Den, der ikke indsender en selvangivelse, selvom vedkommende er forpligtet til det, risikerer mere end blot en efterbetaling. Skatteretten i Münster har i en nylig dom af 13. marts 2026 (sagsnr. 4 K 135/19 E) præciseret, hvorfor den nøjagtige klassificering af adfærden som skatteunddragelse eller uagtsom skatteunddragelse har betydelige konsekvenser for spørgsmålet om, hvor længe skattemyndighederne stadig må fastsætte skat.
Hvad var der sket?
Et ægtepar havde indtil 2008 regelmæssigt indsendt selvangivelser. Fra 2009 påbegyndte hustruen ligeledes et ansættelsesforhold. Begges lønninger blev beskattet efter skatteklasse III og V. Dermed opstod der for ægteparret en lovmæssig forpligtelse til årligt at indgive en selvangivelse, hvilket fremgår af § 46 i den tyske indkomstskattelov (EStG). Denne forpligtelse gælder altid, når begge ægtefæller modtager lønindkomst, og den ugunstigere skatteklasse V er valgt.
Parret indsendte ingen selvangivelser for 2009 og 2010. Skattevæsenet opdagede dette først i 2018 og udstedte efterfølgende skattebeslutninger. Ægteparret påberåbte sig forældelse.
Spørgsmålet om forældelsesfrister
I skatteretten gælder der forskellige frister, inden for hvilke skattemyndighederne stadig kan fastsætte skatten. Den almindelige fastsættelsesfrist er fire år. Ved uagtsom skatteunddragelse forlænges den til fem år, og ved skatteunddragelse endda til ti år.
Retten skulle derfor afgøre, hvilken af disse frister der fandt anvendelse i denne sag. For at der kan være tale om skatteunddragelse, kræves der forsæt, dvs. at den skattepligtige i det mindste har accepteret at betale for lidt i skat. Skatteretten i Münster var ikke overbevist om, at ægteparret havde handlet med en sådan forsæt. Den anså det for muligt, at de to blot gik ud fra, at den tilbageholdte lønskat fuldt ud dækkede deres skattepligt, sådan som det havde været tilfældet i de foregående år.
Uforsigtighed er tilstrækkeligt til at forlænge forældelsesfristen
Uforsigtig skatteunddragelse forudsætter derimod ikke forsæt. Den svarer stort set til grov uagtsomhed, men tager udgangspunkt i den enkeltes personlige evner. Den, der i lyset af sin situation og sine kundskaber ville have været i stand til at informere sig om sine skatteforpligtelser, handler uforsigtigt, hvis vedkommende undlader at gøre det.
Retten understregede: Da hustruen begyndte at arbejde og dermed var forpligtet til at oplyse arbejdsgiveren om sin lønskattekategori, burde det have gået op for ægteparret, at dette muligvis ville medføre yderligere skattemæssige konsekvenser. De burde have indhentet oplysninger hos en kvalificeret rådgiver. Det undlod de at gøre. Der forelå således uagtsom skatteunddragelse, og den femårige forældelsesfrist fandt anvendelse. For 2010 kunne skattemyndighederne således stadig efterfølgende fastsætte skat. Kun for 2009 var forældelsesfristen udløbet.
Hvad betyder det for skatteyderne?
Dommen viser, at uvidenhed ikke automatisk beskytter mod en forlænget forældelsesfrist. Den, der ændrer sin indkomstsituation, for eksempel ved at påtage sig et ekstra job i husstanden, bør undersøge, om dette medfører en oplysningspligt. I tvivlstilfælde anbefales det at henvende sig til en skatterådgiver i god tid.
- Almindelig forældelsesfrist: 4 år
- Ved uagtsom skatteunddragelse: 5 år
- Ved skatteunddragelse: 10 år
I det konkrete tilfælde bør man søge skatteretlig rådgivning for at kunne vurdere sin egen risiko.
Kilde: Haufe: Skat
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.