Den, der bor i en lejlighed, der er omfattet af lejeprisbegrænsningen, har ret til at kræve visse oplysninger fra udlejeren. Det er i sig selv velkendt. Forbundsdomstolen har nu præciseret, at denne ret til oplysninger også gælder, selvom udlejeren har overtrådt sine oplysningspligter før indgåelsen af lejekontrakten og derfor i første omgang slet ikke kan påberåbe sig undtagelser fra lejeprisbegrænsningen. Dommen er afsagt den 1. juli 2026 (sagsnr. VIII ZR 211/23).
Hvad var der sket?
En lejer havde i april 2021 lejet en lejlighed i Berlin. Lejeprisbegrænsningen har været gældende i Berlin siden juni 2015. Udlejeren havde ikke før kontraktindgåelsen oplyst lejeren om, hvorvidt og hvorfor en højere leje skulle være tilladt, for eksempel på grund af en tidligere leje, der er beskyttet af bestandsbeskyttelsen, eller gennemførte moderniseringer. Lejeren anså den aftalte leje for at være for høj og fik via et inkassofirma blandt andet indhentet oplysninger om den tidligere leje, tidligere lejestigninger og gennemførte moderniseringer samt krævet tilbagebetaling af for meget betalt leje.
Landretten afviste sagsanlægget om oplysningspligt. Begrundelsen var, at da udlejeren havde undladt at opfylde sin forpligtelse før kontraktindgåelsen, kunne hun under ingen omstændigheder påberåbe sig undtagelsesbestemmelser. Oplysningerne ville derfor ikke være til nogen nytte for lejeren, og der forelå ingen interesse, der berettigede beskyttelse.
Forbundsdomstolen ser anderledes på det
Forbundsdomstolen (BGH) ophævede denne vurdering. Ifølge domstolen er det afgørende, at forbuddet mod at anke ikke gælder permanent for udlejeren. Hvis han efterfølgende giver lejeren den manglende information, begynder en frist på to år at løbe. Når denne frist er udløbet, kan han påberåbe sig undtagelser såsom tidligere lejemål eller moderniseringer og i givet fald kræve en leje, der ligger mere end ti procent over den lokale sammenligningsleje.
Netop derfor har lejeren ifølge Forbundsdomstolen en interesse i at få oplysningerne, som fortjener beskyttelse. Han ønsker at vide, hvilke forhold der fremover kan blive relevante for en huslejestigning, for at kunne vurdere sine rettigheder fremover.
To separate oplysningsforpligtelser
Forbundsdomstolen understreger, at der er tale om to indbyrdes uafhængige oplysningspligter:
- Informationspligt før indgåelse af aftalen (§ 556g, stk. 1a, 1. sætning i BGB):Hvis udlejeren ønsker at begrunde en højere leje med en undtagelsesbestemmelse, skal han uopfordret informere lejeren herom, inden kontrakten indgås. Gør han ikke det, kan han i første omgang ikke påberåbe sig tidligere leje eller modernisering.
- Oplysninger efter anmodning (§ 556g, stk. 3, BGB):Uanset dette kan lejeren til enhver tid kræve oplysninger om alle forhold, der er afgørende for, om den aftalte leje er gyldig. Denne ret består også, selvom den forudgående kontraktmæssige forpligtelse er blevet overtrådt.
Risiko for lejeren: Oplysningen udløser en frist
Forbundsdomstolen (BGH) påpeger udtrykkeligt, at anmodningen om oplysninger også kan være til ulempe for lejeren. For hvis han anmoder om oplysningerne, og udlejeren giver dem, kan det under visse omstændigheder udløse den toårige frist, hvorefter udlejeren kan kræve en højere husleje. Om det er fornuftigt, må hver lejer selv afveje. Hvis han afstår fra at anmode om oplysningerne, accepterer han samtidig at forblive i uvished om eventuelle fremtidige risici for huslejestigninger.
Hvis en lejer vælger at fremsætte en anmodning om oplysninger, kan retten ikke nægte ham retsbeskyttelse med den begrundelse, at det nødvendige behov for retsbeskyttelse mangler. Det har Forbundsdomstolen nu præciseret.
For lejere i områder med lejeprisbegrænsning anbefales det i tvivlstilfælde at søge juridisk rådgivning, inden de fremsætter en formel anmodning om oplysninger eller gør krav på tilbagebetaling gældende.
Kilde: Haufe: Ejendomme
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.