Hvis man bliver syg, har man som ansat ret til lønfortjeneste fra arbejdsgiveren i op til seks uger. Det, mange ikke ved, er, at hvis man igen bliver sygemeldt på grund af den samme sygdom, får man ikke automatisk seks ugers løn igen. Under visse forudsætninger kan arbejdsgiveren medregne tidligere sygdomsperioder og dermed forkorte perioden for lønfortjeneste.
Hvornår må arbejdsgiveren lægge tidligere sygdomme sammen?
Loven fastsætter to tilfælde, hvor en modregning er tilladt. For det første: Arbejdstageren var arbejdsdygtig i mindre end seks måneder før den nye sygdom. For det andet: Der er endnu ikke gået tolv måneder siden begyndelsen af den første sygdom på grund af den samme sygdom. Er disse betingelser ikke opfyldt, opstår der en ny fuld ret til seks ugers lønfortjeneste.
6‑måneders-fristen i praksis
Om seksmånedersfristen træder i kraft, beregnes bagud, nemlig fra dagen før den nye sygefraværsperiode begynder. Hvis der i denne periode ikke har været sygefravær på grund af den samme sygdom, starter retten til sygedagpenge forfra. Et eksempel: En medarbejder er igen syg fra den 25. april 2026. Forinden var han uarbejdsdygtig på grund af den samme sygdom fra den 4. september til den 29. oktober 2025. Den seksmåneders frist, der regnes bagud, strækker sig til den 25. oktober 2025. Da den tidligere sygdom ophørte inden for denne periode, medregnes den. Hvis arbejdsgiveren allerede har udbetalt løn i seks uger, er der ikke yderligere ret til løn under den nye sygdom.
12-måneders-fristen som anden mulighed
Hvis gennemgangen af seksmånedersfristen ikke giver anledning til en ny ret til ydelse, kan tolvmånedersfristen alligevel begrunde en ny ret til ydelse. Det afgørende er i denne sammenhæng tidspunktet for den første sygdoms begyndelse. Hvis den nye arbejdsuegnethed indtræder efter udløbet af denne tolvmånedersfrist, opstår der igen ret til fuld ydelse i seks uger.
Kun den samme sygdom kan medregnes
Vigtigt: Der må udelukkende medregnes sygdomme, der skyldes den samme grundsygdom. Det lyder enkelt, men er i praksis ofte vanskeligt. Arbejdsgiveren har som regel ikke adgang til diagnoserne, da diagnosen ikke fremgår af den elektroniske sygemelding.
Arbejdsgivere kan i sådanne tilfælde ansøge om en undersøgelse via dataudvekslingsproceduren med sygekassen (DTA EEL). Sygesikringen undersøger derefter på baggrund af de foreliggende diagnoser, om der er en sammenhæng. Dette er dog kun muligt, hvis medarbejderen er lovpligtigt forsikret, de relevante sygdomme er dokumenteret ved hjælp af indhentede sygemeldingsdata, og de samlede sygemeldingsperioder udgør mindst 30 dage.
Meddelelsen fra sygesikringen har ingen bindende beviskraft
Der er én ting, som arbejdsgivere bør være opmærksomme på: Svaret fra sygesikringen er ikke en bindende afgørelse. Forbundsarbejdsretten har i en dom af 18. januar 2023 (sagsnummer 5 AZR 93/22) præciseret, at meddelelsen fra sygesikringen ikke er bindende hverken for arbejdsgiveren eller for arbejdsretterne. Da sygesikringen har en egen økonomisk interesse i udfaldet, betragtes den ikke som en upartisk tredjepart.
Særlige forhold for privatforsikrede
For arbejdstagere med privat sygeforsikring modtager arbejdsgiveren ikke en sygemeldingsattest med diagnose. Her gælder det som udgangspunkt, at der foreligger en medregningsberettiget forudgående sygdom, medmindre arbejdstageren kan bevise det modsatte. Bevisbyrden ligger altså hos arbejdstageren, hvis vedkommende ønsker at gøre en ny ret gældende.
Vurderingen af tidligere sygdomme er en kompleks proces, hvor frister, diagnoser og proceduremæssige forløb hænger sammen. Arbejdsgivere, der er i tvivl, eller arbejdstagere, der ønsker at få deres ret til ydelser vurderet, bør i tvivlstilfælde søge juridisk rådgivning.
Kilde: Haufe: Personale
Dette indlæg og billedet til artiklen er udarbejdet med hjælp fra kunstig intelligens og redaktionelt gennemgået.