Skat & Jura – Advo­kat­firm­aet Ina Ree­se – Flens­burg | Harrislee

Endelig opgørelse af corona-situationen: Hvorfor klageproceduren er afgørende for det hele

Endelig opgørelse af corona-situationen: Hvorfor klageproceduren er afgørende for det hele

Hvis man indgi­ver en kla­ge efter en ned­sæt­tel­se af sin coro­na-over­gangs­støt­te, bør man være klar over føl­gen­de: Begrun­dels­en for kla­gen er den sids­te reel­le mulig­hed for at frem­fø­re nye argu­men­ter og tal. Det, der mang­ler her, vil med stor sand­syn­lig­hed gå tabt i den efter­føl­gen­de rets­sag. Det har for­valt­nings­ret­ten i Karls­ru­he gjort klart i en dom af 7. juli 2026 (sagsnr. 8 K 12012/25).

Hvad var der sket?

Et GmbH inden for anlægs­byg­ge­ri hav­de ansøgt om og fået bevil­get over­gangs­støt­te I på 50.000 euro for august 2020. Virksom­he­dens ejen­dom­me til­hør­te imid­lert­id ikke sel­ve GmbH’en, men den enes­te selskabs­de­leg­e­re­de og hans hus­tru i fæl­less­kab. GmbH’en betal­te dem en måned­lig leje på ca. 31.533 euro.

Det var netop dis­se lejeud­gif­ter, som den ans­var­li­ge L‑Bank fjer­ne­de fulds­tæn­digt i den ende­li­ge afgø­rel­se. Begrun­dels­en var, at beta­lin­ger inden for en kon­cern ikke er støt­te­ber­et­ti­ge­de i hen­hold til FAQ’en om over­gangs­støt­te I. I stedet for 50.000 euro var der nu kun omkring 32.930 euro til­ba­ge, og res­ten måt­te tilbagebetales.

En efterfølgende ændring af klagen var tilladt

I inds­igels­es­sa­gen for­søg­te GmbH’en ikke blot at anfæg­te anta­gel­sen om sam­men­hæng, men gjor­de sub­si­diært yder­li­ge­re fas­te omkost­nin­ger gæl­den­de, nær­me­re bestemt ejen­doms­skat og ren­teud­gif­ter. L‑Bank igno­re­rede fulds­tæn­digt det­te argu­ment og afvis­te inds­igel­sen. Ban­ken hen­vis­te til, at der ikke læn­ge­re var mulig­hed for ændrin­ger efter uds­tedel­sen af den ende­li­ge afgørelse.

For­valt­nings­ret­ten i Karls­ru­he var af en anden opfat­tel­se. Iføl­ge fast rets­praks­is er det afgø­ren­de tids­punkt for vur­de­rin­gen af en skøns­mæs­sig afgø­rel­se uds­tedel­sen af kla­ge­af­gø­rel­sen, ikke den oprin­de­li­ge afgø­rel­se. Det bety­der: Den, der i kla­ge­sa­gen angi­ver nye fas­te omkost­nin­ger eller ænd­rer oply­s­nin­ger, tvin­g­er myn­dig­he­den til at tage stil­ling her­til. Gør den ikke det, fore­lig­ger der en såkaldt skøns­mæs­sig for­søm­mel­se, alt­så en pro­ce­du­re­fe­jl, der kan føre til, at afgø­rel­sen ophæves.

Ret­ten præcis­e­re­de desu­den, at myn­dig­he­den i sådan­ne til­fæl­de selv skal anmo­de den tred­jepart, der fore­ta­ger kon­trol­len – alt­så skat­teråd­gi­ve­ren – om at frem­læg­ge en kor­ri­ge­ret slutop­gø­rel­se. Den teknis­ke luk­ning af por­ta­len fri­ta­ger ikke myn­dig­he­den for den­ne forpligtelse.

For sent er for sent: to forslag bliver forkastet

Samt­idig viser dom­men også den mør­ke side. Lejeud­gif­ter på 383 euro var ved en fejl ble­vet opført under den for­ker­te fas­te udgift­spost. Den­ne fejl blev først opdaget under den mundt­li­ge for­hand­ling, alt­så efter kla­ge­sa­gen. Ret­ten til­lod ikke læn­ge­re en ret­tel­se. Fris­ten var udlø­bet, og pos­ten var der­med ende­ligt tabt.

Der var i inds­igel­sen ble­vet gjort krav på yder­li­ge­re ren­teud­gif­ter på 5,20 euro for den for­ker­te måned. Også her hjalp sags­fremstil­lin­gen ikke længere.

Kritik af antagelsen om sammenhæng

Ret­ten accep­te­re­de selv L‑Banks praks­is med auto­ma­tisk at kon­klu­de­re, at der forelå en kon­cern­for­bin­del­se på bag­grund af fami­liæ­re bånd mel­lem udle­jer og selskabs­de­leg­e­ret i et GmbH. Den­ne kon­struk­ti­on kan anfæg­tes juri­disk. Den Europæis­ke Uni­ons Dom­stol har i en dom af 27. febru­ar 2014 (sag nr. C‑110/13) præcis­e­ret, at fæl­les hand­ling kræ­ver en fak­tisk koor­di­ne­ring og ikke ale­ne kan udle­des af familieforhold.

Adskil­lel­sen af drifts­for­mue og fast ejen­dom er en udbredt og juri­disk aner­kendt ord­ning i Tysk­land. Den har i prin­cip­pet intet at gøre med spørgs­må­let om, hvor­vidt coro­nabe­ting­e­de omsæt­ning­stab er støt­te­ber­et­ti­ge­de. Den, der står over for en ophæ­vel­se af kon­cern­fri­ta­gel­sen, bør under­sø­ge, om udle­je­rens byg­ning­sud­gif­ter i hen­hold til det supp­le­ren­de vej­led­nings­do­ku­ment fra For­bund­sø­ko­no­mi­mi­nis­te­riet af 19. juli 2024 i stedet kan opfø­res som fas­te omkostninger.

Hvad betyder det i praksis?

For alle igang­væ­ren­de kla­ge­sa­ger vedrø­ren­de ende­li­ge afregn­in­ger i for­bin­del­se med coro­na gæl­der føl­gen­de: Begrun­dels­en for kla­gen skal være fulds­tæn­dig. Hver enes­te fas­te omkost­nings­post, der end­nu skal gøres gæl­den­de, hver enes­te fejlag­ti­ge for­de­ling og hver enes­te indholds­mæs­sig ret­tel­se skal senest næv­nes her. Det anbe­fa­les på det kraft­igs­te at søge juri­disk eller skat­te­mæs­sig bistand i kla­ge­sa­gen, da fejl­kil­der­ne lig­ger i detal­jer­ne, og de øko­no­mis­ke kon­sek­ven­ser kan være betydelige.

Det­te indlæg og bil­le­det til artik­len er udar­bej­det med hjælp fra kunst­ig intel­li­gens og redak­tio­nelt gennemgået.

Det her kunne også interessere dig