Den 15. juli 2026 vedtog forbundsregeringen et lovforslag om modernisering af andelsretten. Reformen skal gøre andelsformen mere attraktiv, fjerne bureaukratiske hindringer og samtidig yde bedre beskyttelse mod useriøse udbydere. For små og mellemstore virksomheder samt iværksættere, der overvejer en andelsstruktur, indeholder udkastet en række praktisk relevante ændringer.
Digitale møder og skriftlig form i stedet for underskrift
En af de centrale ændringer vedrører kommunikationen inden for andelsforeningen. Hidtil har mange aftaler krævet den såkaldte skriftlige form, dvs. en håndskrevet og underskrevet erklæring på papir. Fremover skal den skriftlige form være tilstrækkelig: En læsbar erklæring uden underskrift, f.eks. via e‑mail, vil da være nok. Generalforsamlinger må afholdes online eller som hybridmøder, og medlemmerne kan informeres digitalt. Det sparer tid og omkostninger, især for andelsforeninger med mange medlemmer eller sådanne, der er decentraliseret organiseret.
Hurtigere registrering ved registreringsretten
Den, der ønsker at stifte et andelsselskab, kender problemet: Registreringen ved registerretten kan trække ud i uger eller måneder, uden at der findes en lovbestemt frist. Det skal der nu laves om på. Ifølge det nye udkast skal den kompetente domstol registrere andelsforeningen inden for 20 dage efter modtagelse af de fuldstændige dokumenter. En forbedret database skal desuden gøre det lettere for stifterne at finde den kompetente revisionsforening, der skal kontrollere andelsforeningens økonomiske soliditet.
Beskyttelse mod tvivlsomme konstruktioner
Andelsforeningen er tidligere til tider blevet brugt som et redskab til tvivlsomme investeringsmodeller. Lovforslaget imødegår dette med klare begrænsninger: Den rene kapitalinvestering skal ikke længere være et tilladt formål for en andelsforening. Derudover indføres der en øvre grænse på 50 procent for såkaldte investerende medlemmer, dvs. personer, der ganske vist stiller kapital til rådighed for andelsforeningen, men ikke aktivt udnytter dens formål. Samtidig pålægges revisionsforeningerne større ansvar, og det statslige tilsyn med disse foreninger udvides.
Større fleksibilitet i den interne ledelsesstruktur
Hidtil har kun små andelsforeninger med op til 20 medlemmer kunnet fastsætte i deres vedtægter, at bestyrelsen er bundet af generalforsamlingens anvisninger. Denne grænse skal hæves til 150 medlemmer. Det giver mellemstore andelsforeninger større spillerum til at indrette deres interne beslutningsstruktur mere demokratisk.
Baggrund og det videre forløb
Et lovforslag med lignende indhold fra den forrige regering var allerede blevet vedtaget af regeringen i november 2024, men nåede ikke at blive sat til afstemning på grund af den tidlige opløsning af »Ampel«-koalitionen. Den nye forbundsregering bestående af CDU/CSU og SPD har taget dette udkast op og foretaget punktvise ændringer. Lovgivningsprocessen er nu i gang igen.
For klienter, der stifter, driver eller som medlem er involveret i et andelsselskab, er det værd at se nærmere på de planlagte ændringer. Så snart loven er vedtaget, kan især bestemmelser i vedtægterne og interne beslutningsprocesser tilpasses. Det anbefales at søge juridisk rådgivning i god tid for at udnytte de nye muligheder optimalt.
Kilde: Haufe: Ejendomme
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.
