelse til en skønsmæssig afgørelse.
Hvad betyder det for skatteyderne?
Dommen gør det klart, at rettidig indsendelse af selvangivelser bør tages alvorligt. Den, der håber, at et forsinkelsesgebyr efterfølgende bortfalder, fordi der skal udbetales en tilbagebetaling, kan ikke regne med det. Skattevæsenet må fastsætte gebyret uden at skulle henvise til særlige omstændigheder i den konkrete sag. Kun i undtagelsestilfælde, hvor minimumsbeløbet i den konkrete sag fører til et uforholdsmæssigt resultat, har skattemyndighederne et vist spillerum til helt at undlade at fastsætte gebyret.
Personer, der står over for en forsinkelsesafgift, bør få de nøjagtige omstændigheder i deres sag undersøgt. Om der i det enkelte tilfælde er tale om en skønsmæssig fejl fra skattemyndighedernes side, kan kun vurderes på baggrund af de konkrete sagsakter.
Kilde: Haufe: Skat
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.